Frist night of the fullmoon.

Dette er endelig primært et forsøg fra min side af.

Det er nok skrevet på en mærkelig måde men ja, sådan må det være.

Please enjoy.

2Likes
0Kommentarer
909Visninger
AA

10. Millicent.

Millicent fulgte med ned til bordet, stadig med pigen ved sin arm.
Hun var nu opmærksom på at blikkene stadig hang ved dem, og ikke som normalt var ved at aftage , i takt med nyhedsinteressen forduftede.
Millicents nysgerrighed blev øjeblikkelig skærpet, noget var under opsejling og hun kunne ikke finde ud af hvad ? Endnu havde hun ikke luret, hvad sagens kærne bestod af.
Istedet tog hun en stor mundfuld luft, og pustede den ud, nærmest op i sin egen pande, så en løs lok af hår rørte på sig.
Så kiggede hun på sedlen, og sekundet efter trak hun roligt en mørk rustik egetræs stol ud, for at kunne tage plads .Hun regnede med at det ville få kvinden til at slippe Millicents arm, med mindre hun ville sidde på skødet ligefrem - men så forventede hun faktisk at flere af de tilstedeværende, der i forvejen stirrede noget så indiskret, ville komme til at skulle søge gulvet efter deres udpoppet øjen æbler.

Med et lille smil over pigens lidt dramatiske udsagn , spurgte hun ind til støvlerne... " Nødvendig ligefrem? Kan du godt
lide at tiltrække folks nysgerrige blikke, eller hvad handler det om?" 

De var nærmest blevet indhentet af tjeneren , der uden at tilegne dem meget opmærksomhed, nu satte en fin sort keramik te kande på bordet og to hvide krus med bomber i forskellige sorte og grå nuancer på.
Da de havde taget plads, fik Millicent set på den næste note...med den meget smukke håndskrift.
Det var næsten en lille kunst art, at kunne kringle bokstaver på den måde, så sirligt og elegant.
Selv skrev Millicent som en rodebunke, uden struktur eller elegance, hun var ofte mere optaget af budskabet der skulle fældes ned, end det estertiske udtryk.
Hendes øjne flakkede kort, efter at have læst beskeden.Det havde været en fejl at joke med, og pigen her var en men sans for detaljer, så det ud til.
Hun besluttede sig for at være...ærlig...sådan nogenlunde.
Hun var blevet klar over at en del faktisk kendte til den mere alternative befolkningsrace, og at der i dette område var en øget popularitet af dem....somehow.
Derfor svarede hun lidt kryptisk, og åbent for fortolkning..
" Min tørst kan være lidt speciel...jeg spiser og drikker....anderledes end de fleste" - forklarede hun med et undskyldende blik, imens hun forsøgte at lede efter små tegn i Kvindens reaktion , på hvad hun eventuelt vidste og tænkte om det. Millicent havde næsten lyst til at tilføje et 'desværre' ..men hun skulle huske ikke at være en undskyldning for sig selv hele tiden, selv om hun jævnligt faldt i den grøft.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...