Engaged – One Direction

En glæde springer igennem den 18-årige Blair Lopez's krop, da hendes verdens berømte kæreste, Niall Horan frier til hende på deres års dag, - lige inden han tager afsted på turné til USA. Blair savner Niall som en gal, i de tre måneder han er væk. men er heldigvis i godt selvskab med hendes to gode veninder, Eleanor og Perrie, som også savner deres kærester.
Da Eleanor får et opkald fra Louis om, at pigerne kan tage til USA og besøge dem et par dage, bliver de alle glade, og ser virkelig frem til at skulle besøge dem.. Men hvad sker der, når Niall pludselig er på forsiden med Demi, hvor de kysser? Hvordan reagere Blair? Og hvad sker der når der pludselig opstår en helt masse mistillid? Og hvad sker der, når Blair i fuldskab kysser med en af de andre drenge? Og når Nialls eks kæreste dukker op to uger før brylluppet? Deres forhold svinger drastisk, - det ene øjeblik er de lykkeligt forelsket, og det næste er der problemer. Men vigtigst af alt: Bliver der overhovedet noget bryllup?

83Likes
47Kommentarer
20673Visninger
AA

8. Love, oh love

Før jeg vidste af det begyndte han at pille på min krop. Det var enormt ubehageligt, og jeg skulle til at gøre modstand. Manden gav mig blot en lussing, og jeg kunne straks mærke smerten der trængte igennem på min kind. Jeg blev liggende. Jeg kunne ikke gøre modstand. Jeg kunne intet gøre, udover at se på manden som skulle til at voldtage mig.

"Hey! Hvad sker der?" blev der råbt nede for enden af gården. "Hvad laver du?" stemmen kom tættere og tættere på, og pludselig rejste manden sig og løb væk.

Ham der havde råbt kom løbende ned til mig. Jeg lignede garenteret noget der var løgn! Men det var ligegyldigt lige nu. Lige nu var jeg bare så rædsenslagende.

"Hej jeg hedder Lee," sagde drengen, men lige nu var jeg egentlig lidt ligeglad. "Hvad skete der?" spurgte han hvilket fik tårene til at løbe ned af mine kinder, - igen.

Han trak mig ind i et kram og strøg mig over ryggen. Jeg trak mig lidt ud af krammet, før vi fik øjenkontakt. Hans øjne lyste op af bekymrelse, og hvis jeg ikke tog fejl viste mine sikkert rædsel.

"H-h-han..." Stammede jeg og han kiggede blot forstående på mig. Jeg prøvede at få styr på mine vejrtrækninger før jeg svarede: "Han ville voldtage mig," fik jeg sagt før jeg brød sammen igen.

Et øjeblik føltes alt uvirkeligt. Jeg kunne ikke komme mig over den hændelse der lige havde været. Det var en forfærdelig verden vi levede i.

 

Perrie's synsvinkel:

Jeg havde siddet i baren i lidt tid nu, - faktisk i rigtig lang tid. Så jeg besluttede mig for at gå ud og finde Blair. Jeg gik ud af døren, og kiggede rundt på de forskellige grupper der stod og røg og snakkede. Ingen Blair.

Jeg gik derefter ind igen, og ud på pige toilettet. Men ingen af toiletterne var optaget, så der var hun heller ikke. Hvor var hun mon? 

Jeg fortsatte lidt ned af gaden, hvor jeg kunne høre en hulken. Og hvis jeg ikke tog fejl, så kendte jeg den hulken.

Jeg satte farten en smule op, og pludselig kom Blair og en anden dreng frem fra sidevejen. Jeg fik et chok da jeg så hende. Hendes øjenmakeup sad i hele ansigtet på hende, hendes kjole var beskidt og hendes hår var rodet.

Jeg satte i løb hen til Blair og trak hende ind til mig. Hvad var der dog sket? Havde hun været oppe og slås eller så noget i den stil?

"Hvad sker der søde?" spurgte jeg og kiggede derefter på drengen.

"Jeg fandt hende med en mand ovenpå hende. Hun var grædefærdig og fortalte at han havde prøvet at voldtage hende," mumlede han og før Blair brød sammen igen. 

"Blairsen søde.." sagde jeg og klemte hende ind til mig. "Vi tager hjem nu og får det snakket igennem, okay?" sagde jeg og trak mig lidt fra hende før hun nikkede.

