Blikket

En pige har dræbt en mand med hendes blik. Men da hun får en ny opgave af hendes chef Boss, sker der noget på den tank, som hun er på, for at begå endnu et drab.

0Likes
0Kommentarer
89Visninger

1. Blikket

Hun gik langs den øde, mørke landevej en sen aften i efteråret. Hun stirrede stift frem for sig og lod ikke til at ænse mørket eller lydene, som kom fra de grå, nøgne høje træer, når vinden fik grenene til at filtre sig ind i hinanden. Hun var lille, bleg og mager. Ind i mellem stoppede hun op og skuttede sig i blæsten i sin lille tynde jakke, der var to numre for lille til hende. Hun forsøgte at gå til, selvom sulten gnavede i indvoldene. Hun havde ikke indtaget føde i lang tid, og hendes tanker blev ved med at kredse rundt om emnet føde, hvad der bare gjorde alt værre for hende. Hun hørte en bil nærme sig. Der måtte være bid nu, bad hun til. Lysene fra bilen ramte hende, og hun dukkede sig en smule for de stærke lamper. Hun tøvede et sekund, men stak så tomlen i vejret. Der lød et hvin fra dækkene og bilen standsede. En bildør blev åbnet, og en dyb stemme spurgte: "Hvor skal du hen?"

Hun kiggede forsigtigt på mandens ansigt, der viste en irritation. "Kom nu bare ind i bilen" råbte han.    Hun reagerede straks, og åbnede den knirkende bildør, der tydeligvis ikke var ny. Bilen var helt sort og stille, kun mandens vejrtrækning kunne høres. Den var hurtig. Det var ikke den samme rolige vejrtrækning, som hun selv havde, den var i dobbelt tempo. Han var måske bare stresset og ville bare gerne videre i en fart. Hendes mørke øjne lyste helt op i mørket, og viste en sort sæk på sædet ved siden af. Manden tændte for motoren, og bilen kørte hurtigt videre. "Hvor skal DU hen?", spurgte han. Hun svarede ikke, men kiggede blot på sækken. "Hallo, er du døv?" Hun kiggede dybt i mandens øjne, og fandt det fjerne blik frem i øjnene. "Hvad laver DU?" spurgte manden. Alt blev pludseligt lyst og manden var død. Der blev helt stille, og kun et lille suk kom fra hendes mund. Bilen kørte stadig videre, men med et blik stoppede hun den. Den stoppede foran en forladt lagerbygning, midt i byen. Pigen steg ud, og tog den døde mand ned i sækken, der lå ved siden af. Hun slæbte sækken, med manden, efter sig og kom forpustet hen til bygningen. Hun bankede blidt tre slag på døren. En høj skinger lyd bredte sig i hendes ører, og en lille skikkelse kom frem. "Har du noget?" spurgte skikkelsen. Hun nikkede, og en fjern latter bredte sig, da hun trådte ind i bygningen. Alt var sort. Et fjernt grin kom nærmere, og sækken blev taget fra hende. KLIK. Der blev helt lyst, og rundt om hende stod de alle fire. De fire andre fanger. Deres evne til at dræbe. Deres syn og blik, der med et har dræbt en og alle. De var ikke andet end en flok børn. "Hvad så, hvad er fangsten? spurgte skikkelsen.                                                                     "Manden fra taxa nr. 53, det var Boss ide, han lovede mig en ny jakke" svarede hun.                          Store skridt nærmede sig, og en 2 meter høj mørk mand trådte frem i lyset. Hans så ellers mørke og dystre hud var fyldt med nabokonens indvolde. "Har du manden?", spurgte han.                                                              "Ja, hvor er min jakke?" Et smil bredte sig over hans mund, og en snor kom til syne. Han tog fat i hendes arm, og da hun forgæves prøvede at komme fri, blev hun bundet fast. "Jeg lovede ikke nogen jakke, men blot et tak" sagde Boss.                                                                                                               Hans så ellers rolige ansigtsudtryk, blev til en skæv grimasse, som jog i de fem børns ansigter.

