Afleveringer (Dansk og engelsk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2012
  • Opdateret: 7 maj 2014
  • Status: Igang
Det her er en movella, som indeholder ALLE mine afleveringer, som jeg får fra 7. klasse og op efter. Jeg blander dem, så nogle gange vil der være nogle engelske og andre gange danske. Hvert kapitel vil indeholde en aflevering. Og hvis I skulle opdage en fejl, er I velkomne til at fortælle mig det.
Glem ikke at smide et like og en kommentar om hvad i syntes. Og tilføj også gerne som favorit :)

7Likes
10Kommentarer
957Visninger
AA

6. Kære Allah

Kære Allah.

De synder jeg i dag har begået, er større end nogen anden synd. Mine hænder ryster og mit syn er sløret af tårer. Min stolthed og ære er begravet i skyld, og uden din retfærdige dom vil dette ende i død. Lad ikke den mand dø. Han gjorde intet forkert. Det gjorde jeg og pletten på min mandighed flyder ud over hele min krop. Mine fødder var som sømmet til jorden, og mens de slog og sparkede ham, kunne jeg intet gøre.

Jeg flagrede bag gruppen fra start af, og den stjålne BMW og hashen sagde jeg intet til. Mine rødder fortæller mig, at jeg skal slås for, hvad der er rigtigt, men frygten steg mig til hovedet, og jeg gjorde intet.

Deres grimme sprog og de ulækre hensigter er stoffet de er gjort af. Spørgsmålet om jeg var ”påklædt” viste mig aftenens mål. Ikke mit mål – deres. Den hårde, glatte kniv gav et svirp fra sig, og et blankt knivblad sprang ud i tyve centimeters længde. Den blev gemt i den sorte cowboyjakkes inderlomme.

Ude foran Crazy Daisy blev alle stille. Vi lod vores ben fjedre og med hænderne i jakkelommen tiltrak vi os al opmærksomheden. Vi stoppede først, da vi stod overfor en stor dørmand i en kortærmet hvid T-shirt med diskotekets navn på brystet. Han ville ikke lukke os ind. Han sagde, at alt var optaget, men de troede ikke på ham. De begyndte at provokere. Han pumpede sig op, men han var tydeligvis bange. Bange for at hans fordomme ville være sande. De beskyldte ham for at være racist, og prøvede så at komme forbi ham, men han skubbede tilbage. Et tilråb kom fra publikummet: ”Skrid, I perkerrøve!”

Med skubbet dørmanden lavede, tog han kegler – bogstavelig talt. Mens jeg lå og roede rundt på jorden farede de to andre frem og begyndte at slå på dørmanden. Han blev forskrækket og prøvede at forsvare sig, men jeg hørte et klik og så noget blinke, og før jeg vidste af det, begyndte den røde blodplet at brede sig på hans hvide T-shirt. Jeg hørte nogle hysteriske skrig, og en mumlen bredte sig blandt publikummet.

Min krop var som limet til jorden. Mine øjne blødte i dit navn, mens jeg frygtede det værste. Lad ham ikke dø. Han gjorde bare sit arbejde. Ingen hjalp ham. Alle stod bare og kiggede. Også da det andet hug kom. Han faldt forover, men i første omgang lykkedes det ham at holde sig oppe på knæene, men da han fik et kraftigt spark i nakken, faldt han det sidste stykke. Liggende på trappetrinet blev han overdænget med nye sprak i hovedet og på kroppen.

De ville have mig med, men jeg kunne intet gøre. Min krop var i chok. Endelig var der nogle, der prøvede at blande sig, og folk strømmede ud fra diskoteket. ”Så er vi dem der er skredet” og vi løb. ”Perkere!” , ”mordere!” lød råbene efter os. Vi spurtede hen over torvet. Jeg løb forrest.

Lyden af den hvinende BMW, fik dem til at råbe af begejstring. Vi var kommet ind i bilen, og kunne nu læne os tilbage i sædet. Men jeg kunne mærke hvordan kvalmen kom frem. Smagen af bræk bredte sig, og i takt med at de andre blev mere og mere vilde, brækkede jeg mig til sidst i bunden af bilen.

Så Allah, tilgiv mig mine synder. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hjælp mig med at blive et bedre menneske. Lad mig blive fri fra skylden og guid mig igennem den kommende tid. Vær min Gud for i nat og resten af mit liv. Lad mig tilbede dig på retmæssig vis, og lad mig hviske de magiske ord. Lad mig bekende min kærlighed til dig. Lad mig blotte mig for dig, og lad mig give dig tilladelse til min sjæl. Lad mig overgive mig til dig. Lad mig give dig mit liv. Lad mig leve mit liv for dig, og lad mig aldrig igen synde. Lad mig aldrig igen dræbe.

 

’Der findes ingen anden gud end Gud, og Muhammed er hans profet.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...