 

Blair's synsvinkel:

Perrie havde haft ringet til Zayn, som var kommet og hentet os. Vi havde fortalt ham det hele, og var nu hjemme hos ham.

Jeg havde fået lov til at lægge mig i hans seng, så det var der jeg lå nu. Perrie havde flere gange været inde og spørge om jeg ville snakke om det, men jeg havde ærligtalt ikke overskuddet lige nu.

Jeg gik ind på twitter og undgik at kigge mine notifikationer. Hade beskeder var det sidste jeg havde brug for lige nu. Jeg oprettede et nyt tweet, #It's a horrible world we live in..# skrev jeg og trykkede på tweet. 

Der kom hurtigt en masse mennesker som spurgte ind til hvad jeg mente, - men jeg havde ikke tænkt at fortælle det. Jeg havde bare sådan brug for at komme ud med mine følelser.

Min telefon begyndte at ringe, så jeg tog den hurtigt. "Det Blair," sagde jeg og satte mig op i sengen. "Blair," lød det fra Niall som var på den anden side af røret. Et sus gik igennem mig. Selvfølgelig havde han da set mit tweet. Men han skulle vel også vide det, ikke?

"Hvad mener du med dit tweet? Er du okay?" spurgte han stille om imens jeg trak vejret dybt. 

"Niall...." sagde jeg nervøst før jeg begyndte at bryde sammen. Tårene trillede ned af kinderne på mig, og hulkene kom ud af min mund, - en efter en.

"Hvad sker der skat?" spurgte han forsigtigt og bekymrende om. "Jeg kæmpede virkelig imod, det mener jeg, det gjorde jeg," sagde jeg og snøftede. "Hvad er der sket?" spurgte Niall igen, dog en smule mere alvorligt den her gang.

"Niall, jeg var så tæt på at blive voldtaget.." Sagde jeg og begyndte at hulke igen. 

Der blev et øjeblik helt stille i røret hvilket gjorde mig nervøs. "Niall?" snøftede jeg, men fik intet svar.

"Hvem?" Sagde han, og jeg kunne tydeligt høre vreden i hans stemme. "Jeg ved det ikke.. Jeg var til fest med Perrie og skulle bare ud og røge, også begyndte han på alle mulige ting.." sagde jeg og tørrede ihærdigt mine øjne med mine hænder.

 

Niall's synsvinkel:

"Jeg ved det ikke.. Jeg var til fest med Perrie og skulle bare ud og røge, også begyndte han på alle mulige ting.." Lød det fra Blair hvilket fik blodet til at pumpe hurtigere rundt i min krop. Vreden steg i mig, og jeg var så tæt på at råbe, så jeg måtte virkelig beherske mig.

"Niall?" sagde hun og sukkede. "Hvad gjorde han?" spurgte jeg om, før hun fortalte, "Han tog på mig.. Kvælte mig, slog mig og pillede..." sagde hun grådfuldt. 

"Jeg kommer nu, hvor er du?" min stemme var is kold, men jeg kunne slet ikke holde tanken ud om, at der var en mand der havde været sådan overfor Blair. Og at høre hende så ked af det.. Det ramte mig virkelig.

***

Jeg var endelig nået hen til Zayn, hvor Blair var. Jeg bankede på døren, og lidt efter gik jeg ind. Jeg fortsatte inde i stuen hvor Zayn og Perrie var. "Hey Niall," kom det stille fra dem begge. Jeg kunne se de også var påvirket.

"Hvor er Blair?" Spurgte jeg direkte om. "Niall.. Er du okay?" Kom det fra Zayn, hvilket bare gjorde at jeg flippede ud. "Hvor er Blair?!" Udbrød jeg igen og slog ind i væggen. Perrie rejste sig op og gik hen til mig, men det fik mig bare til at træde nogle skridt tilbage. 

"Undskyld," sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Jeg er bare så ked af det der er sket med Blair.." Tilstod jeg og trak vejret dybt. "Det helt iorden," sagde Perrie og sendte mig et beroligende smil.

Lidt efter gik en dør, og ud kom Blair. "Blair!" Udbrød jeg og gik hen til hende for at trække hende ind i et kram. Jeg kunne høre hendes hulk imens jeg holdte hende ind til mig, hvilket bare fik mig til at holde hende tættere ind mod mig. 

