Long time ago - 1D

Lauren James, eller rettere tidligere Styles. For efterhånden længe siden var hun med i en trafik ulykke, hvilke knuste hendes storebror Harry Styles. På hospitalet blev hun erklæret død, men hun endte med at vågne igen. For ikke at ændre det hele for den dengang 8 årige Harry, blev Lauren bortadopteret. Hukommelsen havde hun mistet. Den dag idag, finder hun mening i One Directions musik. Og præcis som hendes storebror, kan hun synge. Derfor har hun stilt op i det britiske X-factor. Men en ting har de til fælles, de har begge to et billede. Et billede der er magen til hinanden. Laurens eneste minde om hendes biologiske familie. Under X-Factor, der bliver afholdt på et helt andet tidspunkt, skal hver deltager stille op, og synge en sang for hendes familie, eller nogle de holder af. Laurens billede under showet kommer frem som baggrund. Det billede Harry ser på hver eneste dag. Eftersom det er anderledes, skal One Direction den dag optræde der. //Læsning på eget ansvar.

27Likes
11Kommentarer
1635Visninger
AA

4. Kapitel 3

Lauren's Synsvinkel.

Jeg gik igennem London's store gader, jeg var på vej ned til min veninde Sofie, hun var syg og vidste slet ikke jeg ville komme. Jeg gik ind til Starbucks for at hente noget the til min kære dejlige Sofie. Da jeg havde fundet ud af hvilken the jeg gerne ville have, gik jeg over for at stille mig i kø.

Køen foran mig forsvandt langsomt, da receptionisten endelig fik fingeren ud af røven, og gav folk det de havde bestilt. Jeg sukkede let, da jeg kiggede på uret, klokken var lidt i 12, så de vil sige jeg skulle være til soundchek. Jeg hørte noget tøsefnis bag mig og mit navn blev hvisket. Jeg vendte mig om, og der stod nogle piger med papir og blyant fremme, jeg ville skyde på de var 13-14 år. Jeg tog roligt fat om blyanten, og skrev en autograf. Jeg var ret usikker når det kom til autografer, da jeg ikke havde gjort det så mange gange, og det var stadig helt underligt for mig. Jeg smilede usikkert til de tog piger. Den ene pige rømmede sig, "Må vi godt få et billede?" sagde hun og smilede genert til mig. "Ja, selvfølgelig" jeg vendte mig om mod fyren der var receptionist, "Vil du tage et billede af mig, og de to piger?" sagde jeg og smilede til ham, "Jep" sagde han friskt og tog imod kameraet. Jeg stillede mig i miden af de tog piger, tog armen om dem, og smilede så til kameraet. Der lød det velkendte klik, og jeg gik over og tog kameraet igen og gav det til de to piger, "Vi ses måske piger" sagde jeg til dem, "Vi stemmer på dig" sagde de, jeg smilede bare og gik op for at bestille.

Jeg stod foran Sofies dør, og bankede på døren. Der gik ikke mere end 2 minutter før Sofies mor - Ulla åbnede døren, "Jamen hej Lauren" sagde hun og gav mig et kram. Jeg har altid godt kunne lide Ulla, hun var som en mor for mig, min ekstra mor, "Hej Ulla" sagde jeg og smilede til hende, "Jeg kalder lige på Sofie. Sofie, Lau-" mere nåede hun ikke før jeg tyssede på hende, "Shh, Ulla! Det skal være en overraskelse!" - "Oh okay! du kan bare gå op" sagde hun og smilede til mig. Jeg hang mit overtøj, og tog mine sko af, og gik op til Sofies værelses dør. Jeg bankede hurtig på døren, "Nej, gå ud mor!" skreg hun. Jeg åbnede døren og brasede ind på værelset, "Sig mig lige unge dame, var du ikke syg?" sagde jeg, "Lauren" hvinede hun og spang hen og gav mig et bamseknus. 

