Afleveringer (Dansk og engelsk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2012
  • Opdateret: 7 maj 2014
  • Status: Igang
Det her er en movella, som indeholder ALLE mine afleveringer, som jeg får fra 7. klasse og op efter. Jeg blander dem, så nogle gange vil der være nogle engelske og andre gange danske. Hvert kapitel vil indeholde en aflevering. Og hvis I skulle opdage en fejl, er I velkomne til at fortælle mig det.
Glem ikke at smide et like og en kommentar om hvad i syntes. Og tilføj også gerne som favorit :)

7Likes
10Kommentarer
944Visninger
AA

3. Synsvinkelopgave 1

Jeg kunne høre nogen råbe: ”Giv mig dem,” men hvem det var bekymrede mig ikke. Bogen jeg havde gang i, var langt bedre end endnu en af Alexander og Johannes’ mobberier.

Lidt efter så jeg, ud af min øjenkrog, at Alexander gik ind i klassen. Jeg rejste mig fra min varme plads, på den hårde træbænk, som der var sat 3-4 stykker op af hen ad gangen.

Jeg stak mit hoved ind ad døren, og så hvordan Alf stod og famlede ud i luften efter sine briller, som Johannes og Alexander havde taget fra ham.

”Helt ærligt. Det er unfair.” Alfs stemme knækkede da han sagde ’unfair’ og det fik Johannes og Alexander til at ignorere ham, og de begyndte at finde ud af hvor de skulle gemme brillerne. Alf sagde noget med Arsenal fairplay, men firebanden var kommet for at være med, og jeg kunne mærke Anemones lange, falske, ny lakerede negle bore sig ned i min skulder, hvor hun bagefter rev mig væk fra døråbningen. Line kastede håret over på sin højre skulder, så hun kunne kigge nedladende på mig.

Jeg satte mig på bænken igen, som nu var blevet kold. Jeg slog op på en tilfældig side i min bog, og lod som om jeg læste. Jeg lyttede så godt jeg kunne, men jeg fik ikke alle ordene med.

Lidt efter kom firebanden gående ud, med Alexander og Johannes løbende efter dem som små hundehvalpe. Jeg kunne høre hvordan de gjorde grin med, at de havde gemt hans briller i vasken under et viskestykke.

Da jeg var sikker på at de var væk, gik jeg ind i klassen og så ham stå helt alene, midt i det farveløse rum. ”Han gemte dem derhenne,” sagde jeg og pegede hen imod vasken. Han vendte sig om. ”Hvorhenne?” Og da gik det op for mig at han intet kunne se. ”Derhenne. Nu skal jeg…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...