"Jeg er virkelig ked af det Niall, jeg prøvede og.." "-Schhh," afbrød jeg og vuggede hende frem og tilbage. "Det er ikke din skyld Blair," sagde jeg og træk mig kort ud af krammet for at se hende i øjnene. De lyste op af sorg, hvilket ramte mig. Jeg hadede at se Blair så ked af det.

Jeg lage forsigtigt min pande mod hendes og prøvede at få øjenkontakt igen, men uden held. "Nåede han at gøre noget?" Spurgte jeg og strøg hende over ryggen.

"Nej," sagde hun og kiggede ned i jorden, "der var en dreng der kom og hjalp mig," fortsatte hun hvilket gjorde det en smule bedre. Men det hjalp bestemt ikke på vreden. Jeg havde aller mest lyst til bare at springe i luften. Men lige nu havde Blair brug for mig, så jeg måtte beherske mig.

Jeg lage mine læber mod hendes og kyssede hende forsigtigt, men blidt. "Jeg elsker dig," hviskede jeg ind i hendes øre hvilket fik hende til at smile. 

"Jeg elsker også dig, Niall.." Sagde hun før hun kiggede mig i øjnene, og lidt efter gav mig et kys midt på munden.

 

Blair's synsvinkel:

Jeg havde fået det en smule bedre. Det hjalp i den grad at Niall var kommet. Han var den bedste trøster i hele verden.

Vi var taget hjem til ham, og lå nu i hans seng og så 'Fifty shades of grey'. Han havde lagt sin arm rundt om mig hvilket gav mig en hvis tryghed. Det var så rart bare at ligge sådan her.

Udover det havde jeg også lånt noget tøj af Niall så jeg kunne få kjolen af der var fuldstændigt ødelagt. Så som i nok kunne regne ud, var klokken ved at være rigtig mange. Sidst jeg kiggede på uret havde den været 3. Så jeg var også ved at være godt og grundigt træt, og der gik ikke så længe før jeg var faldt i søvn med Nialls arm rundt om mig.

***

Det var søndag morgen, og var nu cirka en uge siden jeg havde været tæt på voldtægten. Niall og jeg havde næsten været sammen uafbrudt og havde fået planlagt brylluppet lidt nærmere. Der var nu én måned til, og jeg glædede mig helt enormt. Jeg glædede mig til at sige ja til Niall, og til at han sagde ja til mig. Det blev nok det største øjeblik i hele mit liv.

Men ang. den 'voldtægt', så havde Niall og jeg snakket det hele igennem og det havde virkelig hjulpet på humøret. De første par dage havde jeg bare ligget og tudet hele dagen, men Niall havde virkelig formået at få mig op af det sorte og dystre hul. Han var bare kortsagt den bedste. 

 

"Så er morgenmaden klar," Lød det fra Niall som kom gående ind på hans soveværelse hvor jeg lå og så fjernsyn. "Lækkert," svarede jeg og rejste mig op, for at gå hen og give ham et godmorgen kys.

Jeg gik ud til bordet og der var enormt flot dækket op, med flotte lilla'e servietter, og lilla'e blomster. På bordet stod der æg, bacon, pandekager, sirup brød, nutella og kakao, - vildt lækkert!
"Hvor er det fint," kommenterede jeg mens Niall bare stod og smilte stolt.

"Det ser mega lækkert ud," sagde jeg før Niall gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig, hvorefter han gjorde det samme.

 

Vi havde spist i lidt tid nu, og jeg havde allerede fået guffet 2 pandekager med sirup ned. "Hvor er de lækre!" Sagde jeg før jeg begyndte at tage lidt æg og bacon op på min tallerken. "Det var godt skat," smilede Niall som også sad og fyldte sig med diverse lækre ting.

"Tænk vi snart skal giftes," sagde jeg og kiggede kærligt hen på Niall. "Det bliver så skønt," sagde Niall imens han atter guffede i sig. Et lille grin undslap mine læber. Hvor var han bare sød. Der var ingen tvivl om, at han elskede mad. 

"Hvaaad?" udbrød Niall og begyndte at grine med. "Du bare sød," sagde jeg og lage min hånd ovenpå hans før vi fik øjenkontakt. Hans øjne lyste op af glæde og kærlighed, og det gjorde mig helt varm indeni. Jeg elskede ham virkelig.

Vores lille 'øjenblik' blev afbrudt af Nialls mobil der bippede, som tegn på at han havde fået en sms.

Han kiggede undskyldende, men smilende på mig hvorefter han kiggede på sin mobil.

