One Direction - Et nyt liv PART 2

I skal gerne have læst de første historier, for at kunne følge med.

82Likes
96Kommentarer
6294Visninger
AA

3. Hollie

 

Harry var helt rød i hovedet da døren blev åbnet til værelset. Han strålede mere end han nogensinde havde gjort før. 
”Jeg er far!” Sagde han, og hans øjne var helt blanke af tårer. Det var utroligt at hans kæber ikke gik i kramper, for hans smil gik alvorligtalt ubeskriveligt højt på hans ansigt. 

Alberte måtte holde sig tilbage fra ikke at begynde at skrige, men hun gik hen til Harry og krammede ham. Hun kunne ikke vente med at se sin bedsteveninde, og selvfølgelig hendes bedstevenindes baby. 

De gik ind i rummet, og det smukkeste syn ramte Alberte.
Natalie så træt ud, men hun så også lykkelig ud. Hendes øjne strålede, og hendes smil var ikke til at tørrer af ansigtet - ligesom Harrys.
Nathalie havde et drop i hånden, og hendes hår var tørret helt tilbage af sved. 
Og i hendes arme lå en baby. Så fin og allerede ren. Babyens øjne var lukkede, og den lå og smaskede en smule, imens dens hænder formede knytnæver. 

”Hvor er den fin…” Sagde Alberte og gik tættere hen på Nathalie og babyen.

”Hun er smuk, ikke?” Sagde Nathalie, og kunne næsten ikke lade være med at grine, imens at hun kiggede ned på babyen. 

Alberte måbede.
”En pige?!” Sagde Alberte, og gik tættere på.

Det var en lille pige med mørke krøller på hovedet, og hun lå med små nyttede næver. Det hele var så nuttet. 
"Krøller?" Sagde Niall. Han stod og kiggede underligt på babyen.
"Kan man have krøller lige når man bliver født?" Sagde han, og synes det var lidt sjovt.
"Du har heller ingen forstand på børn" Grinede Harry, og skubbede blidt til Niall. 

”Så nu er Lux ikke din yndlings mere?” Sagde Niall og skubbede Harry tilbage.

Harry rystede på hovedet, og kiggede ned på sin datter.
”Nu er der ikke noget vigtigere end hende her” Sagde han, og strøg sin datter på kinden.

Alberte kunne næsten ikke rumme så meget kærlighed, og var også tæt på at græde.

”Har i nogen ide til hvad hun skal hedde?” Sagde Alberte og rørte forsigtigt ved babyen, som om at hun var lavet af glas.

Nathalie kiggede på Harry med et lille smil. Det var længe siden de havde smilet til hinanden, men nu gjorde de. Det var dejligt at se noget kærlighed imellem dem. Måske var de ikke forelskede, men de havde noget tilfælles - nemlig en datter. 

”Darcy?” Sagde Harry, og smilede stort.
Nathalie rystede på hovedet, og grinede. Hun havde aldrig rigtigt kunne lide det navn. 

”Så skal det være Hollie” Sagde han, og så stædigt, men lykkeligt på Nathalie.

 

Nathalie havde sovet med Hollie i sine arme hele natten. Eller det var ikke blevet til en hel nat, for nogen af dem.

Hollie havde skreget som en stukken gris, og Nathalie havde været helt chokeret over at hun havde haft nok luft til at kunne hyle uafbrudt.
Nathalie var kun sytten år, og det var svært for hende at finde ud af.
Harry havde taget en masse af gangene, hvor han tog hende op, og holdt hende, imens at han sang for hende, og vuggede hende frem og tilbage.

I dag skulle Harry køre dem hjem, og han skulle også være lidt i Nathalies lejlighed, før at han skulle hjem til sig selv.

”Er i klar?” Sagde Harry, og tog sin datter op, imens at Nathalie kunne få noget normalt tøj på, og ikke en hvid hospitalsdragt.

De gik udenfor i vinden.
Hollie lå med lukkede øjne og sov, men Nathalie var alligevel bange for at hun skulle fryse, og hun svøbte også den lille dyne helt fast til sin datter.

”De damer” sagde Harry, og åbnede døren for dem.

 

De kom hjem klokken tolv, og lagde Hollie ned på sengen.

”Nu er vi far og mor for hende” Sagde Harry og kiggede på Nathalie.
Nathalie nikkede, og kiggede ned på deres datter.

Den datter som Nathalie havde drømt om skulle bo hos mor og far, sammen.

”Vi skal give hende det bedste liv” Sagde Harry, og kiggede dybt ind i Nathalies øjne.
Nathalie kiggede ned. Når hun så på Harry, så, så hun ham kysse med Alberte.

”Det kommer vi ikke til, for hun bliver ligesom alle andre… skilsmissebørn” Sagde Nathalie, og kiggede på sin datter, som lå og smaskede med munden.

Harry kiggede på Nathalie med et trist udtryk.

”Bliver hun det?” Sagde Harry, og hans stemme var stille.

Nathalie kiggede ind i hans øjne. Han så, så sørgmodig ud.

”Hvad skulle hun ellers være?” Sagde Nathalie, og kiggede ned.
”Hvad med det her?” Sagde Harry, og før Nathalie kunne gøre noget, så var han trådt et skridt nærmere, og kyssede hende på læberne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...