The world around me (1D)

Hvis du var en pige på en ø, uden bekømringer for resten af verden og uden den helt stor betydning for nogen, ville du så kunne klare at blive hevet ind i en helt ny verden? Elina er en 18-årrige skønhed, som er gemt væk på øen Ærø.( mener hun selv) Hun går i skole i Marstal og arbejder i Superbrugsen. Hun har brunt hår der går hende til lige over brystet. Hun har briller. Hun syntes de ødelægger hendes udre. En normal arbejds dag kommer der en mystisk fyr ind i butiken sammen med hans fire bedstevenner. De støder på hinanden og hun falder lidt for hans mystiske og hotte udre. hvad sker der når hun finder ud af hvem han er og hvad hun gør ved ham?

5Likes
5Kommentarer
755Visninger
AA

8. Here Comes The Sun

Elinas synsvinkel

Die Hard kørte på TV´et og jeg fulde med. Andreas og mig sad i min seng og så den. Jeg havde ringet til ham og sagt han skulle komme over med en masse lakrids og vingummi-bamser. Han kom næsten med det samme, fordi han kunne høre, at der var noget galt. Vi var igang med den tredje film, da jeg fik en sms.

Harry: Har du hørt noget fra Zayn? 

Hvorfor tog han ikke bare over til ham? og hvorfor spurgte han mig om det?

           Nej, hvorfor tager du ikke bare over til ham? :Mig

Harry: Fordi han ikke svare på vores beskeder og så siger Liam at, hvis han vil snakke så ringer han..

Eller så er han bare for flov over noget til at snakke om det..:Mig

Harry: Zayn? Flov? hvis han er flov, så må han være syg.

Krølle! du kender ham bedre end mig! Du skal ikke spørge mig!:Mig

Harry:Ja, du har ret... Jeg lytter til Liam og giver ham tid.

Lytter til Liam? Det er nyt, men et stort fremskridt fra din side:):Mig

Harry: Ha.ha. meget morsomt..;)

Haha ja ikk?:):Mig

Jeg lagde mobilen fra mig og vendte tilbage til filmen, men jeg kunne ikke få Zayn ud fra min tankegang.

Hvorfor snakkede han ikke med drengene? Var han flov eller havde han brug for liiidt Zayn-tid? Og hvorfor forsøgte jeg at finde en forklaring? Jeg burde ikke tænke på ham. Jeg burde glemme ham og Harry og Louis og Niall - ja i ved, hvad jeg mener.

Filmen kørte fem minutter mere, før jeg sukkede meget tungt. Alle spørgsmålene kørte i mit hoved om og om igen. Andreas vendte sit hoved mod mig. Han havde en lille rynke på næsen. Jeg kom til at smile skævt over den. 

"Jeg kan bare ikke få ham ud af mit hoved" sagde jeg til ham og kiggede ned i mit skød, hvor mine hænder lå og vred sig. Andreas tog fat i mine skuldre og ruskede let i dem. Jeg kiggede op på ham med øjne, som nok kun viste tristhed. Han smilede skævt til mig og skulle til at sige noget, hvis ikke hans mobil havde afbrudt ham. Han tog den op af lommen og kiggede på den for at se, hvem det var der ringede. Han tog den op til øret.

"Hey" - "Hos Elin" - "Ja, vi er der om en tyve minutter" - "Nice, skal vi tage noget med?" - "Okay, Ses du"  sagde han i den lille samtale han havde. "Vi skal være hos Michael om tyve" sagde han, da han havde lagt på. "Er det kun os to?" spurgte jeg og regnede på, hvor meget tid jeg havde til at gøre mig klar. "Nej, Jake, Mark og Danny er der også" sagde han og smilede stort. 

Jeg tror ikke han gider min nedtur mere. Jeg kan endelig godt forstå ham. Det må være dræbende kedeligt.

Ejjj, nu for jeg det skidt over, hvad jeg havde udsat ham for.

Måske er det derfor Zayn ikke snakker med drengene. Det er, fordi vi gjorde dét og han kan ikke se nogen i øjnene. Spørg mig ikke, hvorfor og, hvordan Zayn kom ind i mine tanker, men det gjorde han altså. 

"Kan du ikke sætte mig af ved Musikhøjskolen?" spurgte jeg Andreas om, da vi sad i hans bil. Han kiggede hurtigt på mig og så mine alvorlige øjne, før han kiggede på vejen igen. Jeg var glad for, at han ikke spurgte ind til det, før jeg gad ikke give ham den store forklarning. Da han holdt ind til siden ,krammede vi farvel og jeg gav han et lille kys på kinden. Han smilede lidt over det. Jeg skyndte mig ud af bilen for, at undgå nogen spørgsmål. 

