Kunstakademiet

Terry Welwall har haft et hårdt år, og hendes selvsikkerhed er ikke hvad det har været.
Hendes søster, Sophie, har igennem mange år foreslået hende at søge ind på Kunstakademi-Rosen. Terry har nemlig tegnet siden hun var 5, og er kun blevet bedere.

Hendes søster sender i alt hemmelighed en ansøningsvideo ind til Rosen, og det går lige som planlagt. Terry glæder sig til den kommende sommer med nye venner og nye udfordringer.

Kan den uskyldige pige klare sig igennem sommeren med ikke helt normale venner, og kan hun glemme sin sorg over fortiden?

7Likes
2Kommentarer
762Visninger
AA

5. Nørdekongens skønne jomfru

Efter at have stået mega tidligt op, og havde fået pakket mig fulstændig ind i den håbløse skoleuniform, var vi endelig på vej ned gennem de lange formelle gange.

Jeg gik konstant og hev mine underbukser ud af mine ballers sultne mund, da jeg fik en skulder lige i maven.
"Upfff!" Kom det fra mig.
"Se! Det er ham den nye!" Sagde Tricia lidt for højt. Den nye dreng kiggede op på os og begyndte at gå mod os.
"I gå min klasse?" Hans udtalen var dårlig, så man måtte lige tænke over hvad det var han sagde.
Tricia var hurtig på banen. "Ja! Jeg kan følge dig hen til sylokalet, det er der vi skal have den næste time." Hun hev fat i hans arm, og inden der var nogen af os der havde opfattet hendes udbrud, var hun allerde hevet afsted med drengen.
"Jeg håber at du kan vejen selv Melanie..." Ja, hun havde jo ikke ligefrem klaret det særlig godt i går.
"Årh, tag det roligt. Selfølgelig kan jeg da det." Hun lød meget rolig, så jeg overgav mig og lod mig lede af hende.

"Melanie! Mel!"
Vi kiggede os over skuldrende, og der kom en dreng løbende og puffede alle på sin vej til siden.
"Sofus? Hvad er der galt?" Melanies øjne blev store, og hun stoppede så han kunne nå dem.
"Det er Gustav, han smed en.." Ham måtte lige hyperventilere et par gange. "Han smed en pakke tyggegummi på græsset ude ved det store træ!" Han så dybt alvorlig ud, og Melanie tabte bogstavligtalt kæben.
"Det er simpelhind for meget!" Hun lød til at være rimlig tændt af.
"Hvad sker der?" Brød jeg fulstændig meningsløst ind.
Sofus' øjne blev store og uforstående, og han lagde begge hans små hænde på min skuldre. "Tænker du overhoved ikke på hvad der vil ske med de stakkels dyr der har beboelse der!?" Råbte han næsten. Jeg rystede på hovedet.
"Og for slet ikke at tænke på klimaet!" Kom det fra Melanie inden hun hev Sofus med sig præcis som Tricia havde gjort med drengen.

Og jeg var efterladt. Det er jo bare super. Hærligt!

Mens jeg forgæves prøvede at finde vej til sylokalet, var folk lige så stille ved at sive ind i klasserne.
Jeg gik forbi lokale efter lokale, uden at støde på et skilt der hed 'Sylokalet', eller et skilt der hed 'Toilet' for jeg var virkelig tissetrængende!
Endelig efter, kun 10 sek, fandt jeg et dametoilet. Det føltes som om jeg tissede hele Nilen ud i toilelettet, og jeg var bange for at oversvømme det! Det var måske lidt overdrivende.
"Emo-Nemo?!" Min meget overraskende stemme fyldte det ellers så tomme toilet. "Hvad laver du på dametoilettet?" Det gik op for mig at han ikke snakkede.
Han vendte sig om, og gik ud af døren til gangen.
"Vent! Ved du hvor sylokalet er?" Råbte jeg forgæves efter ham. Efter som han ikke svarede, løb jeg bare efter ham.

Da jeg braste ind af døren til sylokalet, kiggede alle overraskende på mig.
"Og hvem er så du, der tillader sig at brase femtem minutter for sent ind i min time?" En hæs mørk stemme fyldte mine øre.
"Terry Welwall, jeg går i klassen. Jeg kunn...." Jeg blev afbrudt af den hæse læreinde. "Sæt dig." Sagde hun, og pegede stift på en stol helt over i den modsatte side af det ellers så store sylokale.
Jeg tror ikke at jeg har andet valg end at adlyde hende, så jeg gik hurtig over mod min plads med et fjåget smil tøret ud over mit ansigt. God start på dagen Terry.

Efter den hæse dame, som havde præsenteret sig selv for Frøken Butt (Hvilket gav god mening da hun vendte ryggen til mig...), havde gennemgået dagens syarbejde, sad jeg og prøvede at få den her fandens symaskine til at virke.

Jonathan sad på rækken bag ved mig, og jeg kunne ikke lade være med at lige at kigge over skuldrene et par gange. Hver gang jeg kiggede, så han op på mig. Måske synes han at jeg er pæn? Ej, dream on Terry..

Så stædig som jeg nu er, fik jeg en mega god ide. Ja, det mener jeg i hvert fald selv.
Ved min side så mit stofkridt, og jeg begægede forsigtigt min albue mod det. Det lykkeds mig at få kridtet rullet ned over bordet og ned på gulvet.

Mens jeg håbefuldt sad og ventede på at Jonathan skulle rejse sig, sad jeg og rømmede mig i længsel.

Endelig lød der skridt over mod mig, og pulsen steg forhåbningsfuldt inde i mig.

"Skøn-jomfruen tabte et kridt?" Jeg kigge op, og dér, lige foran mig, blokerede et par store røde briller mit syn.
Dexter bukkede dybt, og jeg tog skuffet kridtet ud af hånden på ham.
"Tak, tror jeg."

