Engaged – One Direction

En glæde springer igennem den 18-årige Blair Lopez's krop, da hendes verdens berømte kæreste, Niall Horan frier til hende på deres års dag, - lige inden han tager afsted på turné til USA. Blair savner Niall som en gal, i de tre måneder han er væk. men er heldigvis i godt selvskab med hendes to gode veninder, Eleanor og Perrie, som også savner deres kærester.
Da Eleanor får et opkald fra Louis om, at pigerne kan tage til USA og besøge dem et par dage, bliver de alle glade, og ser virkelig frem til at skulle besøge dem.. Men hvad sker der, når Niall pludselig er på forsiden med Demi, hvor de kysser? Hvordan reagere Blair? Og hvad sker der når der pludselig opstår en helt masse mistillid? Og hvad sker der, når Blair i fuldskab kysser med en af de andre drenge? Og når Nialls eks kæreste dukker op to uger før brylluppet? Deres forhold svinger drastisk, - det ene øjeblik er de lykkeligt forelsket, og det næste er der problemer. Men vigtigst af alt: Bliver der overhovedet noget bryllup?

83Likes
47Kommentarer
20872Visninger
AA

19. The day before the wedding

Blair's synsvinkel:

"Niall, jeg har ikke lyst til at-" "Det bliver vi jo nød til Blair!" Afbrød han og snakkede hårdt. "Du skal ikke snakke hårdt til mig! Hvis der er nogle der skal være sure her, så er det fandme mig Niall!" Udbrød jeg, og var fuldstændig overbevist om, at det Rose havde skrevet var rigtigt. Især efter det hun havde skrevet igår. Rose og jeg havde aldrig været slyngveninder, men det hun skrev virkede så oprigtigt.

Niall kiggede sårene på mig, imens mit udtryk var vredt. "Blair, fortæl mig nu hvad jeg har gjort.." Sagde han, og jeg kunne se han var ked af det. Jeg sukkede tungt. "Fint. Så kom ind," sagde jeg og gjorde plads til at han kunne komme ind. Måske skulle jeg give ham en chance for at forklare sig. Selvom det sikkert bare ville ende med at jeg ville blive knust. Det var trods alt ikke første gang han gjorde ting bag min ryg..

Vi gik lydløst ind i stuen, hvorefter vi satte os i hver vores sofa. Der var stilhed i lidt tid, før jeg afbrød den: "Jeg har regnet den ud, Niall. Jeg vil ikke stå og ligne en idiot til det bryllup imorgen, når du alligevel har tænkt dig at sige nej," sagde jeg og kiggede ned i gulvet, imens tårene trængte sig på. Var det nu det gik løs? Nu hvor han fortalte sandheden?

"Hvad?" sagde han hvilket fik mig til at kigge på ham. Han så helt mærkelig ud i ansigtet, hvilket bare fik mig til at sukke. "Niall, stop med at spil d-" "Jeg mener det Blair, hvor har du det fra?" Afbrød han hvilket gjorde mig irriteret. "Lad mig nu snakke færdig! Det er ligegyldigt hvor jeg har det fra, pointen er at du har tænkt dig at sige nej og udstille mig foran hele verden!" Råbte jeg vredt, og blev et øjeblik helt bange for mig selv. 

"Blair, jeg har aldrig sagt til nogen, at jeg vil sige nej til dig!" Sagde han hvilket et øjeblik gjorde mig mundlam. "Hvad?" Sagde jeg, men rystede lidt efter på hovedet. "Men hvad så med det du har sagt til Rose? Hun har altså fortalt mig om det," sagde jeg og kiggede på Niall som igen så helt mærkelig ud i ansigtet. "Rose?" Sagde han og fortsatte: "Har du det her fra Rose?" Han kiggede spørgende på mig og jeg nikkede. "Hun skrev du ville sige nej, Niall. At du havde flest følelser for hende," sagde jeg stille, og ærligt. 

Han rejste sig op, og hans ansigts udtryk ændrede sig fuldstændigt. "Hvad?!" Sagde han vredt, hvorefter jeg prøvede at få ham til at falde ned. - Dog uden held.

"Må jeg se de beskeder?" sagde han, hvorefter jeg fandt dem frem og viste ham dem.

Han gav mig telefonen og gik ud i gangen. Jeg fulgte efter ham og så han tog sko på. "Hvad skal du?" spurgte jeg og han kiggede kort på mig, før han tog sin jakke på.

"Jeg skal hjem til Rose," sagde han og vendte sig om og tog fat i håndtaget for at åbne døren. "Jeg vidste det! Jeg vidste det var rigtigt," sukkede jeg og fik tårer i øjnene. Jeg vidste bare det her ville ende med at jeg blev såret.

