Engaged – One Direction

En glæde springer igennem den 18-årige Blair Lopez's krop, da hendes verdens berømte kæreste, Niall Horan frier til hende på deres års dag, - lige inden han tager afsted på turné til USA. Blair savner Niall som en gal, i de tre måneder han er væk. men er heldigvis i godt selvskab med hendes to gode veninder, Eleanor og Perrie, som også savner deres kærester.
Da Eleanor får et opkald fra Louis om, at pigerne kan tage til USA og besøge dem et par dage, bliver de alle glade, og ser virkelig frem til at skulle besøge dem.. Men hvad sker der, når Niall pludselig er på forsiden med Demi, hvor de kysser? Hvordan reagere Blair? Og hvad sker der når der pludselig opstår en helt masse mistillid? Og hvad sker der, når Blair i fuldskab kysser med en af de andre drenge? Og når Nialls eks kæreste dukker op to uger før brylluppet? Deres forhold svinger drastisk, - det ene øjeblik er de lykkeligt forelsket, og det næste er der problemer. Men vigtigst af alt: Bliver der overhovedet noget bryllup?

83Likes
47Kommentarer
20904Visninger
AA

12. Preparations

Niall's synsvinkel:

Jeg gik ind af døren til café fic, og blev mødt af Rose som rejste sig og åbnede armene ud efter et kram. Jeg slog armene om hende og nussede blidt hendes ryg. 

"Hvor har jeg savnet dig!" Udbrød hun med sit søde smil. "I lige måde, Rose," smilede jeg hvorefter vi satte os ned ved et bord. 

"Nå, hvordan står det til?" Spurgte hun, "Udover det vi nu har skrevet om," tilføjede hun fnisende. "Det går godt. Blair og jeg er ved at blive færdig med forberedelserne til brylluppet," smilede jeg hvorefter jeg så hendes smil falme en smule. Jeg vidste hun stadig havde en smule følelser for mig, - og jeg ville da lyve hvis jeg sagde at jeg overhovedet ikke havde nogen følelser for hende. Selvfølgelig betød Blair langt mere for mig, men alle de gamle følelser kom tilbage i min krop da hun begyndte at skrive til mig, og nu hvor jeg ser hende igen.

"Det er jo også om en uge," fniste hun kort og falskt, hvorefter hun kiggede ned i bordet. "Ja," svarede jeg og tog menu kortet. "Nå, hvad vil du have?" spurgte jeg og skiftede straks emne. "Hm, måske en klub sandwich?" svarede hun efter at have skimtet retterne igennem på menu kortet. "Det tror jeg også jeg skal have," sagde jeg før der kom en tjener for at tage imod vores bestillinger.

"Hvad sker der ellers i dit liv?" spurgte jeg interesseret og sendte hende et smil, som hun hurtigt gengældte. "Jeg har jo fået arbejde på børne afdelingen ude på Londons hospital. Så der er en del at se til. Nogle af tingene er ret hjerteskærende," svarede hun hvorefter tjeneren kom med vores cola, som vi havde bestilt.

"Men det er da ellers spændende, ikke?" spurgte jeg og tog en slurk af min cola. "Jo, helt klart," svarede hun og løftede sit ene ben over det andet.

***

Vi havde fået spist vores sandwichs, og sad nu og drak det sidste af vores cola og fik snakket. Jeg måtte indrømme at det var hyggeligt, men samtidigt kunne jeg ikke lade vær med at tænke på Blair. Tænk hvis nogen havde fået et billede af Rose og jeg, og Blair så det. Hun ville flippe fuldstændigt ud, og det ville ødelægge alting. Jeg levede virkelig livet farligt lige nu, men på den anden side var Rose også bare en veninde, og det måtte Blair også bare acceptere. Men hun vidste jo godt at Rose var min eks kæreste.

Min mobil bippede hvilket rev mig ud af mine tanker. Jeg tog min telefon fra lommen, og trykkede på den grønne knap. "Det Niall?" sagde jeg ind i den, hvorefter Blair's stemme snakkede. "Hej skat, har du det bedre? Skal jeg komme over og hygge om dig?" spurgte hun hvorefter jeg hurtigt fik svaret: "Ellers tak babe. Jeg har det rigtig skidt og ligger bare og sover," svarede jeg og kiggede på Rose som sendte mig et mærkeligt blik. "Okay så.. Men ring endelig. Vi ses," sagde hun efterfulgt af mig: "Vi ses skat," jeg lage derefter på, og lage min mobil fra mig. "Du har det rigtig skidt og ligger bare og sover?" sagde hun og løftede sit ene øjenbryn. "Det er kompliceret. Jeg bliver nød til at gå nu. Men det var rigtig hyggeligt at se dig igen, Rose," sagde jeg og rejste mig op, efterfulgt af hende. "I lige måde Niall," sagde hun og trak mig ind i et kram. Det hele føltes så forkert lige nu. Bare tanken om at Blair fandt ud af at jeg mødtes og skrev med min eks kæreste gjorde ondt. Jeg vidste jo hun var den jaloux type og nok ikke troede på at Rose blot var en ven.  Men samtidigt så betød Rose jo også noget for mig, - så det ville jeg ikke bare smide væk.

