I wish you smile again ~ One Direction

Vanessa Cameron der lige har rundet de 17 år og hendes lillesøster, Kelly Cameron på blot de 10 år kommer ud for en bil ulykke med deres forældre.
Lægerne gør alt, hvad de kan, men desværre ser det ud til at forældrene, allerede inden lægerne kom, er gået bort. Vanessa slipper med et brækket ben. Med Kelly står det værre til. Hun har fået vejrtræknings problemer, og en slem hjernerystelse - og skal straks undersøges og i behandling.
Der bliver hurtigt skaffet en midlertidig plejefamilie til dem, men hvad sker der når Vanessa finder ud af at det er selveste familien Styles der skal være Kelly - og hendes midlertidig plejefamilie? Vanessa's liv er ved at gå fra hinanden med alt det der lige er sket, men kan Harry få det vendt om inden det er for sent?

* Dette er første novelle så vi håber at I vil tage godt imod den *

34Likes
25Kommentarer
1450Visninger
AA

1. Prolog

Vi sad i bilen, på vej hjem fra en af tante Elly's mange julefrokoster. Vi var alle helt færdige, med al den mad vi fik – som altid. Ja, tante Elly's mad var altid tilfredsstillende.

Vi kørte i stilhed, indtil min far tændte radioen. Selvfølgelig var der julemusik på programmet. Det var trosalt også snart jul. Faktisk var julen lige om hjørnet. Last Christmas blev afspillet i radioen. Jeg nynnede automatisk med. - Det var faktisk ikke en helt dårlig sang, når man tænker på hvor mange dårlige jule sange der rent faktisk er. "Last christmas, I gave you me heart, but the very next day you gave it away, this year, to save me from tears, I'll give it to someone special.." sang min lillesøster og min mor. Det fik mig til at smile stort. "Once bitten and twice shy, I keep my distance, but you still catch my eye, tell me baby, do you recognize me?, well, it's been a year.." skrålede jeg. Min mor vendte sig om, og grinede helt vildt, hvilket fik mig til at smile så min mund revnede. Det var langtid siden jeg sidst havet set hende i så godt humør. ”Du burde virkelig høre dig selv, min lille rock tøs. Din stemme er jo næsten lidt så god som..” Mere nåede hun ikke at sige, før vi alle endte med et skrig.

En voldsom kraft slyngede mit hoved ind i sædet foran mig. Jeg nåede ikke at tænke.

Og alt blev sort.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...