"Vent, Blair," Nialls stemme blev pludselig blid, og han var hurtigt henne ved mig. "Du tror vel ikke det er rigtigt det hun skriver, vel?" sagde han og jeg nikkede blot. "Blair, det er løgn. Jeg har aldrig sagt jeg vil sige nej. Har du ikke hørt alle de gange jeg har sagt til diverse interview's at DU er min eneste ene?" Spurgte han og jeg nikkede. Han tog fat i min hånd og flettede vores fingre. "Blair, jeg elsker dig," sagde han hvorefter han kyssede mig blidt på munden. En glæde gik igennem mig, men samtidigt også en vrede. Den ene øjeblik havde jeg troet det hele var slut, og nu viste det sig at det hele bare var noget Rose havde fundet på. Og dét gjorde mig vred! Det gjorde mig SINDSSYGT vred.

"Jeg er så vred lige nu, Blair. Jeg bliver nød til at tage hjem til Rose og spørge hvad fanden hun har gang i," sagde Niall men jeg rystede på hovedet. "Niall, nej. Vi skal ikke spilde vores tid på hende. Bare VI ved at hvad vi har er ægte, og at imorgen ville bevise det hele," sagde jeg og kyssede ham kort igen.

"Lad os gå ind i stuen og se en film," forslog jeg, selvom jeg kunne se på Niall at han var ved at eksplodere. "Blair hun var lige ved at ødelægge hele vores forhold," sagde han, og det havde han fuldstændig ret i. Jeg havde været så overbevist, at jeg var på kanten til at aflyse brylluppet og slå op. Men igen, - jeg gjorde det ikke. Vi fik det reddet.

"Men hun fik ikke lov til det. Jeg lover at jeg ikke lytter til nogen der sender mig sådanne beskeder igen. Og at jeg snakker med dig om det før jeg bliver ked af det og vred," sagde jeg, og holdte ham tæt ind til mig.

 

Niall's synsvinkel:

Jeg blev så vred, da Blair viste mig de beskeder hun havde fået fra Rose. Hun havde været  SÅ tæt på at ødelægge det hele. Og det kunne jeg ikke acceptere.

Men Blair fik mig talt fra at tage hen til hende. Som hun sagde, så ville det ikke gøre nogen nytte. Men en ting var sikkert, og det var, at jeg var FULDSTÆNDIG færdig med Rose og jeg's venskab. Jeg havde skrevet med hende så sent om igår, og sagt, at hun var inviteret til festen og sådan. Så jeg var virkelig skuffet. Også bare fordi hun havde virket så sød og oprigtig, når vi havde været sammen. Jeg vidste hun havde følelser for mig stadig, men at hun havde så mange at hun var ved at ødelægge Blair og jegs bryllup, kom bag på mig. Det var som om at de følelser jeg havde haft for Rose, blev ændret til vrede. Jeg var virkelig sur på hende.

Lige nu lå Blair og jeg i hendes sofa. Jeg lå og holdte om hende, imens hun var faldet lidt hen. Det var utrolig rart og lige nu var alt perfekt. Selvfølgelig udover alt det med Rose, men hende ville jeg slet ikke tænke på lige nu.

Jeg nussede hende blidt i håret, og gav hende af og til et kys. Fjernsynet var tændt, og jeg så et eller andet reality show.

***

Blair's synvinkel:

"Niall, du bliver nød til at tage hjem nu," sagde jeg stille og nød at ligge i hans arme. "Vil du af med mig?" sagde han og kiggede drillende på mig. "Nej, men klokken er ni om aftenen, og jeg skal snart sove så jeg kan blive klar til imorgen. Og vi må jo ikke se hinanden før jeg går op af kirkegulvet," sagde jeg blidt, og han nikkede forstående.

Vi rejste os op, hvorefter jeg fulgte Niall ud i gangen. Han tog sit overtøj på, hvorefter jeg gik hen til ham. Han tog fat i mine hænder, og lidt efter lænede han sig hen til mig og kyssede mig midt på munden. "Vi ses skat," mumlede han imellem kyssende. "Vi ses imorgen. Jeg glæder mig," hviskede jeg tilbage, inden han trak sig væk, for at gå ud af døren. "Vi ses," råbte han hvorefter jeg gentog, og lukkede døren efter ham.

Jeg gik ud på badeværelset og kiggede ind i spejlet. Tilfreds smilede jeg til mig selv, hvorefter jeg børstede mine tænder, og tog mit make-up af.

Alt det jeg havde frygtet var ikke sket. Det var helt surrealistisk at jeg skulle giftes med Niall imorgen. Efter de sidste par måneders oppe og ned ture, var vi blevet så meget stærkere. Jeg elskede ham virkelig, og jeg glædede mig til at få det på papir også.

Jeg redte mit hår igennem, og derefter gik jeg ud fra toilettet og ind på mit værelse. Jeg tog mit tøj af, og tog derefter mit nattøj på. Imorgen kom min mor og Perrie klokken 8, med morgenmad og med at hjælpe mig med mit hår. Brylluppet startede klokken ti, og klokken et var der fest på en af Londons mest kendte hoteller.

Jeg lukkede øjnene, og faldt i søvn med godt humør.

--------------------------------------------------------------------------

SÅ, er der kun et kapitel tilbage :D

Tak til jer der følger med - 77 likes og 95 favoritlister (y) 80 likes, og det sidste kapitel kommer ud idag!

Og please, vær sød at skrive nede i kommentaren om i har lyst til at læse flere movella'er fra mig af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...