Det endte aldrig

Mia er en teenager som alle andre, der elsker at feste og hygge.
Men hun undgår ikke problemer.
Med veninder, selvtillid og misundelser.

4Likes
5Kommentarer
332Visninger
AA

1. DU BLIVER ALDRIG NÆR SÅ SMUK SOM HELENA

Det hele skulle bare handle om hende. Hendes perfekte velformede krop. En krop som en hver pige drømte om at eje. De store fyldige læber der bare var formidabelt sat på hendes ansigt og lad os ikke glemme hendes rigdom. Der var så meget folk glemte, hvilken djævel hun var, og hvordan hun behandlede hendes veninder. Hvis man kunne kalde dem det. "Ej Jake stop.
Ikke her ude på gangen, hvad tænker du på?" sagde Helena, mens latter gled ud af hende. Det skar i mine øre, hver gang et grin kom ud af hendes mund. Jeg havde sådan lyst til at slog hende hårdt i hovedet, hver gang hun grinede. 
"Darling, jeg tænker ikke, jeg handler" Svarede Jake, mens han kyssede hendes læber. Han blev ved, og han kyssede dem så hårdt, at man skulle tro, at han ville bide dem af. Jeg var bare skyggen, hende ingen kendte navnet på, men jeg var altid til stede, lige meget hvor de befandt sig. Efter den sidste time slængede jeg mod min cykel. 
"Mira vent!" var der en stemme der råbte efter mig, jeg vendte mig om, og betragtede min veninde Mia, der løb hen mod mig. Endnu en gang sad hendes hår i en kedelig stram grim heste hale, som jeg hader. Hun var klædt i et par jogging bukser og en normal hvid top, det var trods alt fredag. Da hun endelig var nået hen til mig, smilede jeg og kiggede undrende på hende. 
" Jeg skal bare minde dig på, at vi er hos mig i aften" sagde hun, i håb om, at jeg ikke havde lavet andre planer. "Jo da, jeg glæder mig" sagde jeg og slap en latter. 
"Det var godt, så ses vi i aften" Sagde hun, og vendte sig om. Med kursen mod Helena. Danmark var kendt som landet, hvor unge drak mest. Det er fantastisk at drikke, især når alkoholen hældes i mavesækken, den følelse havde alle brug for engang i mellem. 
Selv skønne Helena som alle elskede og beundrede. Der var gået 3 timer, siden jeg kom hjem fra skolen, jeg havde bare siddet på mit værelse, og lavede slave arbejde, og nu skulle jeg af sted. Jeg slængede stille og rolig mod spejlet, og kiggede grundigt på mig selv. Tingene så lidt utydelige ud, men det var nok bare for lang tid foran en skærm.
"Mira, du er smuk!" mumlede jeg for mig selv. Min fulde opmærksomhed var i spejlet, og jeg så kun en smuk slank blondine. "Slap af med at have så meget selvtillid, du bliver aldrig nær så smuk som Helena" Hørte jeg en stemme mumle, jeg tog et skridt tættere på spejlet for at kigge nærmere.
"Ja du hørte rigtig, og for at spare os for dine dumme spørgsmål, så er jeg dig, altså dig der er i hovedet. Jeg siger bare sandheden, de ting du ikke tør sige højt, og DU BLIVER ALDRIG NÆR SÅ SMUK SOM HELENA" alt det fyldige blod i mit ansigt forsvandt. Mine blodåre blev tydeligere og pumpende samtidig med, at jeg blev helt bleg i fjæset.
"Bare hold din kæft du ved ikke en skid!" Råbte jeg til spejlet, hvor en næve efterfølgende ramte. Blodet dryppede fra min knogle, og jeg skreg af smerte. Men der var ingen, nu var alt stille, og min vrede kunne jeg ikke få dæmpet. Jeg vendte mig om med flammer i øjnene, og tog mine skole bøger. Jeg smed dem rundt i rummet, og papirerne fløj hver deres retning.
Der var hun igen, jeg fik øje på et billede af Helena og jeg. Nu var min vrede rettet mod billedet, jeg kiggede grundigt på det, og et skævt smil prøvede at snige sig frem, men hurtig forsvandt det igen. Jeg kan tydeligt huske den dag, vi havde lige købt 2 kopper kaffe på Baresso. 
Da vi skulle til at drikke, bad hun en fyr om at tage billeder af os. De minder kastede jeg væk, og løftede billedet højere og højere, min krop blev kold og kølig, mens min hånd stille gav slip på billedet. Den ramte gulvet, og glasset gik i tusind stykker, i mit hovedet skete det hele i slowmotion, mens kolde tårer løb ned af mine kinder. 
Jeg var knust, jeg var ligeglad, og alt i alt var jeg misundelig. Jeg sad på mit værelse og græd, jeg tudebrøl, men dette var en alt for let udvej, at give op, nej jeg gav ikke op. Jeg slukkede for lyset, mørket overtog mit værelse, og jeg smækkede døren i. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...