Da Andreas var kørt, gik jeg mod Zayns hus. Måske ville det være lidt akavet til at starte med, men jeg havde på formenelsen at, hvis jeg siger det lige ud, så skal det nok gå. Jeg stod på den lille varanda foran huset. Jeg pustede alt luft ud af mine luger, kiggede ned i jorden og bankede på døren. 30 sekunder efter åbnes døren og Zayns perfekte... Sko kommer frem. Jeg tog en dyb indånding og kiggede op. Vores øjne mødtes og de var lige så perfekte som sidst. Han blev helt stiv i kroppen og hans brystkasse holdt op med at bevæge sig. Jeg smilte usikkert til ham.

Fuck den usikkerhed altså!

"He..Hej" sagde jeg og vinkede lidt til ham.

"Hej...Elina" sagde han med samme akavede stemme som min. Der opstod en trykkede stilhed, hvor hverken Zayn eller jeg viste, hvad vi skal sige.

"Hør Zyan, jeg ved god at det her er seriøst pinligt, men vi bliver nød til at snakke" sagde jeg med et prøvende smil. Han nikkede stille og smilede tilbage til mig. En varme stig i mig og gjorde mit prøvende smil til et stort smil.

Tænk, at et lille smil fik mig til at svæve

så, hvis han kommer til at grine, så ender jeg seriøst på månen.

Han åbnede døren helt og gjorde plads til at jeg kunne komme ind. Jeg gik ind i hall´en satte mine sko og smed min jakke ovenpå dem.

Zayn var der ikke da jeg kiggede op. Jeg hørte lyd, som der fik mig til at fare sammen. Mit hjerte bankede hårdt mod mine riben. Da chokket havde forladt min krop, kom nysgerrigheden frem. Jeg gik efter lyden af skud og kom i en stue med et rimelige fedt tv og den seriøst lækreste sorte læder sofa EVER! 

"ZAYN" kaldte jeg efter ham i stuen. Han kom ind ad en dør med to kopper, som der nok var en form for varm væske i. "Elina" sagde ham i samme tone, men dog ikke så højt som mig. Måden han sagde mit navn på var helt speciel og unik. Jeg blev helt varm og glad. Han gik hen til sofaen og satte sig. Han gjorde tegn til, at jeg også skulle sætte mig ned. Jeg satte mig ned og tog en kop han rakte mig. Jeg smilte som tak og vendte hovedet mod tv´et kørte.

Jeg kiggede væk fra tv´et, men kiggede hurtigt tilbage på det og så at Die Hard stadig var igang. 

Siden jeg havde set den så mange gang før, så viste jeg, hvornår det forskellige replikker kommer.

Han havde lige sprængt en hel del i luften og så kommer hans mega for over nice replik.

"Yippee ki yay, mother fucker" sagde jeg i kor med Bruce Willis og tog en tår af min te, som viste sig at være lakrids te. Jeg smilede mest for mig selv, så lige pludselig kunne jeg føle et blik på mig. Jeg kom i tanke om, at Zayn også var der. Jeg kiggede over på ham og kiggede spørgende på ham, da han sad med en mærkelig grimasse i ansigtet. "Whaaaaat?" spurgte jeg ham og rynkede min pande. "Du ser Die Hard og ikke The Notebook eller Magi Mike?" sagde han og lavede undrende øjne. 

Jeg tror mere det var en konstatering end et spørgsmål. Jeg nikkede bare med en forvirret mine. Jeg tog en tår til og satte så teen fra mig på stuebordet. Jeg havde forberet mig lidt på en længere roman. Så er du advaret.

"Hør Zayn.. Harry sms´ede mig om, at de ikke kunne få fat i dig og det er en af grundene af, hvorfor jeg er her. Vi må snakke om den aften, men første, Hvor har du kørt den her te? Den er super god!" sagde jeg, måske ikke en lang roman, men en pixibog. "Jeg ved det faktisk ikke.. i et tehus, tror jeg" sagde han og kiggede på ned i sin te. "Okay, Hvorfor snakker du ikke med drengene?" spurgte jeg og lagde hovedet på skræ og tog fat i min hage. "Jeg havde brug for alene tid" sagde han med et selvsikkert smil, men jeg troede han ikke helt. "Humm okay, så siger vi det. Men Zayn betød den aften noget for dig eller var det bare udnyttelse af en fuld mig?" spurgte jeg samtidig med at min stemme blev lavere for, hvert ord.

