Long time ago - 1D

Lauren James, eller rettere tidligere Styles. For efterhånden længe siden var hun med i en trafik ulykke, hvilke knuste hendes storebror Harry Styles. På hospitalet blev hun erklæret død, men hun endte med at vågne igen. For ikke at ændre det hele for den dengang 8 årige Harry, blev Lauren bortadopteret. Hukommelsen havde hun mistet. Den dag idag, finder hun mening i One Directions musik. Og præcis som hendes storebror, kan hun synge. Derfor har hun stilt op i det britiske X-factor. Men en ting har de til fælles, de har begge to et billede. Et billede der er magen til hinanden. Laurens eneste minde om hendes biologiske familie. Under X-Factor, der bliver afholdt på et helt andet tidspunkt, skal hver deltager stille op, og synge en sang for hendes familie, eller nogle de holder af. Laurens billede under showet kommer frem som baggrund. Det billede Harry ser på hver eneste dag. Eftersom det er anderledes, skal One Direction den dag optræde der. //Læsning på eget ansvar.

27Likes
11Kommentarer
1609Visninger
AA

6. Kapitel 5

Lauren's synsvinkel.

 

Jeg vågnede ved at noget vådt blev hældt ud over mig. Fuck, jeg hader den person som har hældt vand udover mig - jeg håber da for personen det er vand, for hvis det er saftevand, juice, sodavand eller mælk bliver personen sparket ud på en mark hvor jeg tvinger personen til at date en af køerne. 

I går havde simpelthen været den hyggeligste dag, nogensinde. Vi havde set nogle film, spist 34 liter chokolade is, og snakket røven ud af bukserne. Harry havde endda fået lov af Simon til at sove her, og her ligger vi i min seng. Vi ligger i ske, det er bare så hyggeligt også endda med Harry. "Lou!" hørte jeg Harry hvine, men jeg blev bare ved med at lade som om jeg sov, "Lad vær med at hælde vand udover Lauren! Hva' har hun gjort dig?" Søde dejlige overbeskyttende Harry. Harry tror jeg fik Louis skubbet ud af døren og stod og grinede lidt for sig selv. Jeg satte mig langsomt op i sengen og gned mig i øjnene hvilket fik mig til at skærer en grimasse, "Lauren?" åh gud, Harry ikke så mange spørgsmål om morgen, jeg er lige stået op. "Ja?" "Kan du huske det hele fra i går?" seriøst? Tvivler han virkelig på mig? På mig, han lillesøster. Jeg smed dynen fra mig, og gik med bestemte skridt over til Harry, "Tror du virkelig jeg er så dum? Jeg ved da godt du er min bror" jeg tog et skridt frem og svang armene om Harry. Jeg indåndede hans duft, og mærkede hans arme omfavne mig.

"Harry, har du set min føntørre?" råbte jeg så jeg var sikker på at han hørte mig, "Nej Lauren det har jeg ikke," forhelvede da også, "Gå nu væk" mumlede jeg for mig selv og havde slet ikke lagt mærke til at Harry var kommet ind af døren, "Vil du have mig til at gå" spurgte han såret, "Nej for guds skyld gør det ikke. Gå ikke fra mig Harry" jeg mærkede hurtig, panikken sprede sig i kroppen, "Lauren søde skat, jeg joker" "Åh gud Harry, det må du ikke gøre igen!" ubrød jeg og går hen og dasker ham på overarmen.

Vi var begge kommet i tøjet og sad nu og spiste morgenmed, og med vi mener jeg mig og Harry samt resten af One Direction. Desværre måtte Gemma i går gå, da hun skulle op på arbejde i dag. Vi sad og spiste i fred og ro, hvilket var meget rart, med det synes Harry lige han skulle ødelægge, "Lauren, hvad skal du i dag?" Det var sqda et dumt spørgsmål, du har selv været med i X-factor og så burde du også vide hvad man laver dagen efter et show, "Finde ud af hvilken sang jeg skal synge også øve." svarede jeg. "Nix" hvad snakker drengen om? "Jo Harry." "Nej, Lauren" hvad fuck snakker han om? "Så du vil ikke til koncert her i London, hvor du skal stå bacstage, hilse på Eleanor og Danielle, bagefter møde Little Mix og Ed Sheeran? Du er virkelig nederen hvis du siger nej til sådan noget, Lauren. Du skal tilbringe en hel aften sammen med os. Du skal møde dem, du skal snakke med dem også siger du nej?" okaaaay, han laver sjov ikke? Hvor er det gemte kamera? Jeg begyndte at kigge omkring efter kameraet, men indså så at der faktisk ikke var noget kamera. "Du laver fucking sjov med mig, ikke?" Hvis han gjorde fik han smæk. Han svarede ikke hvilket undrede mig en del, han gik bare udenfor. Kort efter lo en stemme, "Hvad er det Harry siger, du siger han han laver sjov med?" Det tog ikke langtid for mig at indse at det var Eleanor, hvilket fik mig til at skærer en grimasse, og fik mig til gøre noget som var en blanding af skrig og grin, "Okay, Harry jeg tror på dig nu. Og jeg tager med, tilfreds?" mumlede jeg, og grinte igen.

