Kunstakademiet

Terry Welwall har haft et hårdt år, og hendes selvsikkerhed er ikke hvad det har været.
Hendes søster, Sophie, har igennem mange år foreslået hende at søge ind på Kunstakademi-Rosen. Terry har nemlig tegnet siden hun var 5, og er kun blevet bedere.

Hendes søster sender i alt hemmelighed en ansøningsvideo ind til Rosen, og det går lige som planlagt. Terry glæder sig til den kommende sommer med nye venner og nye udfordringer.

Kan den uskyldige pige klare sig igennem sommeren med ikke helt normale venner, og kan hun glemme sin sorg over fortiden?

7Likes
2Kommentarer
767Visninger
AA

1. Prolog

Den unge pige sad på en lille taburet omgivet af stafelier, malerier, pensler og tegnemapper.
Hun strøj sit korte brune hår bag ørene, og begynde at præsentere sig selv.

 

"Hej Kunstakademi-Rosen. Mit navn er Sophie Welwall, jeg er 19 år gammel. Min søster, Terry Welwall, er lige fyldt 16, så hun er lige gammel nok til søge ind på jeres skole.
Hun har aldrig rigtig været den 'modige' type, så det er mig der må tage de store skidt for hende. Det er jeg især blevet nødt til efter vores mors død sidste sommer." Pigen kiggede ned på sine fødder, som hun vippede nervøst med.
"Terry er en selvsikker pige, og hun er god til at skjule sin sorg, nogle gange så god at hun selv kan overse den." Hun kiggede op igen, lige ind i kameraet.
"Jeg har lavet en video om hendes liv, hende kunst, og hendes kreativitet."

Billedet af pigen forsvandt, og der dukkede nye videoer op.

Den lille pige på omkring 6 år gik stolt hen til personen der filmede hende, og viste en tegning af en tiger. "Se mor! Det er en farlig tiger, raaaaaaaauw." Kvinden bag kameraet grinede, og roste sin talentfulde datter, "Den er rigtig flot T. Vil du ikke male en rose til mig?"
Den lille piges ansigt stivnede, man kunne se at hun tænkte. "Jo mor! Og så skal den være gul med feer i!" Hun gav tiger-tegningen til sin mor, og løb hurtigt ud af billedet.

Det næste klip viste en lidt ældre lignende pige. Hun stod med ryggen til, og hendes lange mørkebrune hår var næsten det eneste man kunne se.

"Hvad tegner du T?" Det var en mandestemme der snakkede.
Pigen vinkede manden hen til sig uden at se op fra sit papir på det høje stafeli. Manden bevægede sig mod hende. "Jeg kan bare ikke få de her irriterende øjne til at se ens ud! Men ellers er det da gået fint, ikke far?"
Kameraet kørte over den helt perfekte tegning af en kvinde, hvis smil bredte sig over hele ansigtet. "Hvor er det flot Terry! Er det mor?" Pigen nikkede, og underskrev tegningen med hendes signatur.
T. Welwall.

Nu forsvandt den glade stemning.

Pigen sad på knæ på en græsplæne, foran en gravsten. Hun lagde en gul rose foran gravstenen, og hviskede, "Jeg elsker dig mor, vi ses snart igen."
Pigen strøj hendes lange hår til siden, og vendte sig om for at gå. Pludselig stoppede hun, og vendte sig om mod gravstenen. Hun fiskede et foldet stykke papir op af lommen, og lagde det ved siden af rosen. Det var en tegning af en hvid due der fløj oppe i himlen.

Billedet skiftede over til Sophie igen.
"Nu kender I lidt til min søster. Jeg håber at jeg hører fra jer."
Hun rejste sig fra skamlen, og gik over og slukkede kameraet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...