Beautiful 'Goodbye'. [Oneshot] [RyeoNa Fic]

Dette er så min julegave til Mekki :3
-Siden du gav mig en novelle i fødselsdags gave, fik jeg også lyst til at skrive en til dig. Dog har jeg gjort det lidt anderledes end dig. ;3
-Istedet for din OC, har jeg brugt en af dine yndlings pairrings.. (Ja, det var derfor jeg udspurgte dig så meget den dag). XD
-Jeg har også baseret novellen på din yndlings F(x) sang :333

5Likes
5Kommentarer
580Visninger
AA

1. Mekki's Julegave<3

Your hands that are bigger than mine

Your height that is greater than mine

You were born 4 years before I was

I thoughtlessly passed by you

Now I want to be closer and closer

Whatever I say to you, it will be sad

Whatever I look like to you, it will be hard

If I knew someone else before you

If you werent the first one

Throw me away first

If we had shared love

But Beautiful 'goodbye'

 

"Ok. Så er det nu." Sagde jeg til mig selv, og trykkede ind på hjemmesiden. Jeg oprettede en bruger, og kaldte den "MoonSailer". Vent - Måske skal jeg lige fortælle lidt om mig selv først. Mit navn er Park Sun-Young, men næsten alle kalder mig Luna. Luna betyder måne, og jeg ved egentlig ikke hvordan jeg endte med det kælenavn, men det hedder jeg altså. Det er også det navn jeg foretrækker. Jeg går på tredje år, på Jung-Sang high school. Hvilket betyder at jeg er 17 år, dog bliver jeg snart 18. Mine fire bedste veninder hedder Amber, Victoria, Sulli og Krystal. Jeg har ingen kæreste, men håber snart at få en. For om tre dage, holder skolen afgangsbal  for alle tredje års elever. Det fører os hen til hjemmesiden, som jeg startede med at fortælle om. Det er en hjemmeside lavet af en ukendt fra skolen. Man opretter sig derinde, svarer på nogle spørgsmål, og så bliver man sat sammen med et andet køn fra ens årgang, som man skal følges med. Jeg håber lidt at jeg bliver sat sammen med Onew. Jeg ved at han også har lavet en bruger derinde, da han ikke er den der er mest populær hos pigerne. Dog er jeg gode venner med ham. Han er vældig sød, og man griner altid når man er sammen med ham. Jeg er ikke lun på ham, men det bliver helt sikkert ikke akavet hvis jeg følges med ham.

Jeg skulle kun besvare 10 spørgsmål. Henholdsvis hvordan min drømmefyr var, og hvordan en drømmedate ville være, men også hvad mine interesser var. Jeg sendte svarene - nu var det bare at vente. Jeg smed mig på sengen, og tog årsbogen frem. Hvem mon jeg blev sat sammen med? Bare det ikke var en der var alt for akavet eller genert. -Eller snobbet, for den sags skyld. Han skulle helst være sød, betænksom, klog, glad, kunne lide musik lige så meget som mig og være god i køkkenet. Udseende var ikke noget jeg bekymrede mig synderlig om. Men hvis han var lækker, ville det da helt klart være en bonus. Jeg smed årsbogen ned på gulvet igen, og rejste mig. Stadig intet svar. Enten var jeg virkelig utålmodig lige nu, ellers var der ingen der passede med mig. Den første mulighed, var klart den jeg foretrak. Jeg skulle ikke nyde noget af at møde op mutters alene til afgangs ballet. Så hellere blive hjemme. Men jeg ville gerne afsted. Faktisk ville jeg virkelig gerne afsted. Det var sidste aften i byen jeg havde med alle mine venner - nogle før julen, og andre, måske for evigt. Vi skulle jo nok ikke alle studere til det samme, vel?