***

"Here is the place where I love you."  De sidste toner lød, og jeg tog mikrofonen væk fra munden. "Godt Lauren! Der var et par enkelte steder hvor din stemme var lidt for stille, men det arbejder vi på. Gå ud og tag en pause" Det var det dejlige ved Simon, han sagde ikke tingene for hårdt til mig, eller nogle gjorde han det med andre, men ikke mig, han vidste hvor skrøbelig jeg var, "Tak Simon" jeg smilede sødt til ham og gik ud fra scenen.

Jeg kom ud fra scenen, og kom ud i sådan et lille rum, med mikrofoner og udstyr og alt mulig mærkeligt. Jeg lagde mikrofonen, ved de andre mikrofoner og gik ud af døren. Jeg gik hen til et lille bord, og tog min vandflaske. Jeg tog en stor slurk og satte den på bordet igen. Pludselig begyndte jeg at spænde helt vildt meget i underlivet. Jeg styrtede ud på toilettet, trak bukserne ned og satte mig og tissede. Det føltes rart, det var virkelig befriende endelig at få tisset, det havde jeg ikke gjordt heledagen! Jeg tog et stykke papir og foldede det pænt sammen og tørrede mig, derefter trak jeg mine bukser op, trak ud og gik hen for at vaske finger.

Jeg sad lidt og så på det fjernsyn der var ved sofaen, et fjernsyn hvor man kunne se de andre deltagere. Lottie var lige blevet færdig med at øve, og jeg så mit snit til at få en hyggelig sludder, for ærligtalt så røv keder jeg mig. Døren gik op og ind af den kommer en person som jeg ikke havde håbet på ville komme ud af døren, kom selvfølgelig ud. Det var produceren, urh. Jeg havde lige håbet på at det var Lottie, hvor lang tid kan det dog tag at gå ud fra en scene og lægge en mikrofon, hrm. Døren gik op igen og denne gang var det Lottie! "Endelig Lottie!" udbrød jeg. Hun så på mig med et forvirret ansigtsudtryk, "Endelig hvad?" Ej, det spørg man bare ikke om, "Endelig kom du, hallo. Hvor har du lige været henne?" jeg kiggede på hende med et ansigts udtryk som sikkert så helt vildt dum ud, "Jeg har lige været inde og øve" - "Ja tak, det var ikke meningen at du skulle spørge"  hendes ansigt så lidt mere forstående ud, "Mn hvad ville du?" spurgte hun, ja hvad ville jeg enligt. Jeg ville jo enligt lave noget med hende, "Jeg tænkte, nu er der jo 5 timer til showet starter, og så kunne vi måske tag hjem til dit x-factor hus?" spurgte jeg med en lille bitte stemme, "Jep" svarede hun hurtig, og friskt. Det gav et sæt i mig, og jeg sprang nærmest 5 meter op fra sofaen. 

Vi var kommet hjem til Lottie, og sad nu i sofaen og lavede absolut ingenting. "Hvad skal vi lave?" spurgte jeg i håb om hun kom med noget, "Aner det ikke. Du skal komme med alle de forslag vi kunne lave sammen, okay" jeg nikkede bare. "Spille wii?" "Har ingen," "Se en film?" "Kedeligt" "Læse et blad?" "Må jeg være fri" "Gå i bad?" "Det kan vi jo ikke gøre sammen, dummernik" "Gå i bad sammen?" Hun kiggede bare dumt på mig, og lavede den der ting med hånden som betyder jeg skulle forsætte med at nævne alle de ting vi kunne lave sammen op, "Tegne?" "Nej" "Skrive en histore?" "Nej" "Lege elefanter?" "Nej" "Lave twitcam?" "Jo tak" Der kom en bølge med lettelse, da hun svarede ja, men nu havde jeg et andet problem. Jeg kunne ikke finde Lottie," Lottie hvor er du?" Intet svar, jeg gik lidt rundt i det giganormiske hus, "Lottie, hvor er du?" jeg følte mig så hjælpeløs, "BOH!" - "Oh fuck. Please ikke dræb mig, jeg er et godt menneske" skreg jeg forskrækket, også var det bare Lottie. Hvad er det fornoget humbug? Også grinede hun endda af mig, det er da ikke helt fair.

