The world around me (1D)

Hvis du var en pige på en ø, uden bekømringer for resten af verden og uden den helt stor betydning for nogen, ville du så kunne klare at blive hevet ind i en helt ny verden? Elina er en 18-årrige skønhed, som er gemt væk på øen Ærø.( mener hun selv) Hun går i skole i Marstal og arbejder i Superbrugsen. Hun har brunt hår der går hende til lige over brystet. Hun har briller. Hun syntes de ødelægger hendes udre. En normal arbejds dag kommer der en mystisk fyr ind i butiken sammen med hans fire bedstevenner. De støder på hinanden og hun falder lidt for hans mystiske og hotte udre. hvad sker der når hun finder ud af hvem han er og hvad hun gør ved ham?

5Likes
5Kommentarer
739Visninger
AA

2. En normal arbejds dag

 

Elinas synsvinkel

En klokke ringede et sted til højre for mig. Jeg må bide mig i underlæbben for ikke at udbryde i et sejresråb. Frihed. Endelig, efter 8 timers skole havde jeg fri. Jeg svingede min sorte Adidas sportstaske over skuldren og så var det bare ud af døren. "Elina, du går da ikke uden et kram, vel?" sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig rundt og så ind i Andreas` brune øjne. Jeg smilet skævt til ham. "Joo, det var endelig planen" sagde jeg flabet til ham og kløede mig lidt på min højre arm. Jeg havde et par lyseblå jeans og en lyserød top med teksten: Uh La La,, på. Jeg lod ham trække mig ind i et kram. Han var meget høj og jeg var meget lille. Jeg lagde mine arme om hans liv og han holdt mit hoved ind til hans bryst.

"Åhhm Andreas, jeg har et arbejde at passe, såå hvis du lige giver slip på mig, så ville det være dejligt" sagde jeg til ham. Jeg mærkede at hans brystkasse vibrerede og det afsløre at han grinede. Jeg forsøgte ikke at trække mig ud, fordi jeg viste at han var stærkere end mig, så det var håbløst at prøve. "Lina, drengene og mig kommer senere og holder dig ved selvskab på jobbet. Lige meget om du kan lide det eller ej" sagde han med et grin i stemmen. Lina var drengenes kælenavn til mig. Mig og drengen havde været venner siden 3. klasse og den gang hang alle pigerne ikke op ad dem som sugemaller. For at sige det lige ud de var hotte alle fem. De var mine venner. Jeg havde ingen veninder, fordi pigerne kun ville være veninder med mig, fordi jeg kunne være deres "billet" til drengene. Og det kunne de godt glemme. Jeg hadede sladre og, hvis nogen lavede rygter om mig, så tager jeg mig en lile snak med dem. De var bare for langt ude, hvis de troede at de kunne få mig ned med RYGTER. De kendte mig ikke.

Jeg gik rundt inde i Brugsen og satte vare på plads. Jeg arbejdtede bedst med musik i ørene, så jeg havde øretelefoner i min mobil og så var det bare der ud af med musik. Jeg var igang med at sætte en masse cocioer på plads med min cocio-sang

Åhh cociooo, Jaa du er min cociooo

Kun min cociooo, jeg eeeelsker cociooo

Jeg havde selv lavet den. OHH var mega stolt ohh Yaer.

Jeg mærkede et par blikke på mig. Jeg kiggede op og så to drenge stå og, for at sige det pænt, overgloede mig. Jeg sendte dem et skævt smil, som de hurtigt gengældte og, fordi jeg var på arbejde skulle jeg sige "hey, er der noget jeg kan hjælpe med?" spurgte jeg og så skiftevis på de to drenge. Jeg gav dem elevaterblikket. Den ene dreng havde krøllet hår, grønne øjne og et charmerene smil, som alle piger sikkert ville falde for, men ikke mig. Jeg gik rundt med 6 drenge, der kun havde charmerende smil, så jeg var ikke en der faldt for det smil. Den anden dreng var kraseklippet og havde brune øjne. Jeg var sikker på, at han kunne lave de sødeste hundeøjne. Men det der hår var bare Ad. De kiggede på mig med et forvirret blik. Ham med krøllerne vendte sit hoved mod Hr.kraseklippet, så hans krøller fløj om hoved på ham. Jeg havde lyst til at komme med en kæk bemærkning. Men jeg må ikke sige sådan noget ifølge min chef.

"Hey vi kan ikke finde chipsene, kunne du sig os, hvor de er?" spurgte Hr.karseklippet og jeg fik et lille chok over, at han snakkede engelsk. Jeg gik ud fra at, de begge snakkede engelsk. Selvfølgelig engelsk. Det sprog jeg var mest dum til. Jeg skulle til at svare ham, da en anden stemme afbrød mig "Liam, har du fundet chipsene?" spurgte stemmen, som kom fra en tredje dreng. Han havde blondt hår og blå øjne. Da han så mig spærrede han øjnene op og måbede lidt. Jeg lagde hoved lidt på skrå og smilede sødt til ham. "I kan komme med mig, så skal jeg føre jer til chips hylderne" sagde jeg og vendte rundt og gik mod hylderne. Drengen med det blonde hår løb forbi mig, og gik ind foran mig, og så på mig. "Sig mig, sagde du HYLDERNE?" sagde han med lille stemme, som om at det var det mest fantastiske han nogen sinde havde hørt. Jeg så lidt mærkeligt på han, men smilede til ham og nikkede. Hans øjne lyste op som julelys og han smilede stort til mig. Jeg gik forbi ham og videre mod hylderne. Faktisk var det lige rundt om hjørnet. "Her er chipsene" sagde jeg og gik et skridt til side, så de kunne se hylderne. "Det er jo fantastisk" udbrød Blondi, som jeg valgte at kalde ham. Jeg kørte en hånd gennem mit lysebrune, glatte hår. Faktisk havde jeg krøllet hår, men det var ikke mange, der ved det.

Krøllet var Not

Glat var Hot

Derfor brugte jeg en time om dagen til at glatte hår.

"Så hvis det var det, så tror jeg bare jeg går igen. Er der andet jeg kan hjælpe med inden jeg går?" spurgte jeg de tre drenge. "Du kan jo fortælle os, hvad du hedder?" spurgte Krølle og smilede charmerede til mig. Jeg smilede charmerende tilbage og gik med min sexede gang hen mod ham. "Jeg skal have dit navn først" sagde jeg flabet og smilede sødt til ham. "Harry" sagde han med hans mørke og forførene stemmen. Jeg nikkede og vendte rundt for at går, da en hånd tog fat i mit håndled. "Du glemte at fortælle dit navn" sagde en hæs stemmen tæt ved mit øre. Jeg viste med det samme at det var Harry. Jeg vred mig løs og vendte mig, så jeg står facetoface med ham."Elina er navnet" sagde jeg med en selvsikker stemme. Mine ben begyndte at bevæge min krop baglæns. "Jeg går nu" sagde jeg og vendte rundt kun, for at går ind i en skikkelse med sort hår. Han havde sort hår, sort læder jakke, en hud der brændte under min og værst alt... Et par øjne, der så lige ind i mine. Et par øjne jeg ikke kunne tage mine øjne fra. Hans øjne sagde ikke ret meget, fordi de var svære for mig af aflæse. Men en ting viste jeg, han kunne også mærke den brændene fornæmelse.

                                                                                                                                                           

 Heyyy

det var det første kapitel i min første movella. håber i skriver i kommentare<33

Hvem tror i den sorthåret er?

Hvad gør Elina med den brændene fornæmelse? og hvad gør han?

<3333333 håber den er god nok.... indtilvidre.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...