Afleveringer (Dansk og engelsk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2012
  • Opdateret: 7 maj 2014
  • Status: Igang
Det her er en movella, som indeholder ALLE mine afleveringer, som jeg får fra 7. klasse og op efter. Jeg blander dem, så nogle gange vil der være nogle engelske og andre gange danske. Hvert kapitel vil indeholde en aflevering. Og hvis I skulle opdage en fejl, er I velkomne til at fortælle mig det.
Glem ikke at smide et like og en kommentar om hvad i syntes. Og tilføj også gerne som favorit :)

7Likes
10Kommentarer
1034Visninger
AA

9. Mirabellens skønhed

Jeg plukker en mirabelle fra træet. Fuglene synger, og duften af sensommer fylder mine næsebor. Jeg tager den lille, gule frugt mellem min tommel og pegefinger og holder den op foran solen. Den ser helt mørk ud. Jeg sænker min arm igen og putter den i munden. Smagen af den umodne mirabelle breder sig i min mund, og får mig til at fortrække i en skæv mine. Det er lang tid siden, jeg sidst har smagt sådan en. Jeg lader langsomt min ryg glide ned af den ru træstamme, så jeg til sidst sidder ned. Jeg kan mærke den fugtige jord gøre min numse våd, men jeg rejser mig ikke op.

Jeg har savnet den uskyldighed, vi plejede at leve i. Inden verdenen ændrede sig, var vi bare små uskyldige børn som elskede smagen af jordbæris. Vi klatrede i træerne og lod som om, vi var junglens konger. Der var også dengang, Oskar brækkede benet, da han legede, at han var Tarzan. Vores mor blev stiktosset, da jeg grædende måtte fortælle hende, hvad der var sket over telefonen. Hun råbte til mig, at hun ikke havde tid til, at vi rendte oppe på de store sten og slog os selv på brystet, mens vi skreg: ”Åååååååiiååååååååååiiiååååååå.” Men far sagde senere samme aften til mig, at hun bare var blevet sur, fordi hun var bekymret og bange for, at der kunne være sket noget meget værre.

Jeg slår mit hoved tilbage, og når lige at ane den blå himmel, før jeg bliver nødt til at lukke mine øjne. Solens varme stråler lyser det lille mirabelletræ op. Jeg hviler min nakke op ad træstammen og lader fuglene synge mig ind i drømmeland.

Jeg vågner med et sæt. Mit hjerte hamrer i brystet på mig, og jeg kigger forfærdet rundt. Mine øjne stopper sin søgen, da de finder Oskar. Han står og kigger ud i luften. Jeg rejser mig op og kigger rundt – måske er vi blevet opdaget af Julies gruppe? Der er blevet helt stille - selv fuglene er holdt op med at synge.

”Hvad er der?” hvisker jeg, men han bliver bare stående dér. Helt stille.

Tanken om at han måske ikke kunne høre mig, strejfer mig, så jeg lister hen til ham. Mit hjerte banker stadig på fulde drøn.

Nu hvor jeg står ved siden af ham, kan jeg se, at han er blevet helt bleg. Jeg følger hans blik og kigger samme vej, som han kigger, men jeg kan ikke se noget. Jeg bliver ved med at kigge efter det ukendte. Hans hånd finder min hånd og giver den et klem. Det giver et lille spjæt i mig. Jeg drejer hovedet og kigger ind i hans øjne. Der triller en tåre ned ad kinden på ham. Jeg prøver at løfte min højre hånd, for at tørre tåren væk, men hans greb om den er for stærkt. I stedet tørrer jeg tåren væk med min venstre hånd.

”Hvad er der?” hvisker jeg igen.

Denne gang hører han mig. Han åbner sin mund, som om han skal til at sige noget, og tager en dyb indånding, men så lukker han den igen. Jeg kan mærke, hvordan hele hans krop ryster. Han løfter sin skælvende arm og peger op mod et stort træ. Jeg kigger op på træet. Det syn som møder mig får mig til at ryste. Ned fra grenene hænger Julies livløse krop i en faldskærm. Halvdelen af hendes krop er robot, den anden halvdel er menneske. Hun er en kyborg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...