Englevinger

Elizabeth er en af de yngste engle og har fået en mission, hvor hun skal ned på jorden for at bekæmpe den rebelske ondskab, som hærger byen Tucson. Lucifers højre hånd er nemlig kommet op fra helvede og fryder sig ved at skabe kaos og omvende folk, hvilket Elizabeth har fået til opgave at sætte en stopper for.
Hun starter på High School'en og opfører sig som et "normalt" menneske for at finde frem til djævlen, som har besat en krop på en af eleverne på skolen.
Noget uventet sker, da Elizabeth forelsker sig i den søde outsider fyr Simon, som tager al hendes opmærksomhed og gør hende uopmærksom på sin mission.
Hvad gør hun?

4Likes
4Kommentarer
508Visninger

1. Prolog

 

Jeg har i længere tid grublet og funderet en del over hvorfor, at netop jeg ud af de mange engle, er blevet udvalgt til at tage ned på jorden og bekæmpe den ondskab, som i øjeblikket hærger en by i Arizona ved navn Tucson. Tør De alle sammen virkelig at sætte Deres lid til mig, som er en af de yngste engle i hele flokken og dermed en af De mindst erfarende? Mener De, at jeg kan klarer det alene? Jeg ved godt, at der er engle før mig, som har klaret sådan nogle missioner, men tvivlen på mig selv er stor og angstvækkende.

”Frygt ikke min kære søster, du skal nok klarer det.” Den smukke melodiske stemme kommer fra min broder Daniel, den tapre. Hans guddommelige æstetiske vinger breder sig langsomt og yndefuldt ud som to store, hvide, guldbesatte sejl. Det gyldenbrune hår er perfekt redt tilbage, og sveden fra hans muskuløse, solbrune krop glinser som diamanter i lyset.

Tak, min kære broder. Du ved, at jeg vil gøre alt for at gøre jer stolte.”

Han trækker på smilebåndet og sætter sin hånd på sit bryst for at vise mig sin respekt for, at jeg vil gøre alt til ære for Dem. Min brødre, søskende og kæreste fader kommer altid i første række.

Det ved jeg,” svarer Daniel og kigger på mig med et blidt udtryk i de modne og vise øjne.

”Jeg kommer til at savne jer så frygteligt,” siger jeg, imens en gylden tårer triller ned af min venstre kind og en saltsmag eksploderer i min mund.

Lige så vil Vi, vore kære søster,” svarer englene i et majestætisk harmonisk kor.

De har uden at jeg har lagt mærke til det dannet en tæt cirkel.

Ikke græde, søster,” siger Hannah med sin klangfulde stemme og træder ud af mængden.

”Du er stærk. Du må tro på dig selv.” Jeg nikker halvhjertet og tvinger et smil frem, så De ikke kommer til at bekymre sig om mig.

Du skal af sted nu, min søster. Lov mig at passe godt på dig selv, Elizabeth,” siger ærkeenglen Gabriel og træder nogle enkelte skridt frem. ”Her er halskæden. Pas godt på det og hav det altid på dig. Lov mig det.” Han giver forsigtigt slip på kæden, så den langsomt daler ned i min hule hånd. Den føles tung, men på den anden side også kraftfuld.

Jeg kan mærke, at der i rubinvedhænget rummer en stor og mægtig kraft, som bare venter på at blive aktiveret ved at jeg tager den om halsen. ”Tag den på.”

Jeg breder kæden ud og løfter den over hovedet.

”Kære Fader. Jeg håber Du vil være med mig og hjælpe mig ud af mine vanskeligheder,” hvisker jeg hurtigt og kigger op på lyset, der på det tidspunkt lyser kraftigere og stærkere. Jeg smiler for mig selv. Tusind tak, mimer jeg og tager halskæden ned over hovedet.

”Farvel,” siger jeg, idet jeg mærker et sus i maven og min hals blive tør og snøre sig sammen.

Mit syn bliver sløret, og det sidste jeg ser, inden det hele bliver sort, er englene, der vifter og vinker med deres vinger og med deres hænder i takt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...