***

"Han hedder Emeka, og han er bare så cute!" -Og sådan havde Tricia pralede over hendes 'lille afrikaner-mand' det meste af spisepausen. Jeg sad bare og nikkede mens jeg prikkede i min gelegrød. Ikke engang min onkel laver så hæslig en grød.
"Åh, tror du ikke at det er skæbnen? Jeg mener, han er fra Afrika..." Hun slugte lige noget brød. "-og det er jeg også!" Hun så pave stolt ud.
"Tricia, du har aldrig nogen sinde været i Afrika!" Brød Melanie med munden fuld ind.
"Det kan da godt være?" Hun vendte øjne. "Emeka!" Pludelig rejste hun sig, og løb efter drengen med afro hår.

"Tricia blev adopteret da hun var lille, og hun har ingen ide om hvor hun er fra." Melanies stemme blev lavere, og begyndte næsten at hviske. "Sidst hun forelskede sig i fyr, var han fra Italien. Puf, så var hun også fra Italien."
Jeg kunne ikke lade være, så jeg brød ud i latter.
"Hvad med dig Terry, hvordan er dine forældre?" Hendes stemme hævede sig igen som om intet var sket.
Jeg sank en klump i halsen, og så ned på mine fødder.
"Åh, det må du undskylde Terry!" Sagde hun bekymrende.
"Nej, nej. Det er o-k. Min mor døde sidste sommer, og min far skred." Jeg rystede på hovedet, og smilte til den forbavsede Melanie.
Jeg tror ikke hun kunne finde ord, for hun skiftede hurtigt emne igen. Det var også rart, jeg kunne ikke så godt lide at snakke om dem.

"Skal du ikke have kødet?" Spurgte jeg hende.
Hun røstede på hovedet, "Jeg er vegetar." og smilte venligt.
"Hvad har du tænkt dig at lave som produkt til prisoverækkelsen?" Spurgte jeg hende. Jeg ved ikke hvorfor jeg kom ind på det emne, måske fordi at jeg ikke selv havde tænkt over det endnu, og så kunne få inpiration? Ærligtalt, så er jeg helt blank.
"Jeg har grublet lidt over en én-til-én model af en kvinde." Hendes ansigstræt formede sig stolt.
"Ud af ler?" Hun nikkede kort som svar. "Jamen kan det holde?" Den kan ikke holde....
"Jo da! Hvis man tager hønsenæt ind i den." Hun nikkede desperat.

***

Selfølgelig skulle det lige dukke op på planfen, at vi fik lektier for. Det var faktisk et sjovt navn, Tricia sagde at det betød 'klogere end dig' på et eller andet sprog. Nu var jeg så på vej ned gennem de mange koridore.

Mens jeg tøffede ned af gangene i mine kanin-tøfler, betragtede jeg alle de billeder der hang på de mørkeblå vægge. Skiftevis hang der billeder af piger og drenge med deres stipendiummer i hænderne.

Jeg håber ikke at der er nogle ude på gangen, jeg lignede bogstavligtalt en død kanin med mug på. Jeg havde nogle halvlange og lidt for store natbukser på, og så en hvid undetrøje. Mine kanin-tøfler var heller ikke ligefrem til et modeshow. Det ene øje på begge sko var faldet af, og så hang ørene så det lignte at den var død. Stakkels kanin. jeg har haft dem lige siden jeg var lille, de et lidt for små, det var nemlig min mor der havde lavet dem.

Jeg tror at det var en meget piget pige der havde haft dette skab før mig. Alle elever måtte nemlig male sit skab som det passede dem, og mit var overpyntet med palietter og hello kitty.

Jeg rullede på låsen så koden passede, men skabet sad fast. Jeg trak og trak, men den sad simpelhin fast! Pludselig sprang lågen op, lige op i hoved på mig.
Jeg tumlede forskrækket om på gulvet, med nogle høje udstød.

"Er du kommet noget til?"
Oh, fuck! Den stemme kender jeg. "Jonathan?" Shit, mit udseende!
Jeg prøver desperat at dække mine kaninsko med mug-bukserne. Og da jeg prøver at rejse mig op, falder Jonathan også i gulvet.
"Upfff!" Kommer det smertefuldt fra ham. Jeg havde bare ikke lige slået hovedet op i nosserne på ham!?
"Nej! Det må du undskylde!" Pev jeg.

Jonathan ruller stadig rundt på gulvet da en lys stemme afbryder min undskyldninger.
"Hvis du skal give ham et blowjob, er det så ikke en ide at tage hans bukser ned?" Og der stod Hillery flabet med hænderne i siderne.

Hillery grinede hånligt da jeg hjalp stønnende Jonathan op. Jeg kiggede ned i gulvet genert og var helt rød i hovedet.

 

***

 

Tilbage på værelse 113, var Melanie og Tricia flade af grin. Jeg kunne virkelig ikke se det sjove i min oplevelse, det var noget af det mest ydmygende jeg NOGENSINDE havde oplevet!

"Hafefef, og sagde hun...?" Tricia kunne nesten ikke få vejret.
"Hvis det er meningen du skal give ham et blowjob..." Gentog jeg migv selv for 117. gang.
"-ville det så ikke være en god ide at tage bukserne af!" Færdiggjorder Mel min sætning. Hun rullede ned fra gulvet, og skralgrinede af sine lungers fulde kraft.

Jonathan ville aldrig kunne lide mig, han ville aldrig kunne se på mig uden at tænke: nosseknuser.
Og hvad Hillery angår, så har hun sikkert nok magt på skolen, til at sprede akavede rygter om mig.

Mit ry var i sandhed skudt, død og begravet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...