En blodrød torsdag

Katrine er en 15 årig teenage pige, som endag føler sig skygget efter skole så hun skynder sig hjem, dog dukker personen op igen og Katrine beslutter sig for at tage en hurtig beslutning og løbe fra sin stalker, hun må tage både hurtige og gode beslutninger for redde sit liv.

1Likes
2Kommentarer
162Visninger

2. Løb

Jeg stod bare og kiggede ud i luften et par minutter og prøvede at få min under udviklede teenager hjerne til at udtænke en plan, men hver gang jeg fandt frem til en beslutning, var den aldrig god nok. Efter utallige ligegyldige planer, træk jeg vejret dybt og så ned på mine ud slidte størrelse 40 Convers. Der var kun 1 ting at gøre, spurte af helved til! Så det var præcis hvad jeg gjorde, jeg vred med alt kræft min skulder fri fra mandens greb og fik mine små pølse ligende ben til at give den fuld skrue. Jeg løb som jeg aldrig havde løbet før, det var helt igennem fantastisk at kunne løbe så hurtigt, ikke engang Usain Bolt kunne komme på niveau med det tempo jeg var oppe på. Men manden havde tydeligvis intet problem med at forfølge mig og jeg kunne høre hans spurtende skridt komme nærmere og nærmere. Fuck hvad skal jeg nu gøre? Jeg kunne jo bare vende mig om og slå ham i ansigtet, eller bruge mit superhårde Bruce Lee spark til at sende ham på hospitalet, så var det i hvert fald helt 100 % jeg ville nogensinde ville høre for den stodder igen. Jeg kiggede bagud og prøvede at spotte hvornår jeg skulle plante mit benhårde spark midt i hans pande, men forsent motherfuckeren var allerede kun få meter fra mig og det ville være umuligt at jeg ville kunne nå at standse helt op og få gjort skade på ham før hans arme ville være lagt solidt omkring min hals. Der var kun en ting at gøre løbe ud ved vejkanten og råbe om hjælp, hvilket jeg selv synes var et både svagt men dog nødvendigt valg, men hvor var det nu vejen lå? Jeg kiggede rundt, men forgæves jeg var løbet den helt modsatte vej af hvad jeg skulle, dummere bliver man fandme ikke. Hvad så nu ? Var der stadig en måde at komme ud til vejen på ? Nå jo forhelvede, den gamle ridesti, den førte jo direkte ud til vejen! Men jeg måtte holde tempoet oppe hvis jeg ikke ville blive fanget af manden, og ridestien lå stadig flere hundrede meter væk fra hvor jeg var lige nu. Mulighederne var ufattelige små for at jeg ville overleve dette men de var der dog stadig, og med min snu hjerne skulle jeg nok komme helskindet i sikkerhed. 100 meter tilbage til ridestien, et smil formede sig på mine læber, så kunne den motherfucker lære det ! 50 meter tilbage til ridestien, mandens fodskridt begyndte at komme tættere og tættere på, forhelvede han var kun omkring 20 cm højest fra mig nu. 10 meter tilbage til ridestien, jeg kunne mærke hans klamme lange fingre forsøge febrilsk at gribe fat i min lysegrønne sweater, jeg måtte sætte tempoet op, men mine ben havde givet fuldkommen op og var helt klar til at give op og overgive sig til manden. Nu var på ridestien, jeg brugte alle resterne af mine hjerne til at gå mine små tykke ben til at løbe det dobbelte tempo, og mandes skridt sakkede stille og roligt længere og længere bagud indtil jeg ikke kunne høre ham bag mig længere. Halvejs igennem den gamle ridesti, fuck yes min plan virkede så kan den mand sku lære at man ikke får noget ud af at jage mig! 

De sidste 10 meter til ridesti, jeg kunne tydeligt se bilerne dryne forbi med høj fart, og det stærke lys fra billygterne lyse hele vejen op, nu kan det umuligt gå galt på nogen måder overhoved, tænkte jeg og fik et ekstremt grineflip, ved tanken om at jeg endelig kunne få den ubehagelig mand af vejen, efter en ekstremt både lang og hård løbetur. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...