Engaged – One Direction

En glæde springer igennem den 18-årige Blair Lopez's krop, da hendes verdens berømte kæreste, Niall Horan frier til hende på deres års dag, - lige inden han tager afsted på turné til USA. Blair savner Niall som en gal, i de tre måneder han er væk. men er heldigvis i godt selvskab med hendes to gode veninder, Eleanor og Perrie, som også savner deres kærester.
Da Eleanor får et opkald fra Louis om, at pigerne kan tage til USA og besøge dem et par dage, bliver de alle glade, og ser virkelig frem til at skulle besøge dem.. Men hvad sker der, når Niall pludselig er på forsiden med Demi, hvor de kysser? Hvordan reagere Blair? Og hvad sker der når der pludselig opstår en helt masse mistillid? Og hvad sker der, når Blair i fuldskab kysser med en af de andre drenge? Og når Nialls eks kæreste dukker op to uger før brylluppet? Deres forhold svinger drastisk, - det ene øjeblik er de lykkeligt forelsket, og det næste er der problemer. Men vigtigst af alt: Bliver der overhovedet noget bryllup?

83Likes
47Kommentarer
20917Visninger
AA

18. We need to talk

Det var idag fredag, og lige nu var det sen aften. Hvilket faktisk ville sige der var en og en halv dag til brylluppet. Og for at sige det lige ud, var jeg ødelagt. Jeg havde fået flere beskeder fra Rose såsom 'Han elsker dig ikke' 'Det er en stor fed løgn' 'Han vil sige nej', og jeg var begyndt at tro mere og mere på det. Jeg havde ikke fortalt nogen om de seneste beskeder, da jeg synes det var ydmygende, på en eller anden måde. Måske fordi jeg elskede Niall så højt, og havde nogle oprigtige følelser for ham.. Men hvis de ikke var gengældt, og Niall sagde det til en masse bag min ryg, ville det være utrolig ydmygende.

Jeg var hjemme i min egen lejlighed, og Niall havde haft ringet en del gange, men jeg havde bare lagt på. Han havde også skrevet, men jeg havde ikke svaret.  Energien var der ikke lige nu. Jeg var bange for at blive såret. Så jeg var maks presset fordi brylluppet var i overmorgen. Hvis brylluppet skulle aflyses skulle det være mig der gjorde det.. Ikke Niall.

Jeg blev revet ud af mine tanker da min telefon begyndte at ringe for 1000. gang idag. Jeg tog den irriteret fra bordet og så det var Perrie, hvilket fik irritiationen til at gå væk for et øjeblik. Jeg havde troet det var Niall, - igen.

"Hej Perrie," sagde jeg stille og satte mig i en anderledes stilling. "Hej pus," sagde hun, og fortsatte: "Niall er meget bekymret for dig.  Han vil så gerne snakke med dig, Blair," sagde hun stille, imens jeg kunne høre lidt støj i baggrunden. "Hvem er det i baggrunden?" spurgte jeg nysgerrigt og undgik det hun lige havde sagt. "Det er drengene. Jeg er sammen med dem, inklusiv Niall som er rigtig ked af det," sagde hun, hvilket fik mig til at sukke. "Det er jeg også," tilføjede jeg stille. "Så snak med ham Blair. Find ud af det," sagde hun, og jeg vidste hun havde ret. Jeg magtede det bare ikke lige nu. "Undskyld, men jeg bliver nød til at gå.." sagde jeg og sukkede. "Blair.." sagde hun før jeg trykkede på den røde knap.

Jeg kunne mærke vandet der dannede sig i mine øjne, og blev til tårer som trillede ned af mine kinder. Hvorfor var jeg sådan? Hvorfor kunne jeg ikke i det mindste bare snakke med ham om det? Og hvorfor mon han var ked af det? Måske var beskederne fra Rose ikke ægte. Eller også var det skuespil. Jeg vidste det ikke, jeg vidste det virkelig ikke.

Jeg tog fat i min mobil og gik ind på samtalen med Rose. #Du er ved at ødelægge Niall og jeg's forhold. Så vær sød at lade vær med at skrive til mig, hvis det du ikke skriver passer# skrev jeg, hvorefter jeg sendte beskeden. Jeg lage kort mobilen fra mig, men i dét jeg lage den, tikkede der en besked ind. Jeg tog fat i den igen og så Rose allerede havde svaret. Jeg åbnede beskeden og læste den igennem. #Jeg mener det, Blair. Jeg synes ikke det er fair du skal udstilles på den måde foran hele verden.# Et sus gik igennem hele min krop, - fra fingrene og helt ned til tærerene. 