En lille lyd fortalte mig at svaret var kommet. Jeg sprang op, og væltede næsten mit bord, da jeg satte mig foran computeren, og trykkede ind på den uåbnet mail."Tillykke - Vi har fundet en partner til dig, du skal tilkalde ham så snart som muligt. Han har også modtaget denne besked. Længere nede kan du se et billede af ham og kontaktoplysninger. Hav en god aften". Jeg skruede straks ned, og fik næsten et helt hjertetilfælde. Det kunne bare ikke være rigtig at jeg skulle følges med Kim Ryeowook! En af skolens sødeste og populæreste drenge. For slet ikke at tale om hans udseende. Jeg havde aldrig snakket med ham. Mig og mine veninder var for generte. Desuden, hvorfor skulle en af skolens populæreste og lækreste fyre gide at snakke med en totalt ukendt og upopulær person som mig?

Ja, Kim Ryeowook er i sandhed lækker. Han er ikke så høj, men stadig højere end mig. Han er tynd, og har et markeret, tyndt hovede. Det modsatte af mig. Mine kinder er enorme. En fordel når man skal lave aegyo, selvom jeg ikke tit bruger det. Hans mørkebrune hår, som krøller svagt, ligger sig fint over hans mørkebrune øjne. Hans læber er smukt formede, og selv hans næse er smuk. Hans hud er fin og hvid som ny-dalet sne. Han går tit og hører musik. Han smiler tit, og er virkelig venlig. Han er klog, og er virkelig god i et køkken. Hvordan kunne han være andet end min drømmefyr? Igen smed jeg mig på sengen, var tavs i nogle sekunder. Så hvinede jeg. Det var ufatteligt. Mig og Ryeowook? Ryeowook og jeg! Sammen! Til ballet! -Sammen! Jeg rullede rundt og hvinede, som fatalt endte med at jeg faldt ned på gulvet. Men jeg blev liggende. Det her var den bedste dag i mit liv!

Næste dag

"Luna? Luna? LUNA!" "Huh?" Jeg stirrede forbløffet på Krystal. "Hvad tænker du på?" Spurgte Sulli, og lavede et sødt spørgende ansigtsudtryk. "Ikke noget." Svarede jeg hurtigt, og grinede uskyldigt. Men ikke uskyldigt nok. Mine veninder vidste altid når jeg løj. "Hvad tænkte du på?" Spurgte Amber igen. "Måske en du kan lide?" Foreslog Victoria, og blinkede lidt for mange gange. "Okay. Kom her." -Det sidste hviskede jeg. Pigerne rykkede tættere på mig. "Jeg prøver at fatte, at jeg: Park Sun-Young, skal følges med Kim Ryeowook til ballet!" Alle så på mig med store øjne. "Hvad?" Spurgte de forbløffet i kor. "I hørte rigtig." "Men.. Du ville da aldrig turde spørge ham!?" Krystal måbede. "Det gjorde jeg heller ikke, det gjorde den der hjemmeside for mig." Nu måbede de endnu mere. "Så vil jeg i værtfald gerne bruge den, hvis man kommer på date med sådan en som Ryeowook." Krystal grinede akavet. Jeg nikkede til dem. "Og det bedste er at jeg har hans nummer nu." Pigerne hvinede, og gav mig et kæmpe kram. "Hvor er du heldig, din kartoffel." Victoria grinede. "Du kan selv være en kartoffel, Vic umma." Svarede jeg frækt og rakte tunge. Sammen gik vi grinende til time.

Efter skole

"Undskyld. Men.. Park Sun-Young?" Jeg stirrede forbløffet på den skønhed foran mig, der snakkede til mig. "Uhm.. J-jo" Jeg prøvede at smile til ham, men det blev mest en grimasse. "Du ved nok hvem jeg er.." Mit smil famlede. Det virkede ikke som om jeg lige var den han havde aller mest lyst til at følges med til ballet. "Ja. Det gør jeg." Pludselig blev der meget stille imellem os. Jeg kunne høre folk - især piger, omkring os viske. Kun få ting af de ting de sagde, hørte jeg. ting som; "Hvad laver hun sammen med Ryeowook oppa?", "Hvem tror hun lige hun er?" 

Ryeowook hørte det vist også, og pludselig blev hans ansigtstræk afslappet. Han smilede til mig, og spurgte om vi skulle lave lektier sammen. Nervøst nikkede jeg, og side om side begyndte vi at gå hjem til ham. Jeg kiggede engang tilbage, og så alle mine veninder stå og lave en masse held og lykke tegn til mig. Et lille lydløst grin kom fra mig.