 

Zayns synsvinkel

 

 - "for dig eller var det bare udnyttelse af en fuld mig" sprugte hun med en lavere og lavere stemme. Hvordan kunne hun tror, at jeg var en der udnyttede fulde piger?! eller det var mig engang, men da Perrie kom ind i mit liv, smed jeg lig´som det væk. Jeg ville Aldrig udnytte Elina! Aldrig! Hun fik mig til at føle mig usikker, lille, svag, skråbelig og nervøs, men samtidig når hun var der, så fik jeg mod.

Skulle jeg fortælle hende om mine følelser, eller skulle jeg lade vær, og håbe de forsvinder? 

Måske skulle bare sige det jeg tænker? Eller ville det virke det mærkeligt vi havde kendt hinanden i 3 uger eller noget? Bare jeg viste, hvad hun tænker, og hvad hun gerne vil og ikke. Alt ville være lettere, hvis jeg bare troede nok på mig selv. Jeg var faldet for hende lige da vi fik øjenkontakt første gang. Eller min krop var faldet for hende og hun fik mit hjerte fik hun på cafén. Da hun begyndte, at hive efter vejret blev en knap i min hjerne trykket på, og jeg fik lyst til at beskytte hende og holde hende ind til mig.  

Elina blev mere og mere usikker ved det hele, nok på grund af min lang pause. Jeg var så usikker på mig selv, når hun var så nær. Men jeg måtte tag mod til mig.

"Siden du ikke svare, tager jeg det so..som et nej" hviskede hun og hendes øjne gled langsomt ned i hende skød. Hendes stemme knækkede over og fik min hjerne til at trykke på knappen igen og give mig mod.

"Jeg udnyttede dig ikke og det betød noget for mig, men selv uden sex ville jeg alligevel været faldet for dig. Da jeg fik øjenkontakt med dig første gang faldt jeg for dig og da du ikke kunne få vejret på den der café belv jeg bare Så bange. Jeg ville holde om dig, beskytte dig og bare være hos dig. Jeg kunne aldrig Aldrig finde på at udnytte dig. Jeg ved ikke om du kunne mærke første gang vi rørte ved hinanden, men din hud brændte mod min og -" jeg blev afbrudt af et par læber, der kort blev presset mod mine og stoppede mig lidt for lange tale. 

Jeg fik en forvirret rynke i panden, men den forsvandt da jeg så Elinas søde, lille, skæve smil. "Jeg kunne også mærke det" sagde hun med det samme lille smil.

Jeg satte min kop fra mig og tog fat om Elinas hofter og trak hende op i mit skød. Jeg fjernede en tot af hendes hår, der var røget ned i hende lille fine ansigt. Hun plantede sine læber på mine og alle tanker i mit hoved var væk. Der var kun hende.

Den følelse var så rigtigt og så forkert på samme tid. Måske, fordi jeg havde hende her og Perrie i England. Jeg viste, at jeg på et tidspunkt ville knuse hendes hjerte og mit på samme tid.

Jeg lagde min hånd på hendes kind for, at trække hende tættere på mig. Hendes hænder gled op af mine arme, og op omkring min nakke, og op i mit hår. Hun tog fat i mine nakke hår og hev lidt til. Jeg lagde begge mine hænder på hendes kinder og lod mine tommelfingere nusse dem. Engang i mellem ramte de brillestængerene og det fik mig til at tænke, at selv med briller, som tit er et symbol på nørdhed, så er hun så smuk og dejlig og bare fantastisk. 

Hun trak sig ud af kysset, men stadig med sine hænder begravet i mit hår. Jeg lændede mig frem for, at kysse hende kort igen. 

" Og, hvad skal det betyde?" spurgte hun og slog et forsigtigt smil op. Jeg smilede selvsikkert tilbage. 

Når hun var svag, var jeg skærk, og når hun var stærk, var jeg svag. 

" Det betyder, at jeg er faldet for dig" sagde jeg og så, hvordan det forsigtige smil blev store. Jeg hvade fortalt hende det og det gjorde mig svag over for hende. "Jeg er måske også faldet lidt for dig" hviskede hun nok mest til sig selv. Hun blev stille. Jeg ville tro hun tænkte over, hvad hun skulle sige nu. 

Hun åbnede munden for at sige noget, men hun lukkede den igen. Hun formede et "o" med hendes perfekt fyldige læber som, jeg måtte beherske mig meget, for ikke at voldtage dem med mine læber. 

"Hvad er klokken?" spurgte hun og så sig om efter et ur. Jeg måtte sige, at det var ikke lige det spørgsmål jeg havde forventet, men fuck det, hun sagde noget og, at høre hendes stemme varmede mig. Jeg kiggede på mit armbåndsur.

Som faktisk kostede røven ud af bukserne, men det var det værd.

