Frist night of the fullmoon.

Dette er endelig primært et forsøg fra min side af.

Det er nok skrevet på en mærkelig måde men ja, sådan må det være.

Please enjoy.

2Likes
0Kommentarer
894Visninger
AA

17. Euuzia.

Hun lod langsomt kroppen falde, og som den faldt gik hendes øjne lidt op. Som hende øjne faldt ned af Millicent, som hun svarede på hendes spørgsmål. Hvor gamle var denne Millicent? Hun virkede ikke en dag over fem og tyve. Hverken sind eller krop, hun vidste hvad en dæmon var? Den del fik en tanke kastet rundt i hendes hoved, hvordan vidste hun det? Hvorfor var hun så neutral omkring dæmon delen? 

Koppen blev før ned på bordet.
Hendes grund til at invitere hende med var, selvskab? Af en person hun ikke kendte? Det ville hun aldrig selv tage initiativ til at gøre. Det fik hende endda til at vende blikket mod hende blok engang til. Millicent forsatte med at snakke. Den sidste sætning, der var noget ved den. Sætningen blev hurtigt lagt til siden igen.
Den hun havde skrevet blev revet af siden og rakt over til millicent.
'Jeg har i mange år holdt mig for mig selv. De er en af de første i lang tid, jeg har fundet mig selv i at have en samtale mig.' 

Hun ventede med at bevæge sig til at så Millicents kikkede i papiret. Som hun gjorde det blev blokken ført ind midt på bordet, der stod noget mere på den, ikke meget. Kun to ord. Stod der.
'Milliecent walker'stod der på den sidste halve side af blokken, med den elegante gammeldags skrift.

Hendes eget blik blev ført ned af, hendes læber sad ved et smil. Hendes øjne gik i, tåre gik ned af hendes kinder, ingen hulken, intet. Kun et smil og tåre der faldt. Tåreene frøs til is før de fladt ned fra hendes ansigt. Hendes hænder ramte ned på hendes knæ, en metallisk klang kom som de ramte sammen. Hendes kropssprog var glad, hendes øjne var kede af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...