"Zayn spørger om vi vil med ham, Perrie, Harry, og Liam (obs: Liam har INGEN kæreste i den her movella!) på picnic over i Fuglsang skoven?" Spurgte han imens jeg tyggede på lidt bacon. "Det kunne da være hyggeligt," svarede jeg efter jeg havde sunket bacon'en.

"Vi skal mødes med dem klokken 15 ude foran skoven," Sagde han og lage sit bestik på hans tallerken, som tegn på han var færdig.

***

Vi havde nu været igang med picnic'en i lidt tid, og sad og guffede i nogle sanwich'es. Vi var heldigvis ikke blevet overfaldt af nogen fans. Vi havde faktisk kun set ældre mennesker med deres små børnebørn. Så det var dejligt.

"Hvad skal vi lave?" spurgte Harry og legede med plastikken på hans telefon. 

"Skal vi ikke lave et eller andet åndssvagt?" grinede Niall. "Sandhed og Konsekvens?" Skyndte Zayn sig spydigt at sige. "Ja!" Udbrød Niall og rettede sig op med et smil på læben. 

"Sandhed eller konsekvens, Perrie?" Spurgte Niall som åbenbart lige havde besluttet at han skulle starte, hvilket fik os andre til at grine.

"Sandhed," svarede Perrie og kiggede nervøst over på mig.

"Okay, hmm..." Sagde Niall og så ud til at tænke sig rigtig godt om. Perrie kort kiggede på mig og grinte nervøst. Jeg blinkede blot med mit venstre øje, før Niall åbnede munden:

"Hvem er din bedste veninde?" Perrie kiggede straks over på mig og flækkede af grin, og det samme gjorde jeg. "Hende der," sagde Perrie og pegede på mig. "Og Eleanor selvfølgelig," afsluttede hun.

"Sandhed eller konsekvens... Liam?" Sagde hun og kiggede hen på Liam. "Sandhed," svarede han, og Perrie stilte ham nærmest et spørgsmål med det samme, som om hun havde planlagt at hun ville spørge Liam.

"Har du en flirt vi ikke kender til?" Spurgte hun og smilte stort og overbevisende til ham. Man kunne se Liam blev en smule nervøs og ikke rigtigt vidste hvad han skulle gøre ved sig selv. Han havde helt klart en flirt! Men på den anden side var det også lidt synd for ham at han bare sad der helt akavet.

"Sig det nu!" Sagde Niall og daskede blidt til ham for sjov. "Ja, en lille en," svarede han før vi andre begyndte at fløjte. "Hendes navn? Alder? Adresse? Personlighed? Sko størrelse?" grinede Perrie hvilket fik mig til at bryde ud i latter også. "Det var kun et spørgsmål," skyndte Liam sig at svare med et smil på læben, og tog en slurk af hans dåse cola.

"Sandhed eller konsekvens Blair?" Spurgte Liam og med det samme kiggede alle på mig. "Jeg er modig. Så konsekvens," sagde jeg og alle så helt chokeret ud. Altså for sjov.

"Snav med Niall," sagde han før vi alle begyndte at grine. Niall og jeg kyssede sjælendt foran de andre, så de andre tvivlede på om vi egentlig nogensinde gjorde det. Når vi var sammen med de andre sad vi som regel bare op af hinanden og nusser. 

Jeg rejste mig op og satte mig ned på Nialls ben imens han begyndte at grine. Jeg lage hurtigt mine læber mod hans, og før jeg vidste af det havde vi udviklet kysset til et længere snav.

Det føltes faktisk utrolig rart! Det var som om der lå en masse følelser i det. En helt masse kærlighed og omsorg. Jeg nød det faktisk helt vildt, og havde slet ikke lyst til at stoppe, før tankerne om voldtægten kom frem i hovedet på mig.

Hans kvælningsforsøg.

Hans hænder.

Hans pilleri.

Jeg trak mig en smule fra Niall før en tåre gled ned af min kind. Det var et ar jeg altid ville have på sjælen. Noget jeg aldrig ville glemme.

-------------------------------------------------------------------

Så kom der endnu et kapitel. Love, oh love! Håber i kunne lide det. HUSK, at skriv nede i kommentaren hvad i synes om historien, - ris og ros. Det ville betyde rigtig meget, da kommentarene også motivere mig til at skrive mere! :) Og jeg lover der nok snart skal komme lidt mere spænding. Jeg ved godt at kapitlet var en smule kedeligt.

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...