Engaged – One Direction

En glæde springer igennem den 18-årige Blair Lopez's krop, da hendes verdens berømte kæreste, Niall Horan frier til hende på deres års dag, - lige inden han tager afsted på turné til USA. Blair savner Niall som en gal, i de tre måneder han er væk. men er heldigvis i godt selvskab med hendes to gode veninder, Eleanor og Perrie, som også savner deres kærester.
Da Eleanor får et opkald fra Louis om, at pigerne kan tage til USA og besøge dem et par dage, bliver de alle glade, og ser virkelig frem til at skulle besøge dem.. Men hvad sker der, når Niall pludselig er på forsiden med Demi, hvor de kysser? Hvordan reagere Blair? Og hvad sker der når der pludselig opstår en helt masse mistillid? Og hvad sker der, når Blair i fuldskab kysser med en af de andre drenge? Og når Nialls eks kæreste dukker op to uger før brylluppet? Deres forhold svinger drastisk, - det ene øjeblik er de lykkeligt forelsket, og det næste er der problemer. Men vigtigst af alt: Bliver der overhovedet noget bryllup?

83Likes
47Kommentarer
20668Visninger
AA

20. From engaged to married

Jeg vågnede ved, at min alarm på telefonen begyndte. Jeg sukkede irriteret og greb ud efter min mobil, for at få den til at stoppe med den yderst irriterende lyd.

Jeg slog øjnene op da jeg så hvad der stod som beskrivelse på min alarm. "Bryllup". Jeg farede op, og begyndte at smile over hele ansigtet. Klokken var halv otte, og om to en halv time stod jeg i kirken og skulle sige ja til Niall.

Jeg fandt noget nyt undertøj frem, og fik derefter ud på badeværelset for at gå i bad. 

Jeg tog mit tøj af, og tændte for bruseren. Jeg holdte min hånd indenunder strålerne, for at mærke temperaturen. Jeg skruede lidt op, og derefter steg jeg ind. Jeg nød de varme vand stråler mod min hud, og tanken om brylluppet.

Jeg nynnede lidt for mig selv, imens jeg smurte min krop og mit hår ind i sæbe.

Der blev banket på døren ud til badeværelset, hvilket fik mig til at stoppe med at nynne. "Det er bare os, Blair. Vi har det hele med - vi venter," råbte min mor ud til mig. "Super, jeg er færdig om lidt!" råbte jeg tilbage, hvorefter jeg fik skyllet min krop og mit hår.

Jeg slukkede for bruseren, og steg ud af badet. Jeg tog min hvide, strop løse BH på, og derefter et par matchende trusser. Jeg elskede at have matchende undertøj på, hvorfor, ved jeg ikke.

Jeg låste døren op, og gik ind på mit værelse. Det gjorde mig ikke noget hvis Perrie eller min mor så mig kun i undertøj, - det var nok de tætteste jeg havde omkring mig. Altså sammen med Eleanor og Niall.

Jeg hørte de snakkede ude i køkkenet hvilket bare fik mig til at smile. De kom også godt ud af det med hinanden.

Jeg tog fat i min flotte, elskede brudekjole det lå på sengen, hvorefter jeg hoppede i den. "Er der en der kan hjælpe med at spænde kjolen til?" råbte jeg ud til min mor og Perrie, og lidt efter kom min mor styrtende ind til mig.

"Jeg skal nok gøre det, skat," sagde hun og kom ind med et smil, hvorefter hun spændte min kjole med sådan nogle snore. 

"Så, vend dig om," sagde min mor, og jeg gjorde som hun sagde. "Åh, hvor er du smuk," sagde hun, hvorefter en tåre trillede ned af hendes kind, som hun hurtigt tørrede væk. Jeg grinte. "Mor, brylluppet er ikke engang begyndt og du græder allerede," jokede jeg, hvorefter hun også begyndte at grine. "Undskyld, du er bare så smuk i den kjole," sagde hun og jeg smilte hvorefter vi gik ud i køkkenet til Perrie.

"Hvor er du bare fin, Blair," sagde Perrie og trak mig ind i et kram. "Hvor er i søde," sagde jeg og begyndte at smile. "I er også rigtig smukke," sagde jeg og gav dem elevator blikket.

Perrie havde en baby lysserød kjole på der gik knæene, og havde blonde ærmer. Og så et par fine, hvide ballerinaer.

Min mor havde en løs, hvid t-shirt på, der var sat ned i hendes grønne nederdel. Nederdelens farve var meget sart, men rigtig flot. Og så havde hun en flot halskæde på, som hun havde fået af min far.

Nårh jo, og nu når vi forresten snakker om ham. Så var det jo ham som skulle følge mig op til Niall. I har ikke hørt så meget om ham, men egentlig snakkede jeg heller ikke vildt meget med ham. Jeg elskede ham, det var slet ikke det. Han havde bare svigtet mig en del igennem mit liv, da han havde været alkoholiker og stadig får tilbagefald. Så jeg havde et bedre forhold til min mor.

"Hvor er du sød," sagde Perrie og gengældte det smil jeg havde sendt dem. 

"Krøllejernet er varmet op. Skal jeg begynde?" Spurgte Perrie og jeg nikkede. Min mor havde taget rundstykker med, så imens at Perrie krøllede mit hår, spiste jeg lige så stille lidt af mit rundstykke med pålægschokolade på. 

***

Perrie var blevet færdig med at krølle mit hår, jeg havde lagt make-up, og vi var blevet færdige med at spise. Så lige nu var klokken halv ti, og vi var på vej hen til kirken. (Det er billede af Blair's outfit nederst)

Vi sad i min mors bil, og snakkede og hyggede os. "Åh, jeg glæder mig så meget!" Udbrød jeg glad, og kiggede på  Perrie. "Det kan jeg godt forstå. Det gør jeg virkelig også," sagde hun med et smil.