Vi havde siddet og lavet twitcam i præcis en time nu, og vi havde efterhånden fået mange til at se med. "Omg, Lauren and Lottie, the names similar to each other" Læste jeg op, "Yeah, Surprise" sagde jeg med et lille smil. Der kom mange spørgsmål, og der gik længere tid, og nu var tiden inde til at sige farvel, jeg skulle nemlig hjem til mig selv og gøre mig klar til X-factor, "Well, guys we have to go now, so bye. We love you!" sagde vi i kor, vinkede og Lottie trykke på knappen 'Afslut'.

"Nå, jeg må nok også se af at komme hjem," sagde jeg, "Ja, det må du nok hellere, medmindre du vil sendes hjem" jokede hun, hun var bare så dårlig til at joke, det var helt vildt, "Vi ses i aften" jeg trak hende helt ind til mig, og gav hende en ordenlig krammer før jeg gik ud ad døren. 

***

Jeg fulgte tavst efter Simon, med Harry bag mig. Han havde sagt han skulle snakke med os, men jeg vidste ihvertfald at jeg ikke havde gjort noget jeg ikke måtte, det var helt sikkert. Jeg havde lige sunget, og jeg fik meget ros, og sådan noget. Jeg kunne se Nicole bryde fuldstendig sønder sammen, da mit billede kom op på storskræm. Vi kom ind i et rum, med et skrivebord, en stol og to lænestole. Jeg satte mig roligt i lænestolen og Harry i den anden. "Harry, som du lagde mærke til, var Laurens baggrund magen til det billede du altid bærer, Anne bad mig fortælle det her idag." Say Whuuut? Havde han den samme baggrund som mig? "Der er en meget god grund til det her. Din lillesøster, Lauren, døde aldrig. Hun vågnede igen, og blev bort adopteret, for ikke at forvirre dig, og holde dig i den tro, at hun var død." Jeg kan ikke rigtig se, hvad det her har med mig at gøre. Jeg var helt rundt på gulvet. "Din lillesøster sidder faktisk ved siden af dig nu, Harry. Hun fik det billede som du også har, som minde om hendes biologiske familie. Lauren mistede hukommelsen efter ulykken, men hun har hele tiden vidst, hvad der skete, og hvorfor." Når ja, det kunne jeg enlig godt huske en havde sagt til mig, men det havde jeg lagt til side for jeg troede enligt aldrig jeg kom til at se min Biologiske familie. Men her er min bror så, min rigtige bror. Jeg havde enlig ikke regnet med at det her ville påvirke mig, men alligevel samlede tårerne sig i min øjenkrog. Det var vildt, det var virkelig vildt. Jeg vidste godt at jeg havde en bror, men at det var Harry Styles, omg.Og hvor sødt! Harry græd endda. Han er bare så sød. Harry stillede sig op, tog min hånd og trak mig ind i et kram. God damn den dreng dufter mega godt!

Lige nu stod drengene ude på scenen, og sang moments. Liam han sang bare så godt, jeg tror jeg dør. Ej lol. Lige om lidt starter Harry's solo, det var det jeg glædede mig mest til! "If we could..." Kom det fra Harry, og nu lå han knækket sammen på jorden. Folk måtte sqda gøre noget, alle stod bare som forstenet, de kan sqda ikke bare lade ham ligge. Da der stadig var ingen som gjorde noget, valgte jeg at løbe ud til ham. Jeg løb med lynets hast hen til ham og lagde mine arme omkring ham, og mumlede nogle berolige ord. Jeg aede ham forsigtig over håret. Jeg vidste at det her ville være overalt på nettet og i blade de næste dage, men whatever. Efter moments hjalp Zayn mig med at få Harry ud. Endelig kom vi ud bagi til de andre deltagere, jeg kunne mærke Harrys blik på mig heletiden.

