Kunstakademiet

Terry Welwall har haft et hårdt år, og hendes selvsikkerhed er ikke hvad det har været.
Hendes søster, Sophie, har igennem mange år foreslået hende at søge ind på Kunstakademi-Rosen. Terry har nemlig tegnet siden hun var 5, og er kun blevet bedere.

Hendes søster sender i alt hemmelighed en ansøningsvideo ind til Rosen, og det går lige som planlagt. Terry glæder sig til den kommende sommer med nye venner og nye udfordringer.

Kan den uskyldige pige klare sig igennem sommeren med ikke helt normale venner, og kan hun glemme sin sorg over fortiden?

7Likes
2Kommentarer
754Visninger
AA

2. Den hjemløse

"Nej! Jeg har ikke noget mad!" Endelig forsvandt den gamle hjemløse mand fra min side. Han havde fulgt mig lige siden lufthavnen, og konstant spurgt mig om jeg havde noget mad eller nogle penge.
Stanken hang stadig over mig som en tæt dyne, og nu begyndte det, gud hjælpe mig, igen at regne.

Jeg var godt sur, og vrissede af de forbandede kantsten, som jeg blev ved med at snuble over. Jeg hev kortet ud af rygsækken. "Oh, fuck!" Hvor er du dum Terry, du burde være klogere end at vende et kort på hovedet. Og så er du ikke engang blondine.

Min jakke hang fast i taxidøren, selvfølgelig.
Den store bygning tårnede sig over mit hoved. Hold da op hvor er den flot, jeg begynder næsten at føle mig hjemme i sådan et palads.
Jeg gik op til den store hoveddør, svimmel af de fine forehold.

Der stod en dreng i skoleuniforn sammen med en høj køn pige, også med uniform på. "Øh, undskyld?" Jeg fumlede med et stykke papir. "Ved I hvor værelse, øh, 113 er?" Pigen vendte sig om og smilede.
"Du må jo så være den nye, Terry, ikke?" Jeg kiggede forbavset på den flotte pige, hendes hår var sat op i en høj hestehale, og det krøllede elegant ned til hendes skuldre.
"Øh," Stop med det der øh, Terry. jeg havde helt glemt hvad hun spurgte om. "hvad?" Hun kiggede på mig som om jeg var døv. "Er du Terry? Vi skal bo sammen i de blå."
"Ja, det er mig. I de blå?" Hvad i alverden var de blå? Nu gik drengen.
"Kom, jeg skal nok vise dig det." Kom det venligt fra hende. Hun vinkede mig med hende, og jeg tumlede træt efter hende.

Vi kom til en stor flot trappe, der delte sig i to lidt længere oppe. "Til venstre er skolen, og til højre er sovesalene."
Vi gik op til højre, og kom til en lille sal, med fire kæmpe store gange ud fra. Der hang flag i forskellige farver over de store åbninger.
"Der er de blå sovesale." Hun pegede mod indgangen med blå flag. "De blå og de grønne er pigernes sovesale, og de røde og de gule er drengenes." Jeg nikkede, og fulgte med pigen igennem de blå gange.


Overalt på væggene af de brede gange, hang der billeder af elever.
Gangen delte sig i to, og vi gik hen til venstre. For enden af gangen kom vi til værelse 113, "Velkommen hjem Terry." Sagde pigen og smilede venligt til mig. Hun åbnede døren, og gik ind på værelset. Jeg fulgte ydmygende med hende.


Inde i det blå værelse sad en pige på gulvet med ryggen til, og modelerede noget der lignede en krukke. Hun sang højt til den høje musik der bragede i mine øre, og jeg satte mine tasker fra mig, og holdte mig for ørene.
"Mel!" Udstødte pigen med det krøllede hår. Først nu lagde jeg mærke til hendes usædvanlige grønne øjne. De stod godt til hendes mørke hud.
Hun løb hen til en gramofonplade, og slukkede for den.
"Hey! Hold op Tricia, jeg hørte faktisk det der." Hendes lyse stemme var faktisk ret smuk.
"Det siger du ikke.. Det her er Terry, hende den nye, hun skal bo her."
Pigen vendte sig om mod mig. Hun havde et lilla tørklæde om hovedet som et pandebånd, og en løs t-shirt på. Det var sikkert en nattrøje. Da hun fik øje på mig lyste hendes lysebrune øjne op. Hun pustede en rød-brun lok der var kommet i vejen for hendes syn væk, og rejste sig op og hoppede hen til mig.
"Nej, hvor er dit hår bare flot!" Hun krammede mig, og jeg så lidt forskræmt på Tricia. Hun trak på skuldrene som et svar.
"Jeg hedder Melanie, men du kan bare kalde mig for Mel. Ja, alle mine venner kalder mig Mel, også lærerne. Er det dit rigtige hår? Ej, hvor kunne jeg...."
"Mel!" Afbrød Tricia som et tegn på at hun snakkede for meget.
"Du må være træt efter turen, nu skal jeg finde dit sengetøj til dig." Tricia smilede, og gik ud ad døren igen.

Jeg satte mig på den seng der ikke var redt, og regnede med at det var min. "Hvor er toilettet?" Spurgte jeg Melanie, eller Mel.
Hun havde sat sig ned og modelerede igen, og kastede med hovedet over mod en blå dør, som svar.
 

Toilettet var faktisk ret flot, ikke fordi at det ligefrem var en overraskelse, men det imponerede mig bare. Alt på toilette var hvidt, bare ikke loftet. Det var blåt, og der var malet en masse små spiraler i hvidt på, det lignede nattehimlen på en prik. Eller, næsten.
 

Lagnerne måtte havet ligget helt over i den anden ende af skolen, siden det tog Tricia 15 minutter at komme tilbage.
Jeg havde nået at gøre mig helt færdig inden hun kom tilbage. Det plejer ellers at tage mig en evighed. Jeg brugte engang flere timer på at sætte mit hår, og det endte alligevel med den samme høje kedelige hestehale.
"Godnat piger." Afbrød hun mine tanker. Mel lød træt, og vi svarede hende mindst lige så træt.


Det skal nok gå Terry, de kan godt lide dig. Tror jeg. Måske. Ikke. Oh fuck. De kan ikke lide mig. I am so much going to die. Ensom.
Nej T, ikke noget dø i morgen. Heller ikke i overmorgen. Måske om tre dage. Eller fire. Skal jeg have mit hår løst i morgen? Jaha, nu kører det T. Nej vent. Skal jeg have de der korte nederdele på? Åh nej. Min røv er jo gigantisk. Måske dør jeg alligevel.
Stop nu med det der Terry. Du skal gøre mor stolt. Ikke noget med din røv. Numse. Ende. Nej bagdel. Der var den. Bingo.
Godnat mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...