Breathtaking - Justin Bieber

Jeg er ikke en Justin fan, men jeg er blevet inspireret af min veninde som er en meget stor fan. Jeg kender ikke så meget til ham, så det her bliver min version. Justin er ikke kendt i denne her movella - endnu. Han laver musik i sin fritid, men ellers er det ikke den "rigtige" Justin. Men hvem er den rigtige Justin egentlig?


Rose er 17 år og har boet flere steder i løbet af sit liv. Hun er lige flyttet til et nyt sted med hendes lillebror og far, hvor de har tænkt sig at blive noget tid. Rose skal til at begynde på sit andet år i High School, men helt let er det ikke at være den nye pige. Især ikke når man ikke kender nogen som helst. Hurtigt får hun dog stiftet nye bekendtskaber, men er det gode eller dårlige?

12Likes
18Kommentarer
983Visninger
AA

2. Idræt

Jeg vrister min hånd ud af hans, og forlader huset i raseri. Han ved jeg har vundet, men alligevel nager det mig dybt. Jeg vil så gerne have at han forstår det, men der er virkelig ingenting. Jeg er ingenting.
Et smil kommer frem på mine læber, da jeg ser Jas sidde på forsædet, dybt optaget af at dreje rundt med rettet. Hurtigt hopper han dog om bag i, da han ser mig. Jeg sætter mig blot ventende i bilen, og fem minutter efter kommer min far ud fra huset.

På vejen til skole var der absolut tavshed, for Jas kunne med det samme fornemme der var noget galt. Han valgte derfor ikke at sige noget, måske fordi han var bange for at far ville råbe af ham? Sikkert. I hvert fald, nu står jeg på en hel tom parkeringsplads, hvor der for fem minutter siden ville have været et mylder af mennesker – men de er gået indtil time. Gud. Med hastende skridt, og en skuldertaske der banker ind i mit lår det samme sted hele tiden, begiver jeg mig af sted mod kontoret.
Efter fem minutters forvirring finder jeg det skilt, hvor der med store fede bogstaver står ”Kontor”. Mit hjerte hamre helt vildt da jeg træder derind. Jeg har åbenbart åbnet døren lidt hårdt, for alle(ALLE) kigger op da jeg træder ind i lokalet. Og ikke nok med det, så følger de mig også med øjnene da jeg går hen til den nærmeste person. På navneskiltet der er placeret på skrivebordet, står der ’Alia Trinity’. Jeg rynker let på næsen, og udstøder et lille grynt over hendes efternavn. Alle kigger selvfølgelig op igen.

”Undskyld mig, jeg er ny her og skal til at starte på mit andet år. Kan du fortælle mig hvor jeg skal være henne?” Min stemme ryster en anelse.

”Hvad er dit navn?” Hun kigger opover hendes briller, med et lettere strengt blik. Jeg prøver forsigtigt at smile til hende, men det er tydeligvis ikke noget hun kender til.

”Rose Harbor.” Svarer jeg.

Hun rækker mig et kort over skolen, og peger nogle forskellige steder hen. Idræt, her kommer jeg. Jeg tager en dyb indånding og træder ind i omklædningsrummet. En underlig lugt af mande deo rammer mine næsebor, da jeg er gået to meter ind. ”Åh gud” min stemme er en hvisken, og langsomt bakker jeg ud derfra. Men da jeg skal til at skubbe døren op med ryggen, støder jeg ind i noget andet – eller en anden. Med et hvin vender jeg mig om, og det første jeg får øje på er en veltrænet brystkasse. Derefter bevæger mit blik sig langsomt opad, indtil jeg møder nogle brune øjne. Det der, er ikke en kvinde.

”Du har kolde fingre.” Siger han med et lettere undrende tonefald, da han kigger ned. Mine hænder fjerner sig straks fra hans brystkasse, og jeg begynder at rødme.  Varmen fra hans hud sidder stadig i mine fingre.
”Du kan da ikke bare snige dig ind på folk på den måde, det er uforskammet” min stemme dør langsomt hen, mens jeg siger det.
”Må jeg minde dig om at det her er drengenes omklædningsrum?”
En uforklarlig irritation stiger op i mig, for jeg synes virkelig han opfører sig uhøfligt. Jeg er ny, og kom til at gå ind i det forkerte omklædningsrum, so what? Det kunne ske for enhver!
”Jeg kan virkelig ikke lide det førstehåndsindtryk jeg har fået af dig” Man kan tydeligt hører fornærmelsen i min stemme, da ordene kommer ud af min mund.
”Jeg hedder Justin” han rækker hans hånd frem og smiler et kækt smil til mig. Jeg bliver en anelse blød i knæene, men jeg vil ikke give efter. I stedet for kigger jeg bare på hans hånd, skubber ham væk(hvilket vil sige jeg kommer til at rører hans muskuløse arm) og går ud af omklædningsrummet. Herefter går jeg så ind i det rigtige omklædningsrum, hvor der ingen mennesker er. Hvilket egentlig også ville være mærkeligt, da timen begyndte for omkring en halv time siden. Justin må også være kommet for sent, så derfor var han den eneste derinde. Hurtigt får jeg klædt om til mine blå short og hvide t-shirt, hvorefter jeg begiver mig ud til det eneste fag jeg er absolut håbløs til. Jeg starter med at gå over til træneren, som siger jeg bare skal stille mig hen til de andre piger. Man kan ikke undgå at lægge mærke til at de hvisker, hvilket får mig til at føle som en eller anden tumpe. I år vil jeg prøve.
”Hej, mit navn er Rose.”
Straks træder en pige med ekstremt rødt hår, der tydeligvis er blevet farvet, frem og omfavner mig. Måske går hun lidt for hurtigt fremad, men tror ikke det ville være så kønt hvis jeg skubbede hende fra mig, så hun ville lande på sin lille popo.
”Hej Rosie, mit navn er Noelle.  Vi skal nok blive gode venner” Den måde hun siger det på, får mig virkelig til at tro på det(Plus, jeg har fået et kælenavn). De andre piger mumler bare lidt deres navne, og smiler svagt til mig. Dog kun nogen af dem, andre ser ud som om de har bidt i en citron.  
”Justin? Kom lige herhen, du skal hilse på den nye pige.” En blondt pige med store brune øjne kalder på ham, som inderst inde giver mig lyst til at tage fat om hendes nakke og banke hendes hoved ned i jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...