Skumring

Min udgave af stilen 'Skumring'.
Jeg tror, I kender opgaven.

1Likes
1Kommentarer
446Visninger
AA

1. Er du bange for mørket

 

Mørket snor sig om de grå bygninger. Langsomt. Som når en kat lister sig ind på sit bytte. Man ser den ikke komme, men når man mindst venter det, har den fanget én. Aftenen er stille. Nogen ville endda kalde den fredfyldt. Mørket har skubbet lydene bort. Druknet dem i sin tomhed. Selv vinden er stille.

   En uvidende person går forbi. Han lægger ikke mærke til den unaturlige stilhed. Han hører kun sine egne fodtrin. Han ser ikke mørket, der tyst omringer ham og ligger sig om ham som et tæppe. Han drejer om hjørnet. Væk fra de grå bygninger. Til en anden vej hvor gadelamperne stadig lyser og jager mørket på flugt. I sikkerhed fra aftenens altopslugende kraft.

   Den uhyggelige stilhed kommer igen. Men på trods af mørket og tavsheden er det ikke udenfor, man skal frygte. De grå bygninger rummer mange flere dystre hemmeligheder.

 

Sort. Det er farven på hendes gardiner. Hun skulle have valgt de blå. Den sorte farve gør rummet meget mørkt, selv på en sensommeraften. Hun er altid bange for natten. For det farlige mørke på sit værelse. Men der plejer at være liv udenfor. Vinden, der rusker blidt i træerne. En hunds gøen. I dag er det anderledes. Der er meget, der er anderledes. Et jag af frygt slår ned i hendes krop. Hun finder febrilsk knappen til sin læselampe og trykker på den. Den virker ikke. Mørket er ikke forsvundet. Hun er bange, rædselsslagen for mørket. Det kvæler hende. Det dræber hende.

   Hun hører stemmer i stuen. Det er beroligende at høre på. Det er virkeligt. Så lyder der skridt på trappen. Måske er det hendes mor. Måske ikke.

   Ikke.

 

Manden går rundt i stuen for at slukke de sidste lamper. Der er to tilbage. Nu én. Lyset er stadig tændt i soveværelset. Han slukker den sidste lampe og vender sig for at gå. En skygge flakker forbi lyset. Hurtigt. Alt for hurtigt. Manden går tættere på. Han kan mærke et vindpust bag sig. Ikke noget særligt. Det sker tit. Han er ved at blive gammel, tænker han ofte. Det må være derfor.

   Han går ind i soveværelset. Lægger sig under dynen. Natlampen blinker. Han vil slukke den. Mørket opsluger rummet.

   Han kan ikke sove. Et mareridt hjemsøger ham, ligesom alle andre nætter. Det er ikke et normalt mareridt. Han er vågen, det ved han. Skikkelsen i mørket er virkelig. Han kan føle dens tilstedeværelse. Den plejer tit at stå der hele natten. Ikke nu. Som et lyn er den over ham.

 

Et andet sted i samme bygning går en kvinde rundt. Hun har været oppe at skændes med sin kæreste. Han tror ikke på hende. Tror ikke på den. Nu er hun alene i lejligheden. Hun er bange. Skyggen kan tage hende. Måske venter den lige rundt om hjørnet. Hun tør ikke kigge.

   Hun vil tænde for fjernsynet. Få stilheden til at forsvinde. Skærmen flimrer. Frygten sniger sig ind på hende. Det er skyggen, der gør det, det ved hun. Hun rækker ud for at tage fjernbetjeningen. I det samme kommer der billede på skærmen. Hun ser sig selv på skærmen. Hun ser en mørk skygge snige sig ind på hende. Den viser sit ansigt, og hun skriger.

 

Tre døde på én nat. I morgen bliver de fundet. Viceværten finder tre lig og ringer til politiet. De finder aldrig en dødsårsag, for ligene viser ingen tegn på at være udsat for vold på nogen måde. Heller ikke sygdom. De er simpelthen bare døde.

   Et voldsomt udbrud af panik vil sprede sig blandt beboerne i de grå bygninger. Folk flytter ud. De rejser væk over hals og hoved, inden næste nat kommer. De vil aldrig slippe væk fra skyggen. Den vil stadig hjemsøge dem i deres drømme. Men de kan prise sig lykkelige, for de var de heldige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...