 

Niall's synsvinkel:

Jeg var hjemme ved Zayn sammen med drengene og Perrie. Men egentlig lå jeg bare inde i Zayns seng, og var ked af det. Blair ville ikke svare mig, jeg havde nærmest ringet uafbrudt til hende, og skrevet sms'er. Men intet svar. Og da Perrie snakkede med hende, lage hun også bare på. Jeg anede ikke hvad jeg havde gjort, men lige meget hvad det var, var jeg utrolig ked af det, over det. Jeg havde sagt det før, og sagde det gerne igen. Blair var min eneste ene.

Jeg blev afbrudt af mine tanker, da døren gik op. Ind kom Harry, som satte sig nede i fodenden. "Niall, det her er ikke dig," sagde han og jeg rystede på hovedet.

"Men hvad skal jeg gøre Harry? Hun vil jo slet ikke snakke med mig. Og jeg aner ikke hvad jeg har gjort," sagde jeg og satte mig op i sengen. Jeg var bestemt ikke typen der udstod så svag overfor andre, tværtimod. Jeg var den glade, smilende, sjove, humoristiske humørbombe. Men når det angik Blair, var jeg meget meget følsom.

"Jeg synes du skal tage hjem til hende og snakke med hende," sagde Harry bestemt, og jeg nikkede. "Det skulle jeg måske," sagde jeg og rejste mig op, og var egentlig klar på at køre hen til hende. "Måske du skulle vente til imorgen. Det kan være hun sover nu," sagde Harry og jeg sukkede. "Ja, sikkert," svarede jeg og kiggede hen mod døren. "Men jeg tror jeg tager hjem og sover nu," sagde jeg og gik ind i stuen for at sige farvel til de andre. "Ses guys," råbte jeg ud over stuen, hvorefter de andre også fik sagt farvel til mig.

Jeg gik ud i gangen og tog mine hvide Nike sko på, hvorefter jeg også tog min læderjakke på 

"Vi ses mate," sagde Harry og trak mig ind i et kram. "Ses. Og tak Hazza," smilede jeg, hvorefter han nikkede, og jeg gik ud af døren.

Jeg gik ned af trapperne, og fortsatte ud til min bil. Jeg satte mig ind, og satte ellers kurs mod min lejlighed.

***

Det var lørdag morgen, og jeg var klar på at køre hen til Blair idag. Jeg var en smule nervøs, mest af alt fordi jeg var så bange for hun ville skælde mig ud. Men igen, - for hvad, anede jeg virkelig ikke. Men frygten var der. Jeg elskede hende jo, og ville på ingen måder være uvenner.

Jeg gik ud i køkkenet hvorefter jeg åbnede køleskabet. Men først morgenmad.

Jeg lukkede det igen og sukkede, hvorefter jeg kiggede henne i brødkurven. Jeg tog to boller, og smurte to af dem med nutella, og de to andre med peanut butter. 

Jeg satte mig ned i sofaen hvorefter jeg tændte fjernsynet og begyndte at spise. Usundt mad, ja - men lækkert!

Jeg lænede mig tilbage i sofaen med min morgenmad, og kiggede koncentreret ind i fjernsynet da jeg hørte "Steal my girl" blev afspillet. 

"Så er det imorgen at den verdensberømte boyband sanger, Niall Horan skal giftes med den smukke Blair Lopez. Det er et åbent bryllup, så alle er velkomne i kirken," sagde TV værten, hvilket gjorde jeg mistede appetiten - mærkeligt nok, ja. Men tænkt nu hvis der slet ikke blev noget bryllup? Tænk hvis jeg havde gjort et eller andet dumt, som fik Blair til at tvivle.

Jeg slukkede fjernsynet, hvorefter jeg fik stillet tallerkenen over på køkken bordet. Jeg gik ud i gangen og tog mine nøgler, hvorefter jeg to mine sko og jakke på. Jeg låste døren til min lejlighed og styrtede ned af de mange trapper. 

Jeg trykkede på knappen der låste min bil op, hvorefter jeg steg ind og begyndte at sætte kurs mod Blair's lille rækkehus.

Jeg sad bare i stilhed inde i bilen, - jeg kunne ikke lige overskue at høre radio lige nu. Blair vidste ikke jeg kom, og det var også meningen. For hvis jeg fortalte hende det, ville hun sikkert ikke være hjemme.

Jeg parkerede min bil, hvorefter jeg steg ud og gik op og bankede på hendes dør.

Jeg hørte nogle fodtrin, og lidt efter havde hun åbnet døren. "Niall.. Hvad laver du her?" Spurgte hun og lukkede døren lidt til, - men jeg kunne stadig se hende. Hendes hår var filtret og hun havde rodet hår, - ergo måtte hun også være ked af det.

"Jeg vil snakke.." Sagde jeg og sank den klump jeg havde i halsen. 

-----------------------------------------------------------

Uh, hvad mon der sker nu? :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...