Det endte aldrig

Mia er en teenager som alle andre, der elsker at feste og hygge.
Men hun undgår ikke problemer.
Med veninder, selvtillid og misundelser.

4Likes
5Kommentarer
338Visninger
AA

3. Skarp genstand i mit baghovedet

Jeg var forvirret og forskrækket, hvad skulle jeg gøre? Manden havde nu vendt sig mod Mia, alt de følelser Mia havde bar jeg selv, jeg var chokeret og rystet. Manden bukkede sig ned og ære hende på kinden. Hendes ansigt var bleg og hendes tænder klappede mod hinanden. Hans hovedet nærmede sig mod hendes ene øre, det lignede han hviskede nogle par ord til hende. Hendes ansigt skar en smertefuld grimasser, mens hendes øjne blev større, i sammen øjeblik spærret mine øjne sig også op da det gik op for mig hvad han liget havde gjort ved hende.
Manden vendte hovedet tredive grader til venstre. Jeg kiggede på hendes højre øre, og så hvordan blodet løb ned af hendes brune hår, ned af hende tøj og videre ned af. Mine øjne vendte sig hurtig tilbage til manden, hvor af han var igang med at spytte Mia's ene øre ud.
Jeg kunne mærke at min mave pludselig ikke havde det så godt, jeg kunne mærke at det var noget i min mave som ville ud.
Jeg gav den lov, min mund var flydt med en omgang slimede væske, som endt på jorden. Efter nogle par minutter, rejste jeg hovedet og kiggede ind af ruden igen. Mia stod nu helt nøgen foran manden, tårerne trillede ned af hendes kinder, hun rystede af kulden og hendes hjertet pumpede blod ud til alle vener i kroppen.
Er det sådan jeg skal miste min bedste veninde? Er det sådan alt ender? Jeg kiggede dybt på hende, med store øjne flydt med tåre, jeg betragtede hendes krop, fra top til tå igen og igen. Jeg kiggede på hendes hænder, de hænder der har hold om mig utallige mange gange.
Jeg håbede bare på at manden vil vende sig om, så jeg bare kunne får et lille hint. Han tog et skridt frem mod Mia, hvor efter han kyssede hende.
Et split sekund senere væltede hende krop, hendes hovedet ramte gulvet med voldsom brag, mens blod strømmer ud af hende mave. Han bukkede sig ned og kyssede hende på panden hvorefter han gav hende et sidste stik liget på hjerte, det hjerte der ikke havde gjort andet end at elske mig, den havde han ødelagt, han havde ødelagt det hele. Jeg løb grædende ned af vejen, min kjole smed jeg et sted og kæmpede videre i tåget. jeg ville ikke tænke, jeg skulle bare væk, endnu flere flagemuse føj over mig og jeg skreg mens jeg græd. En gang til hørt jeg de skridt igen.
"Mira" var der en stemme der sagde, bag min ryg. Jeg vendte mig om i tåget, jeg havde svært ved at se hvad eller hvem det var, det hele gjorde det ikke lette ved at min øjne var flydt af tåre.
"Hvem der" gipsedes jeg. Manden tog flere skridt mod mig, hans skikkelse blev tyderligere, men jeg bakkede bag ud.
"kan du ikke genkende mig Mira? Det mig Jake?"sagde han og kom tættere på. Da jeg hørte navnet, løb jeg op i hans farm og krammede ham hårdt, mens jeg græd. De få sekunder jeg havde stået og krammede ham, havde hans skjorte formået at blive gennemblødt af mine tåre. Jeg prøvede at får ord frem, men det var som om min tunge var syet sammen, kolde vind blæste forbi en gang i mellem og han strøg hånden gennem mit hår, hvor efter han tog et skridt tilbage.
Hans ene hånd blev siddende på min skulder, den bevægede sig op mod min hals. Min højere hånd, der stadig indholdt smerter løftede jeg op så jeg kærlig kunne berøre hans slange fingrer, men jeg ramte ikke hans hånd, der imod noget skarp, den blev pressede hårdere mod min hals.
Mit varme blod begyndte at drille ned af min krop, præcis som det der skete med Mia, oh min kære Mia. Kniven trængte længere ind i kødet på mig, og jeg spærret øjne op, jeg var for 4. gang chokeret for i dag. Jake bøjede hovedet til siden og sagde
"Jeg har altid synes du var interessant og ingen tvivl om at du også vil smage godt." Jeg fik kvalme da et billede af at Jake skulle fylde sin mund med mine veninder og jeg. Billederne kørt forbi mit hovedet et par gange, indtil jeg rystede dem væk.
Jeg kunne ikke sige så meget, lige nu ønskede jeg bare han vil gøre en ende på det hele. Men med alt min vrede skubbede jeg ham bag ud, og sat fart under min føder, men forgæves nået jeg kun at løbe 10 skrid da jeg mærkede en skarp genstand i mit baghovedet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...