Mig og Elanor skulle mødes med Danielle og Perrie ved topshop, og som den fantastiske storebror Harry nu er, havde han givet mig nogle penge med til turen. Jeg havde endda takket nej tak til pengene, fordi jeg selv havde, men han ville have jeg skulle have dem for han havde absolut intet at bruge dem til. Harry og dengene skulle snakke med en eller anden som hed Will Bloomfield, og jeg ved ikke jeg måtte ikke komme med, for jeg ville enligt gerne med for han lyder godt nok sej. 

 

***

 

Vi var lige ankommet til der hvor koncerten skulle holdes, og holy cow, der var mange piger. Man kunne jo nærmest ikke se jorden længere, så vildt var det. Det sagde mine da værende forældre altid til mig, da jeg var elleve. 'Lauren, kan du så lige se at få ryddet op, man kan ikke se et sted på jorden, det ligner jo Jerusalems ødelæggelse.' sagde hun, men jeg gjorde det ikke for jeg kom altid med undskyldningen, 'Ikke lige nu, mor. Kan du ikke se jeg er igang med noget?' Det var minder, minder jeg altid ville huske. 

"Lauren kommer du, søde?" Harry's stemme skar gennem alle pigernes skrig, "Var? Når ja, jeg kommer nu" sagde jeg og gik ud af bilen. Da jeg endelig var kommet ud af bilen, kunne jeg se at der var kaos, og det larmede mere end min alarm om morgen, og den larmer, bare ikke ligeså meget som det her. Jeg tog mig hurtig til ørene, og begyndte at gå. Harry trak mig ind til sig, hvilket jeg var taknemlig for han gjorde, jeg var direkte panikslagen. Et par fans kunne jeg hører råbte nogle grimme ting, men der var også nogle der råbte nogle pæne, men alligevel tog det hårdt på mig. "Shh, Lauren. Du skal ikke hører på dem, der sker ikke noget, det tillader jeg ikke. Slap af, okay? Vi er der næsten, så kommer Danielle og Eleanor snart. Perrie er her allerede sammen med resten af Little Mix." mumlede Harry ned i mit hår. Han havde en dejlig var ånde, der gjorde min hovedbund helt varm.  

Da vi endelig kom om backstage var der nogenlunde fred, og alle var i god behold, hvis man så bort fra at jeg tudede som en idiot, men heldigvis havde jeg brugt en vandfast mascara, så det var ikke så nemt at se at jeg græd. Jeg vidste godt at det ikke kunne undgås at få noget hate, men det gjorde meget mere ondt end jeg lige havde forstillet mig. Efter et stykke tid backstage, kom Danielle og Eleanor som Harry jo havde sagt. De stod så bare og snakkede med Perrie, og Harry blev hevet væk fra mig, resten af Little Mix var et eller anet sted, hvor Perrie gik hen tror jeg, Ed befandt sig på scenen igang med Kiss Me. Her stod jeg så, helt lonely, uden af kende nogle sådan rigtig. Det føltes helt ligesom første skoledag. 

Da Ed var færdig, løb drengene ud på scenen og sang Up All Night, pigerne skreg helt sindsygt, så man næsten fik ondt i hoved. Det var helt sindsygt at sådan nogle piger kunne sige så meget. De skreg jo røven ud af bukserne. Efter Up All Night var der Heart Attack, så Moments og lad os bare sige det sådan at han sang den meget bedre end i går. Forså mig, Harry synger den altid godt, men i går var bare en undtagelse. 

Vi var et godt stykke inde i koncerten, og jeg stod stadig præcis det samme sted helt alene, absolut ingen havde sagt noget til mig, ikke engang bare et hej. Jeg mener er det for meget at forlange? Åbenbart. Der var heller ingen efter hvad jeg så, der havde skænket mig et blik. Nu var det nok, nu ville jeg gå hen til den næste jeg så og tale med personen. Jeg lukkede mine øjne kort og åbnede dem så igen, og mit blik landede på Ed. Jeg gik med små skridt over til ham, "Hej, j-jeg er L-Lauren" sagde jeg sådan ret usikkert. Ed vendte sig om, men da han fik øje på mig ignorerede han mig bare, ved at vende sig om igen. Jeg sukkede tungt, og gik tilbage til der jeg stod før. Jeg hørte nogle små fnis fra min ventre side, jeg kiggede hurtig derover og så Little Mix pigerne stå og fnis, mens deres øjne lå på mig. 

Da drengene kom ud igen, efter deres koncert var de ret så svedige. De skulle godt nok styre deres svedproduktion, ellers ville det en dag gå helt, helt galt.  Jeg så Niall kom gående over mod mig, og hurtig blev et stort smil klasket på mit fjæs, og hans var mindst ligeså stort. "Hva så, Lauren?" "Hva så, Nialler?" han fnes bare lidt af mig, "Hvad synes du om Ed og pigerne?" "Jeg ved det faktisk ikke rigtig, der er ingen der har snakket med mig" jeg prøvede at lyde sådan lidt ligeglad, men det var jeg ikke. Jeg følte mig som fjerde hjul i Eleanor, Danielle, Perrie klubben. Niall sagde bare en 'hm' lyd og gik tilbage til de andre. Nu var jeg så helt lonely again.