"Nå.. Så vi havde åbenbart meget til fælles?" Han nikkede og smilede charmerende til mig. Han var ved at tø lidt op. Ellers var han bare høflig. Jeg kunne ikke rigtig læse ham. "Hvad kan du godt lide at spise?" Spurgte han, og så ligeud. "Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg elsker at spise ris." Genert så jeg ned i jorden. "Virkelig?" "Hmm.." "Det elsker jeg også." Han lød nærmest overrasket. "Der har vi nok én af grundende til vi blev sat sammen". Jeg grinede nervøst og så på ham. "Hvad er så din yndlings årstid?" Spurgte han denne gang. "Efterår." "Samme her." -Det var allerede nu begyndt at blive lidt mærkeligt. "Kan du lide musik?" Spurgte jeg så. "Ja. Selvfølgelig." Hans mund pegede svagt opad. "Hvad er din yndlings sang så?" "Mariah Carey og Whitney Houstons When You believe". Nu blev mine øjne for alvor store. "Din yndlings sport?" "Yoga". "Yndlings dyr?" "Hunde". "Dit yndlings mad?" "Pizza, kage, chokolade og jordbær".  Sådan blev vi ved i lang tid. Vores svar var hele tiden de samme, eller noget meget lignende hinandens svar.

Da vi nåede hans hus, kiggede jeg på klokken og fik et chok. Klokken var allerede 17:30! -Vi havde endda fået tidligt fri fra skole idag. "Jeg er virkelig ked af det. Men jeg er nødt til at gå hjem. Jeg har lovet min mor-.." "Det er okay. Smut du bare. Hvad med at jeg henter dig klokken 18:00 imorgen aften?" Hans smilede endnu engang sit charmerende smil, og mit hjerte smeltede. "Tusind tak. -Og jo, det er en aftale." Denne gang lykkedes mit smil. Heldigvis boede jeg tæt på ham, så jeg kunne hurtigt nå hjem. Faktisk boede jeg kun to huse væk. At vi havde så meget til fældes blev snart skræmmende. Men alligevel lidt romantisk. Jeg havde lovet min mor at hun måtte hjælpe mig med at vælge en kjole, og siden ballet var næste dag, måtte jeg hellere skynde mig. "Vi ses imorgen." Jeg vinkede, og begyndte at løbe, mens jeg kunne mærke hans øjne på mig. 

Næste dag

Jeg tog min taske over skulderen, og løb ud af døren. "Farvel skat!" Hørte jeg min mor råbe, lige inden jeg smækkede døren i. I min taske havde jeg idag ingen bøger. Hele dagen skulle bruges på at alle fra min årgang skulle pynte op, lave mad og meget andet. I stedet havde jeg fyldt den med det makeup jeg ejede - som ikke var meget. Selvfølgelig også min kjole. Det var den der fyldte mest. Da den var lagt fint sammen i en æske, så den ikke ville blive krøllet.

Hele dagen så jeg ham ikke. Han havde sendt en besked hvor der stod at vi bare skulle mødes uden for gymnastisksalen, ved festens start. Bare han ikke undlod at dukke op. Det ville knuse mit hjerte. Dagen gik langsomt, med at pynte salen op, hvor festen skulle på. Heldigvis var det også det hold jeg helst ville på. Bagefter gik alle pigerne fra min årgang spændte hen i pigernes omklædningsrum. Det var meget larm omkring mine veninder og jeg. Alle var meget spændte. Jeg trak i min kjole, og Amber, Sulli, Krystal og Victoria måbede straks. "Wooaah. Den er så sød!" Sagde Sulli og krammede mig mens hun hvinede. "Du ser fantastisk ud i den." Victoria gav mig også et kram. "-Den er som syet til dig!" Tilføjede Krystal. Amber smilede, og nikkede blot. Mine kinder rødmede svagt. "Tak" Hviskede jeg, og kunne ikke lade være med at smile. 

