Porschen

Anders på 15 år, finder en sort Porsche parkeret bag en natklub i København. Nøglerne sad i tindingen, så han tager chancen og tager den. Han bor med sine forældre i et højhus i Lyngby og de deler garage med de andre beboere, så han kan have bilen i nærheden uden at blive opdaget. Han regner ikke med at få problemer, men...

Historien foregår i efteråret 2012.

1Likes
2Kommentarer
217Visninger
AA

3. 1951

Da jeg vågnede igen, sad jeg stadig på passagersædet i porschen, og der lugtede stadig af mint. Jeg så ud af vinduet, hvor jeg kunne se træer som svajede i takt med de regelmæssige vindsus, som kunne høres i det fjerne. Det så ud som om vi var ude på landet, for der var ikke et lys i nærheden. Jeg kunne faktisk ikke se andet end lige foran os, hvor forlygternes lys ramte vejen. Jeg så til højre. Ingenting. Jeg så bagud. Ingenting. Jeg så til venstre, hvor Anders skulle side, men han sad der ikke. Der sad istedet en mand på et par og halvfjerds og nynnede klassisk musik. Det gibbede i mig og mit hjerte sprang et slag over. Jeg skreg højt, men manden lage overhovedet ikke mærke til det. Jeg talte forsigtigt til ham og prøvede at prikke til ham. Men jeg kunne ikke røre ham, og han reagerede ikke når jeg talte.  Han nynnede den samme musik, som den jeg hørte inden jeg faldt søvn, og det lød fuldstændig ens. Jeg havde ingen idé om, hvad der skete mens jeg sov, men jeg var i ihvertfald ikke længere i Lyngby. En telefon begyndte at ringe. Manden holdt ind til siden, og hev en stor kasse frem. Fra toppen af kassen tog han et rør og en mikrofon. "Ferdinand heir" sagde manden. Man kunne tydeligt høre at en anden mand snakkede, med en gebrokken stemme i den anden ende, men jeg kunne ikke forstå noget. Det var tysk og han talte meget hurtigt. Ferdinand svarede, også på tysk, og så lagde han på. Jeg kiggede grundigt på ham og jeg indså hurtigt at han lignede billedet fra bladet, som lå i mit skød. Jeg kiggede ned, men bladet var væk. Derefter startede han bilen. Han trykkede så hårdt på speederen, at jeg kunne høre gummihjulene skride på den rå asfalt. Jeg begyndte at kunne skældne lys i det fjerne. Det rykkede hurtigt nærmere. En mørkerød bil spærrede vejen. Det var endnu en porsche. En ung mand stod mellem dem med armene over kors. Han lignede Ferdinand spå en prik, bare yngre. Jeg vidste, fra et foredrag jeg holdt i femte om rige arvinger, at det var Porsches søn, som var opvokset i Danmark. "Min søn" udbrød Ferdinand, mens han sprang ud af bilen og løb stakåndet hen til manden. "Er du klar?" spurgte sønnen koldt, uden at tage hensyn til faderens hilsen. "Ja, jeg er klar", svarede Ferdinand nedtrykt og gik tilbage mod bilen. Hans søn, som jeg vidste hed Ferry, hev et gammelt fotografiapparat frem. På trods af at han lignede den glade Ferdinand, så han tværtimod ud til at være en sur og kedelig mand. Ferdinand satte sig på køleren, præcis som han så ud på billedet fra bladet, Ferry satte  kameraet på et stativ og da han tog billedet kom et stort lysglimt. Jeg troede det kom fra en blitz, men Ferdinand faldt om og blod flød ud på jorden. Ferry tog hånden ned, hvori han holdt en dampende revolver. Jeg fik kvalme igen og verden begyndte at dreje rundt. Jeg kunne se mange farver i underlige plamager. Et billede begyndte at tegne sig for mine øjne. Det var morgen. Jeg sad stadig i porshcen, men nu var det Anders der var føreren. Jeg kunne føle lykken over at være tilbage sprede sig, men den forsvandt hurtigt igen. Der var noget grueligt galt. Han hang ind over rattet. Jeg prøvede at ruske ham i skulderen, men han var helt slap og reagerede ikke. Jeg troede at han sov, men da jeg tog hans hånd var den helt kold. Han havde hverken puls, hjertebanken eller åndedrat. På trods af at dødsfaldene skete i to langt forskellige år, havde jeg på fornemmelsen at der var en sammenhæng. Blodet begyndte at flyde fra Anders. Jeg åbnede døren og trådte ud. Jeg lukkede døren igen og vendte næsen hjemad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...