Frist night of the fullmoon.

Dette er endelig primært et forsøg fra min side af.

Det er nok skrevet på en mærkelig måde men ja, sådan må det være.

Please enjoy.

2Likes
0Kommentarer
913Visninger
AA

1. Euuzia.

Dagens timer var gået, natten nærmede sig. Fuldmånen var højt på himlen, antallet af mennesker på gaden var uhyggeligt. Selv nu hvor varulvene var ude, folk ville hente de sidste ting så de kunne være hjemme om aften samt natten. Selv nu hvor folk havde behøv for alt den tid de kunne bære. Ingen gad gå to gange sådanne en aften som denne. Havde de alligevel tid til at gå i en bue omkring hende. Kvinden der gik en tur i fuldmåne sker, påklædt sin pladerustning og en kort lilla kjole.


Hun forstod godt folk, at de var bange for varulvene, men frygt var en af de første ting der var forsvundet fra hendes sind. Hvordan kunne man overleve i det abyss, hvis man var bange for alle dem man mødte. Alle var farlige dernede, alle kunne dræbe en. Så hvorfor være bange for dem, når det var alt der var farligt.

En metalklang gik igennem gågaden, hendes jern støvler ramte jorden igen og igen. 
”Klang Klang Klang.” Lyden stoppede brat som hendes blik gik op, på grund af lyden af vinger der blaffede. En engle var på vej mod skoven, Varulvenes første offer denne nat. Flere ville komme, denne dag samt de følgende nætter. De eneste der førte blikket op var dem hvis sanser var forbedret, der var ikke et mennesker der kunne have hørt det. Nogen få af dem havde nok kørt blikket op sammen med væsnerne. Hendes blik gled ned igen og igen. ”Klang, klang, Klang” Lød den igen hver gang hendes føder ramte jorden.

Hendes blik gik rundt som folk gik uden om hende. Hun forstod dem ikke, da der ikke var andre der havde noget som helts til at beskytte sig. Ulvene var frie, og folk gik i hverdags tøj. Folk skulle passe på sig selv, der var det de brude købe. Rustning, sølv våben. Ikke hverdags ting, som mad til dagene hvor ulvene var fri.

”Klang, Klang.” lydene stoppede igen som hun stansede op foran en butik. Som hun træk sig over mod butikken trak folk sig væk fra den, endda nogen der ventede op af vinduet til butikken træk sig helt væk fra den. Hendes blik gled rundt derinde. Intet det fangede blikket, men der var noget derinde der fik hendes blik til at gå ind i butikken. Hvad var derinde? Sikkert ikke noget, hun vendte blikket væk og vendte sig om. ”Klang, klang.” Lød det som hun vente sig, blikket gik ud på folket der handlede det sidste før natten blev for høj. 

Byens vagter var gået i gang med at kikke i alle gyder, efter selv den mindste bevægelse og de løb i den retning. Der var ingen panik i byen. Vagterne gjorde det godt, hun havde ikke hørt om nogen få der var blevet dræbt inde i byen i denne nat. Men det var meget få, men få var nok til at folk passede så meget på som de kunne. Alligevel sagde de det ikke i nyhederne, der var ingen grund til panik hvis det kunne undgås. I det mindste gjorde de hvad de kunne for at der ikke skulle være panik overalt. Vagterne og byens fører gjorde det vidunderligt i at holde det så lavt som de kunne. Ingen hørte noget, og de få der var døde var der også blevet dækket over, så folk ikke blev bange for fuldmånen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...