Frygt

Mia og Molly er bedste veninder. En aften går de en tur i en skov der ligger nær mollys sommerhus, da de pludselig kommer ud af skoven, ligger der på en bakketop et stort forfaldent hus, molly lokker mia med ind i huset, og da de kommer op til den store dør, står den åben, de to piger lister sig ind ad døren der smækker bag dem, uden at vide hvad der venter dem i det bag de slidte væge.

0Likes
0Kommentarer
223Visninger

1. Frygt

Molly og Mia er bedste veninder.
Idag er det Fredag, og Molly og Mia skal op i Mollys sommerhus med hendes forældre og storebror.
 

Da de ankommer til den lille bjælkehytte på pilebakken 2, griller de og synger sange ved lejerbålet i baghaven. Da klokken bliver 21:00 beslutter Molly og Mia sig for at gå en aftentur i skoven, der ligger til højre for sommerhuset. De går og snakker og fniser inde mellem de store sorte træer der kaster lange skygger over skovstien, da der pludselig ikke er mere skov, og vejen begynder at gå opad, da råber Molly "Se! der ligger et hus!" Mia strækker halsen og kigger op på det store hus mens de begiver sig videre op ad bakken.

Da de står oppe foran den store brune dør, står de begge og tripper lidt, de kigger på hindanden, de nikker, og åbner så den store dør som knirker højt og smækker hårdt bag dem.Da de kommer ind i huset begynder lugten af råd at trænge op i deres næser "ad for satan!" udbryder Molly.
"ja føj hvor her dog stinker!"siger Mia og tager sin hånd op til næsen og klemmer hårdt om den.
De går videre op ad trappen da de pludselig hører barnegråd... "hør, hvad er det?" spørger Mia bekymrende, "det ved jeg ikke, lad os følge lyden!" de går videre op ad trappen og hen af den lange gang, der fører ind til et lille værelse for enden. Da de står midt inde i rummet, er lyden af gråd på sit højeste, men der er ingen inde i rummet, det er nemlig helt tomt, gråden stopper, "flygt! skynd jer væk! hurtigt!!" lyder en barnestemme fra væggen, det er en drengestemme. Molly springer hen til væggen og lægger hovedet op ad væggen for at lytte, "Hvem er du? Hvor er du?!" Molly virker forvirret. "Det er ikke længe siden jeg kom her, ca. 10 dage, men jeg er ikke den eneste her, der er andre, jeg har selv hørt skrigende og råbene om hjælp."
"Det er jo forfærdeligt! hvordan kommer vi ind til dig?" "se til højre for jer, der er en lille låge i væggen, der kommer man ind, men det kan i ikke, kun herren har nøglen hertil..." Molly bevæger hånden forsigtigt hen af væggen og støder på et lille håndtag der forsvinder i væggen på grund af de machende farver. Drengen begynder igen at græde "jeg kommer sikkert aldrig ud herfra!" klynker han, "jo du gør! vi skal nok få dig ud.!" når Molly lige at sige inden der lyder et højt brag af en dør der smækker "Han kommer! LØB" "Kom Molly" hvisker Mia og griber Mollys hånd. "Vi kommer tilbage, det lover jeg" og ude af vinduet er de, det rammer jorden hårdt, de løber videre ind i den nu meget mørke skov hvor de stopper forpustet op, "Vi må tilbage til drengen Mia! han har brug for vores hjælp!" pruster Molly. "Ja, imorgen, dine forældre bliver bare bekymret! og det var altså også ret uhyggeligt!" "Okay, imorgen så. Vi skal hjælpe den dreng". 

 

Da de kommer tilbage til hytten, er alle lys slukket. De tænker at forædrene sikkert bare er gået i seng, og lister sig ind af døren og ind på Mollys værelse hvor de ligger sig til at sove. Næste dag vågner Mia med et sæt, "Hvad er der galt?" spørger Molly, der er vågnet at Mias hurtige vejrtrækninger. "Jeg drømte om at der var en stor mand efter os, han havde en stor kæp med pigge på, han svingede den ud efter os og vi løb og løb... og så vågnede jeg." "Nej hvor uhyggelig! men det er jo hun i film og historier sådan noget sker.." sagde Molly og smilede blidt til Mia der stadigvæk var helt rystet over den meget uhyggelige drøm.
De tager deres morgenkåber på og bevæger sig ud i køkkenet hvor lyset stadigvæk er slukket. "Det var da mærkeligt, mine forældre plejer altid at stå tidligt op og lave morgenmad." Mia kigger på Molly der lidt efter lidt begynder at se mere og mere bekymret ud. Hun løber ind på sine forældres soveværelse, men der ligger ikke nogen i sengen. 
Uden at sige noget, løber Molly ind og flår mobilen ud af opladeren og ringer til sin mor. Hun tager ikke telefonen, hun riger hurtigt til sin far, røret bliver taget, men ingen siger noget, pludselig lyder en stemme "MOLLY! hvor fanden er i henne!? vi har ledt efter jer hele natten!" "Vi er derhjemme?" "Er i okay!?" "Ja ja, vi er helt okay." "Okay, godt. Vi kommer hjem nu". "Hvad sker der?" spørger Mia helt forvirret og bange, "De har ledt efter os hele natten..." "Wow! jeg tror ikke at vi skal være så sent ude i aften!" "Nej! men vi skal altså hjælpe den lille dreng!".


