En blodrød torsdag

Katrine er en 15 årig teenage pige, som endag føler sig skygget efter skole så hun skynder sig hjem, dog dukker personen op igen og Katrine beslutter sig for at tage en hurtig beslutning og løbe fra sin stalker, hun må tage både hurtige og gode beslutninger for redde sit liv.

1Likes
2Kommentarer
164Visninger

1. Månen

Jeg så op, månens hvide skær gav en blindende fornemmelse i mine havblå øjne. Hvorfor var det lige mig? Fornemmelsen af bræk og tårer blandet sammen af eftersmagen af mors helt igennem brændte frikadeller, som oveni det var oversvømmet med en underligt form for  "brun sovs" som ærligt ikke bestod af andet end sovsekulør og vand var ikke lige den bedste kombination . Tanken om den hæslige aftensmad gav en ætsende fornemmelse i min hals til at blive værre, kaster jeg op nu ? Den brune masse steg op gennem min hals, jeg nåede at tag 1 skridt før den brune masse landende som en lille fin klub midt på det våde græs, " Fy forhelvede!" råbte jeg, absolut intet er værre end den lumre og klamme lugt af ny opkastet bræk. Pludselig kunne jeg mærke en kold finger danse på min højre skulder "Fuck han er kommet" jeg turde ikke at vende mig, tanken om at chancen var omkring 99% på at det var ham, fik mit blod til at isne og mit hjerte til at slå 100 gange i sekundet. Hvad fanden skulle jeg gøre?  Det havde ellers været en helt normal torsdag, røv kedelig lige ud sagt, lorte torsdag hvor det eneste der fyldte mit hoved var at jeg skulle til fest fredag og drikke mig pissestiv. Det var først da skoleklokken ringede og jeg var på vej ud imod skoleporten jeg kunne føle det, den følelse af du ikke var alene, den klamme snogende kolde følelse af at blive skygget af en person. Vil han mund voldtage mig? Nej det kunne muligt være derfor han skyggede mig for så ville han have gjort det forlængst. Nej denne mand var ude på noget helt andet. Jeg skyndte mig hjem og satte min taske, og skyndte mig at kigge ud af vinduet til forhaven, pyha manden var heldigvis gået væk. Jeg gik ind i stuen, smed mig på sofaen og tænde for fjernsynet, der var The Simpsons maraton på Tv3, så jeg havde absolut ingen indtensoner om at fortage noget andet. Det hele var så uvirkeligt og ikke mindst utrolig underligt.

Men jeg havde ikke tid til at tænke, jeg blev nød til at finde en måde at komme væk fra manden på før at han ville gøre gud ved hvad med mig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...