The world around me (1D)

Hvis du var en pige på en ø, uden bekømringer for resten af verden og uden den helt stor betydning for nogen, ville du så kunne klare at blive hevet ind i en helt ny verden? Elina er en 18-årrige skønhed, som er gemt væk på øen Ærø.( mener hun selv) Hun går i skole i Marstal og arbejder i Superbrugsen. Hun har brunt hår der går hende til lige over brystet. Hun har briller. Hun syntes de ødelægger hendes udre. En normal arbejds dag kommer der en mystisk fyr ind i butiken sammen med hans fire bedstevenner. De støder på hinanden og hun falder lidt for hans mystiske og hotte udre. hvad sker der når hun finder ud af hvem han er og hvad hun gør ved ham?

5Likes
5Kommentarer
746Visninger
AA

7. Relax, Take It Easy

Zayns synsvinkel

Jeg havde ikke set drengene og Elina i den sidste uges tid. Det var lidt deprimerne ikke, at havde sine bedste venner omkring en. Perrie havde ringet rigtig mange gange, men jeg havde ladet telefonsvaren tage over. Jeg havde bare ikke kunne tage den. Jeg ville fortryde Det, hvis bare jeg hørte hendes stemme. Det værste var, at jeg ikke ville fortryde. Elina var bare.. ja. Jeg kunne ikke forklare det. Hun var udadvendt, anderledes og hun taler for hun tænker. Det troede jeg da, at hun gjorde. Der var bare noget over Elina, så jeg ikke kunne holde mig væk. Jeg ville gerne vide, hvad Elina tænkte. Eller det ville jeg ikke. Jeg havde jo bare sagt det lige ud. Jeg blev helt nervøs og omsovsfuld, når hun var i nærheden. Det lignede ikke mig, at være så omsorgsfuld.

Jeg sad i min sorte læder sofa og så platte komedier. Min mobil sagde, en lille lyd, som sagde at en besked var kommet. Jeg tog mig sammen til at kigge på skærmmen. Jeg kørte en tommelfinger over skærmmen og tastede koden ind. Navnet "Perrie" poppede frem på skærmmen. Jeg trykkede på det lille ikon og kom ind i beskeder.

Perrie: Hvorfor tager du ikke din mobil!?!

Jeg kunne høre, hvor panisk hun var, selvom det var en besked.

 Undsyld, jeg ikke har taget den, men den var gået død.. :Mig

Det var lige den første ting, der var i mit hoved. Det var ikke lige den bedste, men det var lige, hvad jeg kunne komme på. Det var lige gået op for mig, at jeg havde løgnet for Perrie. Jeg havde aldrig løgnet overfor hende. Jeg kunne også skrive, at jeg var syg.

Perrie: Okay, men kan du så ikke ringe til mig nu. Jeg har virkelig brug for at snakke med dig:)

Hvad ville hun snakke om? Havde hun set noget i bladene om Den aften? FUCK! Hvis hun har det, så er jeg så meget på spanden og det betød, at jeg skulle lyve for hende igen.

Det er ikke så godt lige nu :Mig

Perrie: Hvorfor ikk?

 Fordi..drengene kommer lige om lidt og vi holder kæreste-fri-dag og, hvis de finder ud af at jeg har snakket med dig, så skal jeg sikkert gøre et eller andet klam:) :Mig

Jeg var bare den mest forfærdelige løgner i verden. Det var da helt enormt! Bare hun ville købe den, så kunne det ikke gå galt.

Perrie: Okay, så ringer jeg til dig i morgen og, håber du er i live. Hils drengen.. eller hils ikke, fordi hvis du hilser, så ved de at du har snakket med mig<3 Vi ses. Love U<3

Jeg kunne ikke lade, vær med at smile. Hun var så sød og, hvordan kunne jeg gør det her mod hende, ved jeg ikke.

Haha du har ret som altid<3 og vi ses snart! Love ya, smukke<3 :Mig

Det gjorde helt ondt, at lyve for hende. Og at smøre tykt på med det der "smukke" gjorde det hele meget værre. Jeg havde store følelser for hende, og jeg fik en kniv i hjertet for, hver løgn jeg kom med.

Jeg kiggede hurtigt beskederne igennem. Halvdelen af dem var fra Perrie og resten fra drengene. Liams beskeder, sagde at han var bekymret for mig. Det skulle han ikke være. Jeg kunne klare mig selv. Harry, Louis og Niall ville gerne vide om jeg var i live. De havde ikke set eller hørt fra mig, siden festen. Jeg gik ud fra beskederne, uden at skrive tilbage til dem. Jeg havde 58 ubesvarede opkald. Wow, var jeg blevet døv, siden jeg ikke havde hørt noget af dem? Jeg slettede den alle og låste mig mobil.

Komedien, der kørte på TV´et var slut. Jeg rejste mig besværet fra sofanen og traskede med tynge skridt ud i køknet og over til køleskabet. Jeg åbnede lågen og tog fat i pizzabakken fra igår. Jeg tog bakken med ind i stuen igen og smed den på sofabordet.

Jeg satte mig til rette i sofanen og tog fjernbetjeningen og skiftede kanal. Madkanalen kom på skærmen, så kom sportskanalen, så nyhederne, MTV kom op, så kom der en tegnefilm og så endelig en filmkanalen. Det eneste jeg kunne se, fordi alle andre kanaler var på dansk. Der kom nærmest kun engelske film på filmkanalen. Jeg så ikke MTV, fordi der næsten kun kom pigeserier og det gad jeg ikke. Filmen, der kørte hed Die Hard 1. En actionfilm lige, hvad jeg gad se. Altså, hvem elsker ikke actionfilm? Piger ville sikkert se Dear John eller The Notebook, men der var ikke noget, der slog actionfilm. Jeg kendte kun en dreng, der så tøsefilm og der var Harry. Den drenge er heller ikke helt normal.

Jeg åbnede pizzabakken og tog et stykke, uden at tage blikket fra skærmmen. Det bankkede på døren midt i scenen, hvor Bruce Willis sidder ude på et badværelse og skyller sine fødder, der er smurt ind i blod efter, at han gik over smadret glas. Jeg sukkede dybt og rejste mig opgivende. Ude i hallen kiggede jeg mig lige i spejlet for at se om, jeg havde pizza i hele fjæset. Det havde jeg heldigvis ikke. Jeg gik over til døren og åbnede den.

Personens blik var rettet mod jorden, men jeg blev alligevel helt varm i kroppen. Hun tog en dyb indånding og kiggede op. Vores øjne mødtes og jeg blev tryllebundet af dem. Jeg holdt vejret og stirrede ind i hendes øjne. Hun smillede usikker og åbnede munden. "He..Hej" sagde hun og vinkede akavet til mig. "Hej...Elina"

________________________

HEYYY FOLKENS

Jeg er ked af, at det er så lang tid siden der er kommet et kapitel og jeg håber at det her er tilfreds stillede.

BYYYYE

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...