Mit helved

Mit helvede er en historie, fortæller om en pige som er endt i dette mærkelige sted. Som hun kalder' Mit Helved'
Mens hun prøver finde ud af, hvordn hun kan komme væk der fra, og hvem hun er.
Hun vil bare væk. Og det er snart hendes fødselsdag, og hun ved ik hvad hun skal gøre.
Men dette sted, som hun kalder Mit Helved, ville ik give slip på hende.

Enden i historien kommer, man til at møde to drenge, som bliver blandet ind i sagen. De prøver at gøre sit bedste, for at overleve med deres bedsteveninde, og den pige.

1Likes
0Kommentarer
439Visninger

1. Mit helved

Mit helvede

Jeg kunne føle en kulde i hele min krop, men derefter kunne jeg mærke en meget dejlig følelse jeg ikke ville give slip på. Sådan en dejlig varme.  Sådan en dejlig fornemmelse. Så kom braget igen. Jeg hader når det sker! Jeg får et chok hver gang!!
Men alle de gange det sker, kommer jeg i tanke om, hvad jeg laver her eller hvordan jeg er endt her. Og at jeg ikke ved hvem jeg er...  Men hver gang jeg vil tænke dybere over hvem, hvor og hvordan jeg er havnet her, sprænger stedet igen og igen. Det eneste jeg har fundet ud af er, at jeg hedder Susie.

Jeg vil gerne vide hvor jeg kommer fra og det vigtigste hvordan jeg er endt her - i dette her helvede!  Jeg hørte en meget svag stemme. En lille pige stemme. Stemmen var meget blød, hel silke blød, men alligevel var den lidt creepy. Stemmen var hård og blød på samme tid; måske ikke hård, men meget bestemt. Jeg undrede mig over hvordan det kunne være en pige stemme (lille pige stemme) og jeg undrede mig også over, at stemmen eller pigen kunne snakke så rolig, i forhold til hvor vi befandt os. 

Jeg prøvede at kigge og kravle i mod stemmen, men jeg kunne ikke kravle på grund af mine smerter i mine knæ og arme. Jeg kunne heller ikke se, hvor jeg skulle hen - altså jeg kunne høre stemmen. Ja. Men jeg kunne ikke se noget fordi det 'her steds farver' skifter hele tiden. F.eks. lige nu er det rødt, helt mørke rødt, og det er tykt, og mega tungt at bevæge sig i. Det føltes helt vildt, næsten som et blod bad... MEGA MÆRKELIGT... Nogle gange bliver farven på det her sted, en blanding af mørke og lyse blåt, og det bliver så smukt at jeg ville ønske andre også kunne se det.

Der bliver en anden atmosfære i luften, sådan en lykkelig, positiv og frisk atmosfære, så jeg bare ønsker at det bliver for evigt. Men jeg ved godt at stedet skifter farve igen og igen. Den lyse og mørke blå farver minder mig om strand/hav/blæst vind og det er mega dejligt at kunne bevæge sig frit, uden at lugten skal være så tyk, at man ikke kan noget. Mmmh dejligt.
(Det er også det eneste der er godt ved dette sted)


Det minder mig om noget. Jeg tror det er det 'liv jeg havde før", men man ved aldrig.  Langsomt bliv luften lidt tyk og sort og nogle gule pletter dukker op sammen med en hvid grå plet. Det skulle så ligne månen og stjernerne. Det var som om "det her sted' gjorde alt hvad jeg ville ønske jeg kunne. Og nogle gange var det som om, det ikke ville give slip på mig?
Det er altså lidt mærkeligt, ikke sandt???  Nårhh, men da mørket faldt på betød det at det var sovetid. Jeg lagde mig ned i noget blødt, der skulle være en seng. Da jeg havde lagt mig til rette, og jeg fik mit knæ og min arm i en rigtig stilling så det ikke gjorde så ondt, kom jeg i tanke om noget. Jeg blev snart 18 år. Stor pige. Men hvem kunne jeg fejre det med?

Det her sted??  Ellers tak!  Sikke en super fødselsdag hva`? En arm som jeg tror er brækket et knæ jeg ikke kan bevæge.

Hurra til mig!!! Jeg ville ønske jeg kunne være sammen med nogle andre i en uge ind til min fødselsdag på mandag i næste uge. Det er tirsdag og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Det er bare såå kedeligt. Så mega kedeligt, at det er løgn. Jeg er begyndt at snakke med mig selv nogle gange.  I mit tidligere liv, var jeg glad for dagene tirsdag og torsdag. Men hvordan  kan jeg huske det??  I næste uge tirsdag har jeg fødselsdag. Og jeg glæder mig. Selv om der ikke er noget jeg kan glæde mig over, fordi jeg er alene. Alligevel. 