Vi nåede frem til kirken, og en masse mennesker var mødt op. Både bekendte ansigter, men også mennesker jeg aldrig havde set før.

***

Min far og jeg stod ude foran kirken, og kunne høre menneskerne snakke inde i kirken. Nervøsiteten steg i mig, og min hjerte bankede som en sindssyg. Klokkerne begyndte at slå, og det gjorde bestemt ikke nervøsiteten bedre. "Så er det nu," sagde kirketjeneren og jeg lukkede kort øjnene, før dørene blev åbnet og 'here comes the bride' blev spillet.

Jeg åbnede øjnene, og kiggede lige frem. Min far sendte mig et smil, som jeg hurtigt gengældte. Jeg kiggede hen mod Niall, som stod i et utrolig flot jakkesæt.

Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere for hver skridt jeg tog, og det føltes som en evighed før jeg nåede frem.

Så var det nu. Efter snart halvandet år, bliver vi endelig ægtefæller. Jeg var helt sikker og overbevist om, at det var Niall jeg ville blive gammel med. Det var ham, jeg ville dele mit liv med, og blotte min sjæl for. Ingen tvivl om det.

Jeg kiggede hen på Niall igen, som stod og smilede. 

Jeg kiggede rundt i kirken som var overfyldt, hvilket gjorde mig så glad. Godt nok var nogen af dem fans, men det betød stadig utrolig meget at de var mødt op.

Da vi nåede op til præsten og Niall.

Jeg satte mig til venstre for alteret, med min far ved siden af. Jeg sad lige overfor Niall, og jeg sendte ham et stort smil, som hurtigt blev gengældt.

Præsten lavede en indlednings bøn, imens Niall og jeg bare sad og kiggede på hinanden.

Jeg nød hvert et øjeblik af det hele, og lidt efter bad præsten os om at rejse os.

Jeg trådte frem, og det samme gjorde Niall så vi nu stod lige foran hinanden. Han tog fat i mine hænder, og smilede kærligt til mig.

Præsten stod og holdte sin tale og jeg var tæt på at græde. Hele situationen rørte mig så meget, det hele føltes så uvirkeligt. Aldrig havde jeg troet at jeg som 18-årig skulle giftes. Og da slet ikke med en så fantastisk som Niall.

Jeg blev afbrudt af mine tanker, da præsten tilspurgte Niall.

"Så tilspørger jeg dig, Niall James Horan. Vil du have Blair Lopez som hos dig står, til din ægtehustru?" Spurgte præsten, og han fjernede ikke blikket fra mig. 

"Ja," sagde han, og en lettelse og glæde gik igennem mig. Selvfølgelig havde jeg også regnet med det, men der havde da været en frygt.

"Vil du elske og ære hende, og leve med hende i både medgang og modgang, i hvad lykke Gud den Almægtige til tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, inden døden skiller jer ad?"

"Ja," svarede Niall igen, og jeg kunne nærmest ikke beskrive glæden i min krop. Sommerfuglene gik amok nede i min mave, og jeg havde mest af alt bare lyst til at hoppe i favnen på Niall og kysse ham. 

"Ligeså tilspørger jeg dig, Blair Lopez: Vil du have Niall James Horan som hos dig står til din ægtemand?"

"Ja," sagde jeg, - fuldstændig forelsket. For det var jeg.

"Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den Almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand indtil døden jer skiller?

Spurgte præsten igen. "Ja," sagde jeg og mente hvert et ord. Jeg ville altid være der for Niall. Og selv døden kunne ikke skille os ad.

Præsten lage sin hånd på Niall og jeg's hænder og fortsatte: "Eftersom i forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab, og nu har bekræftet dette for Gud og for os som er her til stede og givet hinanden hånd derop, så forskynder jeg Jer at være ægtefolk både for Gud og mennesker," sagde han, og jeg begyndte at fælde en lille tåre. Jeg blev så rørt af situationen, det var så surrealistisk.

Niall gav mig en utrolig flot guldring på min ringefinger, med en diamant på og derefter gav jeg ham hans guldring på.

"Så må i gerne kysse," sagde præsten endelig, - det var som om jeg havde ventet på han ville sige det forevigt. Niall gik et skridt frem, og pressede hans læber mod mine. Jeg nød hvert et sekund, og det lod til at han gjorde det samme.

Jeg måtte indrømme, at jeg var helt og andeles forelsket i Niall. Han var min eneste ene, og det samme var jeg for ham.

Vi havde holdt verdens bedste fest, for at fejre vores ægteskab. Vi havde jo givet hinanden et løfte om, at vi skulle være ægtefæller, og være sammen foraltid. Og det skulle selvfølgelig fejres. Det var svært at beskrive hvordan jeg havde det, men kort sagt var jeg bare lykkelig. Jeg glædede mig til at leve et langt og lykkeligt liv sammen med Niall, og tage alle de udfordringer livet ville komme med. 

------------------------------------------------------------------

Det var så det sidste kapitel! Jeg er lidt usikker på slutningen, men jeg håber i synes om den. Det ville betyde meget, hvis i gad bruge lidt tid på at skrive i kommentaren, hvad i syntes om den her movellas. Og om i evt. ville læse med, hvis jeg lavede en ny One direction movella. Har nemlig allerede nogle idéer i tankerne. Tusind tak. Jeg elsker jer, og tusind tak fordi i har fulgt med! Jeg har nydt at skrive den!

 

Her er Blair's Bryllups look btw:


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...