Vi gik ud af café fic, fik sagt farvel - igen, og gået i hver vores retning. Nu skulle jeg bare hjem og slappe af.

 

Blair's synsvinkel:

Jeg havde haft en aftale med Niall idag, men han aflyste fordi han åbenbart var syg. Jeg ville rigtig gerne hen til ham alligevel, men han havde det vidst alt for dårligt til det. Så lige nu lå jeg bare i min seng og så "The last song" med Miley Cyrus. Selvom jeg nok havde set den 10.000 gange før, men whatever. Tiden skulle jo gå på en eller anden måde.

Jeg blev revet ud af mine tanker ved at min telefon ringede. Jeg tog den hurtigt frem og så det var min mor. Jeg trykkede på den grønne knap og førte mobilen op til mit øre. "Hej mor," sagde jeg og satte filmen på pause. "Hej skat," svarede hun hvorefter jeg satte mig op og rettede min ryg. "Jeg ville bare høre hvordan og hver ledes med forberedelserne til jeres bryllup?" spurgte hun hvilket fik mig til at smile. 

"Bordkortene og bordpyntet er lavet og afleveret til det hotel, hvor vi holder vores bryllupfest. Og egentlig klare hotellet selve arrangementet. Dog mangler jeg stadig nogen sko til selve kirke delen, og fest delen," sagde jeg og tog et stykke chokolade fra en chokoladeæske jeg havde haft i et stykke tid.

"Det lyder godt! Skal jeg hjælpe med at finde sko?" Spurgte hun, og jeg fik hurtigt svaret: "Det kunne være SÅ dejligt!" et smil blev plantet på mine læber, og jeg var hurtig til at rejse mig fra sengen. Jeg elskede sko, sko var nærmest det vigtigste ved ens outfit - efter min mening altså. Så skoene skulle være perfekte!

"Jeg kommer og henter dig om 5 minutter," sagde min mor hvorefter vi lage på.

***

Vi var taget hen i centret, og havde været i 4 forskellige forretninger nu. Jeg havde ikke fundet de perfekte sko endnu, men det skulle nok komme! Man skal ikke bare tage det første man støder på, så hellere kigge videre og så kan man altid komme tilbage til de første igen.

"Hvad med derinde?" sagde min mor nærmest helt opgivende og pegede hen imod en sko butik. "Det prøver vi," svarede jeg og skulle til at gå ind i butikken, da jeg ved et uheld gik ind i en anden pige, så jeg faldt ned på jorden. En smerte gik igennem mine knæ, hvilket fik mig til at tage mig til knæene. "Det må du undskylde," sagde en skinger stemme, og det var først da jeg kiggede op på hende, at vi begge fandt ud af hvem hinanden var. "Rose," sagde jeg 'overrasket' og hun gav mig en hånd til at komme op og stå igen. "Hvor pudsigt," mumlede hun akavet. Som i nok kunne fornemme var hele situationen bare enorm akavet lige nu.

"Hvordan går det så?" spurgte hun efter et par sekunders stilhed. "Det går godt. Der er jo kun en uge til den store dag," smilede jeg og hun smilte igen. "Ja, det kunne jeg forstå," svarede hun og jeg lage stille og akavet vægten over på mit højre ben, da stemningen var pænt akavet. Så et eller andet havde jeg brug for at gøre.

"Hvad med dig?" Fik jeg formuleret hvorefter hun begyndte at fortælle. Jeg hørte noget om at hun havde fået arbejde på Londons hospital på børneafdelingen, og egentlig hørte jeg ikke yderligere efter. "Det lyder fedt. Men jeg må hellere komme videre," sagde jeg og sendte hende et falsk smil, som hun hurtigt gengældte. 

Min mor kom gående hen til mig, efter at have stået lidt fra mig. 

"Dem der!" Udbrød jeg og nærmest løb hen til skoene i forretningen.

De var så smukke. Det var et par meget enkle, hvide og højhælede sko, som havde en smule glitter på sig (Billede nederst).

-----------------------------------------------------------------------

Her er skoene!:

Kommenter gerne hvis i har noget ris eller ros til historien :) - og btw sorry for det kedelige kapitel. Der skal nok snart komme til at ske noget igen :) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...