"Harry" navnet kom fra en høj, pæn, mørkhåret pige. Det var Gemma, det var helt klart Gemma, det var min storesøster, "Vidste du noget om det her?" sagde Harry, han lød ret sur, "Harry undskyld, jeg ikke har fortalt dig det. Mor ville ikke have det" Harry så rigtig sur ud, hans øjne lynede nærmest. Jeg så Harry give Gemma en ordenlig lussing, "Harry" mumlede jeg stille, han kunne sikkert ikke hører mig, "Fucking Bitch!" nærmest skreg Harry. Jeg havde aldrig troet at det ville være sådan her jeg skulle møde min biologiske familie igen, aldrig, "Harry slap af, du har Lauren hos dig nu," brød Liam ind. Åh, altid så fornuftig Liam. "Undskyld Gemma" lød det fra Harry, "Harry det er okay, jeg ville selv have reageret på samme måde. Når det her er slut, så syntes jeg vi skal bruge resten af aftenen sammen med vores lillesøster." Den måde Gemma sagde det på fik mig til at smile, som en idiot, "Lauren kom lige" lød det fra Harry. Hvad nu? Jeg havde stadig ikke gjort noget forkert - tror jeg da. Harry hev mig ind i et kram, det var dejlig varmt, og han giver i det heletaget mega gode kram, "Jeg har savnet dig som en pesten" hviskede han i mit ører. Der kunne jeg ikke mere, der blev det hele for meget, jeg kunne ikke holde tårerne tilbage, og pludselig løb der et vandfald ned af mine kinder, "I lige måde, Harry" jeg kunne mærke at han smilede, og han gav mg et lille kys på kinden. Vi trak os stille fra hinanden, jeg græd stadig, men det var glædeståre.

***    

Lige nu sad vi hjemme i min stue og så en film, bare Harry, Gemma og jeg. Eller Harry og Gemma sad, jeg var lige på toilettet, og jeg havde en dårlig vane med at tag min telefon med derud og sidde på Twitter derude. Det var efterhånden længesiden jeg havde tweetet noget sidst, så jeg besluttede mig for at gøre det nu. "@LaurenStylesOfficial: Best evening ever! I have my family back, @Harry_Styles and @GemmaAnneStyles. I love you.

Jeg var så glad, det var helt ubeskriveligt. Jeg åbnede døren ud til gangen, og skulle til at gå ind i stuen, men jeg hørte Gemma og Harry snakke om noget, så jeg ville lige lytte, "Så Harry, er du glad?" - "Ja, er du  gal man? Jeg er den gladeste, i de glades historie. Jeg er gladere end glæden selv" Aww Styles, det var sødt. Jeg tweetede det hurtig på Twitter og sendte det til Harry. "LAUREN?!" det var Harry, han havde heltsikkert set den tweet, "Ja" sagde jeg helt uskyldigt "Jeg er den gladeste, i de glades historie. Jeg er gladere end glæden selv. Aww Harry." læste han op, "Hvorfor?" - "Men Harry, det var bare så sødt" han sagde en underlig stønnelyd, som jeg fandt meget forkert, og jeg dumpede ned på sofaen, lænede mig hen til Gemma, som hurtig slog armene om mig. Jeg lagde mine fødder på Harrys skød,  og han begyndte at kilde dem, "Ej, Harry stop, det kilder" - "Men hvad må jeg så gøre?" Hm, så han ville ligefrem gøre noget ved mig. "Massere dem!" beordrede jeg, "Men kun hvis du finder et kælenavn til mig" svarede han kækt - Don't ask me why. Hm, et kælenavn til Harry. Fuck jeg har det, verdens bedste idé, "Dit kælenavn bliver Hazphone" - "Hazphone?" sig mig lige kunne den dreng ikke hører? "Ja, Hazphone, og massere så mine fødder. Vi lå sådan heleaftenen, ingen rigtig sagde noget, vi lå bare og fulgte med i filmen, lige til jeg faldt i søvn.

---

ALOHA!

Nyt kapitel, undskyld hvis det kom lidt sent men jeg er så dårlig til at tage mig sammen. 

Kommenter, like og sæt på favorit! 

Xoxo Ella aka Doctor Bob. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...