Bleeding Spawn

Dominik har fortrudt, at han droppede Alice, men har ingen chance for at få hende tilbage. En dag støder han tilfældigvis ind i hende, men hun er ikke i sikkerhed sammen med ham. For at de kan være sammen, vil hun give sit liv væk, men det vil Dominik aldrig gå med til. Men hans bedsteven, Alex, bliver overtalt til at hjælpe.

1Likes
0Kommentarer
339Visninger

2. Kap. 1

 

Han tænkte på den gang han havde forladt hende for en anden. Åh, hvor han dog fortrød det. Han vidste han sagtens kunne få hende tilbage, men hun vil jo ikke være i sikkerhed hos ham. Og dog. Hvis han nogensinde skulle sikre sig, at hun virkelig var i sikkerhed, var det ham der skulle beskytte hende. Men hun har allerede været udsat for for meget. For meget fare. Det skulle ikke ske igen.

Han gik ned af den mørklagte gade, som kun blev svagt oplyst, af en næsten sprunget pære, fra den eneste lygtepæl. Nu længere han bevægede sig væk fra den, nu mørkere blev det. Han åndede den kolde, friske efterårsvind ind, og da han pustede ud, viste kuldheden hans varme ånde. Han gik med hans blege hænder i lommerne, og nærmest slæbte hans fødder hen over den slidte asfalt. Han havde brug for næring, men ingen var i nærheden. Intet offer.

Han drejede ned af en lille sti. Anede ikke hvor hans fødder førte ham hen, men lige nu var han ret ligeglad. Den eneste lyd der bredte sig i den tomme gade, var hans langsomme, triste skridt.

Han savnede hende. Savnede at holde om hende, at se hende i øjnene. Se hendes smil. At hviske blidt i hendes øre at han elskede hende. Hendes lyse blå øjne, fik ham altid til at tænke på himmelen. Den han kun så, når den var mørk, og dækket med stjerner. Han huskede tydeligt, hvordan han gik med hende, hånd i hånd, under stjernehimmelen. Hun sagde altid hun elskede at kigge på dem. Fordi de var så frie. De kunne selv bestemme hvornår de ville falde. Han kyssede altid hende på panden efter hun havde sagt det. Fik hende til at love, at hun aldrig, aldrig, måtte tage hendes liv. Og han stolede på hende.

Hans tanker blev afbrudt af et skrig længere nede af stien. Han så tog mørke skikkelser. Den høje og kraftige nærmede sig den lille og spinkle. Et overfald. Han overvejede om han skulle se på det mellem fingrene. Som normale folk vil gøre. Eller om han skulle dræbe overfaldsmanden i et hug. I det samme fik den kraftige lagt den spinkle ned, og begyndte at klæde hende af. Hun prøvede at skrige, med sine lungers fulde kraft, men manden holdte hans hånd stramt for munden. Dette kunne man ikke bare ignorere.

Han løb over til dem, og skubbede manden væk. Vendte sig om mod staklen, som han prøvede at hjælpe op. Men hun var som frosset. I det samme, var den kraftige kommet på benene igen, og udbrød et utilfreds brøl. Han vendte sig om, og så direkte ind i hans ildrøde øjne. Han dukkede sig, for undgå den store knytnæve rettet mod ham. ”Løb!” råbte han til den frosne pige, som straks tog sig tøj, og løb ned af stien. Den kraftige mand råbte og skreg, indtil han blev slået omkuld, og bidt det rigtige sted. Den livløse krop lå nu blødende midt på stien. Pigen drejede om. Sendte et blik på kroppen, hvorefter hun så ind i de grønne øjne, som tilhørte ham med blodet dryppende fra munden. Hun udbrød et skrig, og forsatte sin flugt. Han vidste ikke rigtig om han bare skulle lade hende gå, eller om hun skulle være sikker på hun kom hjem i god behold. Han løb efter hende.

Da hun ikke kunne se ham mere, gik hun ind bag en hæk, og begyndte at tage sit tøj på igen. Tårerne strømmede ned af hendes kinder, og hendes ben var ved at knække under hende. Idet hun lige havde lynet hendes jakke, stod han bag hende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...