Kap. 2

Søndag. Jeg vågnede ved syv tiden, derefter kunne jeg ikke sove. Jeg rejste mig forsigtig op, så det ikke gjorde ondt i knæ og arm, og gik hen til den mørke blåt og gråt farvede cirkel. Den var pæn. Jeg havde lyst til at springe ind og ..... finde hjem.  Jo tætter jeg gik på jo mere gjorde min arm ondt. Hvordan kunne det hænge sammen? At jeg havde lyst til at "komme hjem??"  HVA´!?  Jeg gik med hurtige skridt helt hen til cirklen, og førte min hånd hen til den. Den var... hmm varm og kold på samme tid. Men, men hvad var det ? Jeg stak min finger igennem cirklen og jeg følte noget velkendt. Noget fra mig "tidligere liv".. Med et blev jeg glad. 

Lige pludselig begyndte mine fødder... det var som om mine fødder gav efter, men da hele min krop rystede, kunne jeg ikke holde mig oppe mere. Jeg faldt på knæ, og kunne mærke en smerte bore sig igennem mit lår og op til min hjerne. Smerten kom fra mit sårede knæ. Rystelsen blev ved og ved. Jeg blev nærmest kastet frem og tilbage.  Det var så slemt! 

Braget 

BAAAAANG!!! Så kom detigen. Bare fordi jeg var tæt, meget tæt på mit "tidligere liv". Jeg havde så meget, nej mega meget lyst til at tude, men lagde mærke til at jeg var i gang med at græde!!!  Det her sted. Dette liv. Denne dag, time, sekund. Bare lad mig dø. MIT HELVEDE!!
Jeg vil ikke mere, jeg vil VÆK ! Her og nuuuu!  Efter braget havde jeg fået den største hovedpine... Puuuf, shit det gøre ondt. Jeg lagde mig ned på det rene hvide gulv, og tænkte over hvordan der kunne blive så rent og pænt. Jeg tænkte også over om det aldrig bliv støvet. Eller sådan noget. 

 

Kap3:  
Stedet. To eller var det tre dage efter. Blev farverne skiftet til, gult, orange, lyse blåt og grønt. Det mindede
mig om, sommeren, derhjemme...... DERHJEMME ! Hvad er nu det?!? Jeg er begyndt at komme tættere på mit tidligere liv. At jeg kunne huske nogle at mine gamle minder, gjorde mig rigtig glad. Men jeg ville ønske at jeg kunne husker mere om .... mig. 


Kap4:
FØDSELSDAGEN!!  MIN dag. Den dag der skulle være min, det jeg og min familie skulle fejre  sammen. Min fødselsdag. Min største ønske er, AT KOMME HJEM. VÆK FRA DETTE MARERIDT. OG HJEM.  Mit helvede. Sikke et flot navn til dette sted ikke sandt? Mit helvede, det lyder virkelig godt. Til dette lorte sted!!!!!!!!  Få. mig. væk. herfra. !!! Jeg vil ikke mere. Ikke mere. Ikke på min fødselsdag!  Ikke på min dag, hvor jeg bliver 18!!!  Jeg var begyndt at græde. Kunne ikke stoppe, ville ikke stoppe.

 

 Kap5
Derhjemme... Kasper og Emil gik rastløs rundt. De var helt ude af den, de følte sig mærkelig tilpas. De var bedste venner, nærmest brødre. Kasper og Emil er 18 år begge to. Og de er forelsket i den samme pige, som er deres bedste veninde. Ret nederen. Lige siden Emil og Kasper var færdige på efterskolen og havde fortalt hinanden om deres forelskelse i den samme pige, havde de ikke snakket og kærlighed. Som de plejer at gøre tit. Men det var ikke den eneste grund.  Kasper og Emil var på vej til gymnasiet. De gik i samme klasse, de blev klassens klovne. Totalt populære i skolen. 
De snakkede sammen på vej til skole. Emil havde noget meget vigtig at fortælle Kasper. "Kasper, har du hørt om de to piger der er forsvundet?!" "Ja. Jeg hørte det i DR 1 nyheder. Og det værste er, at én af pigerne er..... Vores veninde (bedste veninde)" sagde Kasper med et træt, skyldigt ansigtsudtryk. Han var mega ked af det. Han ville ønske det var gået ud over ham i stedet for. Men nej ! Det skulle bare være hende!!?  Emil kiggede undrende på ham. Emil viste intet om hvad Kasper og Camil havde være ude for, eller hvad der forgik. Fordi de hade besluttet at det ikke også skulle gå ud over ham. To piger var forsvundet, på samme dag, tid. Det er mærkeligt. Især at de ikke har noget med hinanden at gøre!? Man har heller ikke fundet noget nyt om dem. 
To piger forsvundet. Igen ved ingen noget. Politiet har ikke fundet noget om de to piger. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...