Alt blev mørkt, kun en lille rotte ovre i hjørnet gav en lyd fra sig. Hun sad i et lille rum med kun de mest nødvendige ting, som  kun var en seng på gulvet, et lille tæppe og en sæk som pude. Det var hendes hjem.                                                                                                                                                       Det lille rum, på de få kvadratmeter, samlede sig om hende, så det føltes som om, hun blev mast. Rummet gav genlyd af hendes vejrtrækninger. Hun var sulten og kold, men hvad nyttede det, hun ville aldrig få noget. Rummet lugtede grimt af gammelt skidt og møg, fra rotten ovre i hjørnet. Men så forkølet og udmattet som hun var, kunne hun ikke lugte noget. Hun var træt, men i værste tilfælde lagde hun sig forsigtigt til at sove.

BANG! En dør gik op, og Boss trådte ind. "Jeg har en ny opgave til dig" sagde Boss.                            "Du skal finde manden fra benzintanken længere nede af gaden, og DRÆBE ham".                              Hun kiggede stift på Boss, og rejste sig så op og gik roligt ud af døren. Hun tog den gamle sæk, fra nr. 53, og gik ud på gaden. Det var stadig nat, og endnu en gang skulle hun lege sårbar, så hun kom i kontakt med ofrets blik. Hun slæbte sig hen af gaden med sine alt for små træsko. Vinden susede i træerne, og hendes lange mørke hår skyggede for synet. Hun væltede. Bag hende lå en sten, men den var væk nu. Det var bare et syn fra hendes tanker. Den kom nok, fordi hun træt, udmattet og svag. Måske var det ikke så svært at dræbe en med et blik, men jo, det var det for hende.                           Hendes åndedræt var svagt, og kunne dårligt nok holde hende på benene, da hun gik videre. Hendes fødder var ømme. De var helt torturerede. Ingen havde plejet hendes dårlige fødder, der var fyldt med vorter og vabler. Det gjorde ondt. Hun havde i lang tid tænkt på friheden. Måske et hjem, en familie. Men nej, det var forlængst slut, hun kom aldrig tilbage til det rare sted igen. Løbet var kørt.                                        Det blev mørkere, men intet stoppede hende. Længere henne blinkede en gadelygte i ligeså hurtigt tempo som hendes hjerte. Hun stoppede op, da hun så en varm rist henne ved en af gadehjørnerne. Hun følte varmen fra risten, og lagde sig blidt ned på rillerne. NEJ, hun måtte ikke sove. Når det blev morgen, skulle hun jo være væk igen. Hun prøvede forgæves at rejse sig, men måtte holde sig til alt hvad der var omkring hende indtil det lykkedes for hende. Hun prustede og stønnede, men hvad nyttede det, der var ingen der ville høre på hende alligevel.                                                                                                                                             Foran lå nu benzintanken. Skiltet med det meget underlige navn hang i et par ledninger over tanken. Villys Benzin. Der var helt tomt, kun en dirrende lyd kom bag fra benzintanken. Hun kiggede sig omkring, der var fri bane. Hun gik langsomt over mod kiosken. Hun kunne se en skikkelse indenfor, men var det nu ham? Det kunne også være lige meget, for det var ikke kun det med at dræbe nogen, chefen gik op i, det var også det indeni.                                                                                                                                   Døren gik op, og da hun nærmede sig disken, prikkede en skikkelse hende på skulderen. "Hvad vil du her, vi har lukket?" sagde skikkelsen. Hun kiggede bedrøvet på ham og svarede så: "Jeg ville bare låne et toilet". Han nikkede, og hun gik stille forbi skikkelsen. Henne i hjørnet stod det store skilt med det private ord "toilet". Hun åbnede døren, og en stank af lort kom fra toilettet. Hun tog sig sammen, og gik ind af døren. Det var småt, men alligevel større end det rum hun levede i til hverdag. Der var et spejl med en revne i det højre hjørne. Hun kiggede i lang tid på revnen, men så kom hun på nogle andre tanker. Hun tog det fjerne blik frem. BANG, spejlet gik itu, og hun var død på stedet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...