"Den er tyve over tre" sagde jeg og lod mine læber glide ned af hendes kindben. Jeg efter lod et kys på hendes hage og trak mig derefter tilbage. Jeg betragtede hende lidt og kom til at smile lidt, da jeg så at hun var påvirket af mine berørninger.

"Oh shit" mumlede hun og hev sine hænder ud af mit hår og rejste sig fra mit skød. Så løb hun ud i gangen og ud i hall´en. Der sad jeg helt forvirret og mærkelig i ansigtet. Jeg fór ud i hall´en og, så hun havde sko og jakke på. Hun var på vej ud af døren, da jeg tog fat i hendes håndled og drejede hende rundt, så vi stod med front mod front. Jeg lagde begge mine hænder på hendes hofter og trak hende tættere på mig. 

"Hvad er det der haster så meget, at du ville efterlade mig, uden et ord?" sprugte jeg hende og beundrede hendes grågrønne øjne, som havde en sort kant omkring propillen. "Jeg glemte havde en aftale for tyve minutter siden" sagde hun og smilede undskyldende. Jeg smilede skævt over hende og lændede mig frem. Jeg stoppede fire centimeter fra hendes læber. Jeg kiggede ind i hendes øjne, for at spørge om lov. Hun kom med et lille nik, men nok til, at jeg acepterede det som et stort ja.

Jeg pressede hård mine læber mod hendes. Jeg åbnede min mund og pressede min tunge på hendes læber for at komme ind. Hun åbnede sin mund, så jeg kunne komme ind. Min tunge legede lystigt med hendes. Kysset blev hurtigt udviklet til en meget heftig snav.

"Zayn" mumlede hun mod mine læber, men kyssede dog med. "Zayn" mumlede hun lidt højere, men jeg tog ikke mine læber til mig. Det var som at spise ren sukker, at have hendes læber på mine. Så bløde og fyldige. 

Pludselig, sådan bare ud af det blå, bed hun mig i tungen. Det havde jeg aldrig prøvet. Det fik mig til at trække mig tilbage, og kigge overasket på hende. Et smil voksede frem på hendes læber og gjorde mig ør i hoved.

"Du ville jo ikke slippe mig, så jeg måtte jo finde på noget" sagde hun, og tog fat min hånd, og strøg en tommelfinger over min håndryg. Det fik den lille smerte i min tunge til, at forsvinde som dug for solen. Et stort smil brede sig på mine læber.

"Det er også svært ikke at kysse dig, når du er så uimodstålig som du er" hviskede jeg med hæs stemme i hendes øre. Hun smilede lidt. Hun kiggede op og ind i mine øjne. De øjne jeg kunne stirre i, i flere timer. Hendes blik blev lidt tvivlende og fik mit smil til at falme lidt.

 "Zayn... Snak med drengene, okay?" sagde hun forsigtigt, og jeg nikkede hurtigt for at vise, at jeg nok skulle snakke med dem. Hun smilede og åbnede hoveddøren. På vej ud drejede hun hoved mod mig, og sendte mig et lille smil. Jeg var sikker på, at jeg smilede som en lalleglad tosse tilbage. 

Hun lukkede døren og gik ned ad varandaen. Så drejede hun til højere og forsvandt ud af min synsvinkel. Jeg løb ind i stuen og greb min mobil. Jeg tændte den og ventede utålmodigt på, at den blev færdig med at starte op. 

Jeg gik ind i kontakter, da den var tændt. Hurtigt fandt jeg Harrys nummer, og ringede han op. 

"Biiib - Biiib - Biiib - Bii- Hallo, det er Harry?"

"Hey Harry, det er Zayn" sagde jeg i telefonen.

"Zayn! Hvor har du været den sidste uges tid!?"

"Undskyld jeg først ringer nu, men der var nogen ting jeg skulle tænke igennem..Men kommer i ikke over?" spurgte jeg med håb i stemmen.

"Jo selvfølgelig, vi er der om lidt, Ses" 

"Ses" fik jeg lige sagt, før han lagde på. Jeg håbede på at de måske kunne hjælpe mig med komme frem til en beslutning. Jeg smed mobilen i sofaen og tog fat i de to kopper og pizzabakken med ud i køkkenet. Jeg satte kopperne i opvaskemaskinen og smed pizzabakken ud. Tv'et slukkede jeg og kiggede på mit armbåndsur. Der var kun gået fire minutter. 

Sofaen så meget indbydene ud og, derfor smed jeg mig i den, og lukkede øjnene i. Nu skulle drengene bare komme. 

 

__________________________________________________

UNDSKYLD for den lange pause, der har været. 

Jeg har mistet lysten til at skrive lidt og manglede inspiretion 

Så her er et nyt kapitel

Like eller skriv i kommentaren Tak 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...