Næste aften klokken 19:00 begav de sig igen hen mod det store hus, selvom Mia havde prøvet at få lokket Molly fra det, hun syntes nemlig at det var helt vildt uhyggeligt.
Nu står de igen oppe foran den store dør, det gyser gennem kroppen på dem begge "skal vi ikke bare lade være med at gå derind?" spørger Mia med en rystende stemme, "nej! jeg lovede at hjælpe den dreng!" Svarede Molly bestemt og skubbe forsigtigt den store halvrustende dør op.
Endnu engang blev deres næser stoppet til af lugten af råd. I få sekunder står de og lytter om der skulle være nogen, "jeg tror ikke at "herren" er her" Molly tager en dyb vejrtrækning og de går hen mod trappen, da der pludselig kommer fodtrin inde fra stuen, en stemme rømmes og fodtrinende kommer tættere på, en høj knirken kommer fra det der engang var gulv, men nu kun et par  brædder et par steder i huset. De står helt stille, og pludselig ser de en skikelse stå i døren, "kom Mia!" råber Molly, men Mia bevæger sig ikke, hun står bare og stirrer på manden der kommer tættere og tættere på, Molly griber Mias hånd, og Mia kigger på hende og går hen mod døren. Molly løber hen og åbner døren, men pludselig ser Molly at skikkelsen står lige bag Mia, det er en mand, han tager fat om Mias skulder og Mia vender sig om, da han tager hende i sine armene og løfter hende som man gør når man lige er blevet gift, Molly griber fat om hendes ben, men manden skubber hendes hånd væk og går videre hen mod en dør der fører ned til kælderen.
Molly løber og løber, hun snubler over en trærod, men får hurtigt rejst sig op og løber videre, nu kan hun se huset, og stopper forpustet op, hun bøjer sig ned og griber fat om sine knæ.
"Jeg må tilbage" siger hun for sig selv, hun kigger tilbage mod huset og begynder igen at løbe, men nu tilbage mod huset for at rede Mia, der stadigvæk er i det meget store, uhyggelige hus.
Da Molly kommer op til huset, ser hun på døren men ryster på hovedet, hun går så om bag huset for at se om der måske skulle være et vindue eller noget hun kunne gå ind af.
Hun kigger sig omkring og får øje på en lille skakt der fører ned til det der må være kælderen, hun lister sig ned og tager fat i det helt beskidte håndtag. Døren går op, og hun træder ind i det mørke rum med malerier af mennesker fra oldtiden, på gulvet ligger der størknet blod og håndklæder stive af nu næsten sort blod.
Molly bevæger sig paranoidt videre og kan mærke sine sko klistrer fast til gulvet for hver skridt hun tager. Pludselig hører hun et skrig oppe fra stueetagen, "HJÆÆÆÆÆÆLP!" Molly løber op af den stejle trappe og ser en 2 skygger ude i køkkenet, hvor hun lister sig lydløst ud, hun stopper op, hvad skal hun dog gøre når hun står ansigt til ansigt med den store mand, hun tager en hurtig beslutning og griber en lysestage med brændende lys i. Hun stiller sig bag dør kammen og tager så et stort skridt ind i det let oplyste rum, Mia ligger fastspændt på et hvidt køkkenbord, da ser hun skæret fra en stor beskidt kniv, med små rustpletter og støv på, manden har den hævet over hovedet da Molly skriger "nej! rør hende ikke!" hun holder truende den lysende lysestage hen mod manden der griber fat om den og kyler den hen i et støvede hjørne i køkkenet. Han tager så igen fat om kniven og Mia tager fat om mandens hænder og prøver at presse kniven væk fra hendes strube, men det lykkedes ikke, kniven sprætter maven op og blodet sprøjter ud til alle sider, Molly får en dråbe blod direkte i hovedet og brækker sig ud på det allerede meget beskidte gulv, og ligger sig som regndråber ud over mandens sorte sko. Molly løber ud af døren da hun skvatter i det nyopkastede bræk. Hun kigger op på manden der griber ud efter hende da hun lige når op på benene igen inden han når at tage fat i hendes trøje, hun løber ud af den store dør og videre ned ad trappen, ud i skoven med manden lige i hælene, hun har har altid fået at vide at hun ikke må kigge sig tilbage, men alligevel kigger hun sig tilbage, og inden hun ved af det, ligger hun i en mudret og svampet mose i det iskolde muddervand uden overhovedet at vide hvad klokken er eller hvor hun er, hun kalder bare "MOR! FAR! HJÆLP MIG!" men intet svar, nu kan hun se manden stå ved bredden, og det sidste hun ser er den store kniv der kommer lige imod hendes hoved og rammer hende hårdt i hovedet og hun falder til bunds, vandet der før var brun-grønt bliver nu brun-rødt og manden forlader stedet med ordene "det var de jo selv ooo" da en kniv pludselig bliver trykket igennem hans hoved og han falder til jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...