Da klokken blev 18:00 stod han heldigvis foran indgangen til idræts salen. Jeg gik genert hen til ham. "Hej." Han svarede ikke til mig, men så blot på mig med store øjne. Fra mit lyst farvede hår der var sat op i en knold. Til mit ansigt, og videre ned til min helt blå, og enkle kjole. Den var bredskuldret, og lidt nedringet. Kjolen stoppede lidt over mine knæ. Den havde et snit ved hoften, og der var lagt tyl ind i nederdelen af kjolen. Mine kinder rødmede svagt igen. Det var efterhånden længe siden at jeg havde haft sådan en kjole på. Han tog min arm i sin, og sammen gik vi mod indgangen. Heldigvis så han ikke at jeg nu rødmede kraftigt. Hvorfor var jeg så nervøs? Omkring mig kunne jeg høre folk hviske ting, og grine. De prøvede ikke engang at skjule det. Jeg skulede blot til dem, rankede ryggen, og begyndte at gå lidt hurtigere.

Aftenen gik hurtigt. Alt for hurtigt. Vi hyggede os med mine veninder, og nogle af hans venner. Punchen var god, og der var lækre snacks. Ryeowook bød mig endda op til dans. To gange! Mine venner fik dog også en lille dans hver. Men det var nu mest for at slippe for deres plageri. De havde, efter jeg havde fortalt dem om hjemmesiden, også oprettet en bruger derinde. Så nu havde vi alle en at følges med. Hen på aftnen så jeg også Onew, sammen med en sød pige jeg ikke havde set før. Han smilede, og jeg smilede af at han havde det godt. Det så ud til at både Ryeowook og jeg nød hele aftnen. Desværre var den pludselig ovre.

Jeg trak ham lidt til side. Aftenen var nu slut, og folk var så småt på vej hjem. "Efter dette mødes vi nok ikke mere. Men du skal vide, at jeg ikke vil glemme denne aften. Dit selskab har været rigtig hyggeligt." Sagde jeg koldt, og prøvede at bevare fatningen. Selvom jeg indeni, hemmeligt, allerede savnede ham. Jeg bed i min tunge, og holdt vejret. Mine øjne begyndte at blive våde. Heldigvis var her ret mørkt. Der var en del mennesker, ikke så langt fra os. Så lige meget hvad ville det bliver meget pinligt hvis jeg ikke holdt stand. Ryeowook kiggede væk et øjeblik, men så så på mig igen. "Så må vi vel hellere.." Hans øjne så fjerne ud, og den eneste lyd der nu kunne høres var ham der trak vejret. "Så, farvel..". Ingen af os tog initiativet til at gå.

Pludselig bukkede han sig ned og kyssede blidt mine læber. Tog min hånd i sin. Hans hånd som var større end min, var dejligt varm. Hele min krop sitrede, og mit hjerte bankede så hurtigt at jeg var bange for, at jeg skulle få et hjertetilfælde. Hans læber slap mine igen, og vores øjne mødtes. Det føltes som om han så dybt ind i mit sind. "Før, ville jeg aldrig have lagt mærke til dig. Men nu, er du den eneste jeg vil have". Selvom jeg ikke troede at mit hjerte kunne banke hurtigere, gjorde dét, det nu. Det føltes som om jeg skulle besvime. Mine ben blev helt slappe. Jeg tog mig sammen. "Hvordan kan det være at du kan lide en som mig. Jeg er ikke smuk, eller anoreksi tynd, eller har en masse makeup slasket i hovedet. Der er så mange andre pæne piger på denne skole. Selv min personlighed er mærkelig. Lige meget hvad jeg siger til dig, er det mærkeligt. Hvad end du ser mig som, kan det da umuligt være noget godt- " Min stemme knækkede. Her føltes pludselig ikke rart og beskyttende længere. Det ændrede Ryeowook dog på. "Det ved jeg ikke, men jeg kan bare godt lide dig". Som bevis tog han min hånd og til sit bryst. Hans hjerte hamrede mindst lige så hårdt som mit. "Desuden er du helt perfekt som du er." Han smilede til mig, og blinkede.

Det var det smukkeste farvel, jeg nogensinde har sagt. -Og næste dag snakkede alle på skolen om det nye; "RyeoNa couple".

Beautiful goodbye.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...