 Der var gået omkring 5 minutter før drengene kom gående over til mig. Hvad ville de nu? "Lauren, gider du lige følge med os to sekunder?" han lød så forsigtig, næsten så forsigtig at det lød som om han kunne bryde sammen hvert minut, "Hvis, hvis vi ikke skal igennem de der fans, så okay så." "Søde Laurenmus, vi skal bare snakke med dig, okay? Ingen fans før vi skal hjem, bare rolig." Godt! Det fik mig til at slappe helt af i kroppen. Jeg fulgte med Harry, og de andre, ind i et helt aflukket rum. Ret creepy, hvis du spørg mig. Bare de nu ikke ville voldtage mig! 

Jeg sad enlig bare og ventede på at der ville komme nogle ord ud af hans mund, men det gjorde der ikke, det var nu mere Liam der talte, "Det vi vil snakke med dig om, nok nærmere spørge dig om er, om du vil med på vores Take Me Homr tour?" Saaaaaay what? Dee ville have mig med på deres tTake Me Home tour, hvor vildt. Men det ville jo så betyde at jeg skulle sige pænt nej tak til X-factor, og dermed 

 

Og det var så her, at Liam skulle tage over, fordi det ville virke mest overbevisende at ordende kom fra hans mund. "Det vi vil snakke med dig om, nok nærmere spørge dig om, er, om du vil med os på vores Take Me Home tour?" Lauren så igen forkert ud i ansigtet, men sådan havde jeg alligevel forestillet mig at hun ville reagere alligevel. Det er jo ligesom ikke lige alle og enhver der får det tilbud. Lauren fik det også kun fordi hun er min lillesøster, og jeg har troet hun har været død i de sidste 10 år. Det var for at jeg kunne bruge tid sammen med hende. Men det ville så sige at jeg skulle svigte Simon, og det ville jeg virkelig ikke.

Jeg kunne heller ikke svigte Simon, han havde gjort så meget for mig. Han havde endda brugt, sin fridag for at øve kun med mig, han havde endda taget op for at øve med mig selvom han var syg. Han havde endda brugt sine penge på mig. Det var en dag, jeg havde det helt forfærdeligt, det var dagen før liveshowet. Jeg var så taknemlig for alt det den mand har gjort for mig.

Drengene stod og kiggede på mig med et bedene blik, så jeg valgte mig for hurtig at tag en beslutning. "Jeg kan ikke drenge" jeg kiggede hurtig over på Harry, som så en del såret ud, og lignede en der kunne bryde sammen hvert sekund, jeg fik det helt dårlig. "Jeg mener, hvad med Simon, hvad vil han ikke sige?" fortsatte jeg, "Jamen, ham har vi allerede snakket med og han forstår det fuldt ud" brød Louis ivrigt ind, "Er I sikre?" bare lige for at være på den sikreside. "Ja helt sikre!" - "Okay, så tager jeg med, men jeg skal først snakke med Simon-" jeg nåede ikke engang at fuldfører min sætning før jeg lå på gulvet med en Harry ovenpå mig - skal ikke misforstås. "Tak, tak, tak, tak, tak, tak tak Lauren. Du ved slet ikke hvor meget det her betyder for mig." mumlede Harry i mit ører og kyssede mig på næsen, "Harry luft" gispede jeg. Han grinede bare af mig og fjernede sig, han grinede af mig, han grinede fucking af mig. Han grinede fucking af sin søster der ligger på gulvet med luftmangel. Jeg valgte til sidst at sætte mig og, taget hånden til hjertet og hostet som en det tager hash. 

Jeg rejste mig op og fik et kram af dem hver. Mit humør var steget fra minuspunktet til maximal. Vi var nu på vej tilbage til lokalet hvor de andre var, enligt ville jeg ikke tilbage til dem. Da vi kom ind i rummet, kom Ed løbene hen til mig, "Undskyld det var altså ikke for at være ond eller noget, drengene havde bare bedt min om ikke at tale til dig, fordi de havde fortalt mig om det med at du skal med på deres Take Me Home tour, jeg jeg er ret rapkæftet, så jeg måtte ikke tale med dig, men hej jeg er Ed" - "Hej jeg er Lauren og det er okay." Resten af aftenen hyggede vi alle bare, Ed var en skøn fyr, og pigerne var virkelig søde. Men der var stadig én ting jeg ikke kunne få ud af mit hoved. 

Jeg skulle med på Take Me Home tour. 

 

________________________________________________________________________________

OHØJ LANDKRABBER.

Her har i så et nyt kapitel. Jeg skal lige finde ud af hvornår Julie har det næste kapitel færdig, men jeg lover jer det bliver snart.

Jeg har intet imod Ed, Little Mix eller Danielle og Eleanor faktisk elsker jeg dem.

Kommenter, like og sæt på favorit!

xx Ella aka Doctor Bob. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...