Engaged – One Direction

En glæde springer igennem den 18-årige Blair Lopez's krop, da hendes verdens berømte kæreste, Niall Horan frier til hende på deres års dag, - lige inden han tager afsted på turné til USA. Blair savner Niall som en gal, i de tre måneder han er væk. men er heldigvis i godt selvskab med hendes to gode veninder, Eleanor og Perrie, som også savner deres kærester.
Da Eleanor får et opkald fra Louis om, at pigerne kan tage til USA og besøge dem et par dage, bliver de alle glade, og ser virkelig frem til at skulle besøge dem.. Men hvad sker der, når Niall pludselig er på forsiden med Demi, hvor de kysser? Hvordan reagere Blair? Og hvad sker der når der pludselig opstår en helt masse mistillid? Og hvad sker der, når Blair i fuldskab kysser med en af de andre drenge? Og når Nialls eks kæreste dukker op to uger før brylluppet? Deres forhold svinger drastisk, - det ene øjeblik er de lykkeligt forelsket, og det næste er der problemer. Men vigtigst af alt: Bliver der overhovedet noget bryllup?

83Likes
47Kommentarer
20676Visninger
AA

9. Down

Klokken var ved at være 20:00, og jeg var igang med at gøre mig lækker. Jeg skulle i byen med drengene, Niall, Perrie og Eleanor. Og jeg glædet mig rigtig meget til bare at kunne slå mig løs på dansegulvet.

Dog var jeg også en smule bange. Sidst jeg havde været nede på den klub var jeg blevet overfaldt af en eller anden sindssyg mand. Men jeg havde Niall med, og vi havde aftalt at hvis jeg skulle ud og røge, så skulle vi gøre det sammen.

Jeg lage en smule blush, og derefter var jeg færdig. Jeg havde taget en kjole på som sad stramt til under brystet, og løst resten af vejen ned til knæene. Øverst var den sølv og havde en masse fine sten, og nederst var den mørkerød. Derudover havde jeg krøllet mit hår og sat det fint op. Så nu var jeg klar.

Min mobil ringede og fik mig hurtigt ud af mine tanker.  Jeg greb ud efter min mobil som lå på skrivebordet, trykkede på den grønne knap og førte den op til øret.

"Det Blair," sagde jeg imens jeg åbnede mit skab. Jeg havde fuldstændigt glemt at finde stiletter. "Hej skat, jeg er her nu," lød det fra Niall i røret hvilket gav mig en smule stress. "Jeg skal lige finde nogen stiletter, så kommer jeg," svarede jeg og lage derefter på.

Jeg fandt et par sølv stiletter og tog på, hvorefter jeg tog min læderjakke på udover. "Jeg tager i byen, mor!" råbte jeg til min mor lige inden jeg åbnede døren. "Det iorden skat, hyg dig," råbte hun tilbage. Jeg lukkede døren efter mig, og fortsatte ned til Nialls fine mercedes, hvorefter jeg satte mig ind ved siden af ham. "Hej skat," sagde Niall og kyssede mig blidt på munden, efter jeg havde taget min sele på. "Hej," svarede jeg efter jeg havde trukket mig ud af kysset.

Jeg kiggede omme bagved hvor Liam og Harry sad og snakkede. "Hej drenge," sagde jeg glad og sendte dem et smil. Jeg var oprigtigt glad for at se dem, de var virkelig nogen skønne drenge.

"Hey Blair, du ser godt ud," kommenterede Harry og blinkede med venstre øje og sendte mig et frækt smil, - selvfølgelig for sjov. Gik jeg da udfra, haha.

"Det min pige!" Udbrød Niall hvilket fik mig til at grine. "Vi kan deles om hende," sagde Harry grinende imens jeg bare sad og fulgte med i deres mærkelige samtale. "Næh, find din egen," sagde Niall spydigt igen, og lidt efter brød vi alle ud i grin. 

***

Vi var kommet ind på klubben, og for at være ærlig så havde jeg det ikke helt vildt godt. Tankerne kørte rundt om ham manden fra sidst, og det gjorde mig utilpas.

Nå men vi var mødtes med Eleanor, Perrie, Zayn og Louis, og de allesammen var lige nu ude og danse. En anden ting der også gjorde mig en smule trist var, at Niall stod og dansede sammen med en fremmed pige, - alt for tæt hvis i spørger mig. Jeg vidste han havde fået en masse og drikke, men det kunne være ligemeget. Princippet var, at han stod og dansede op af hende og flirtede helt vildt.

En tåre trillede ned af min kind. Alt blev pludselig for meget. Jeg bundede min drink og bestilte hurtigt en ny. Der dannede sig en smerte indeni som var enorm. Jeg tror smerten bundede i to ting. Ham den sindssyge mand fra sidst, og Niall som dansede med hende pigen. Det gjorde så ondt at se på.

Han stillede drinken ved siden af mig, og med det samme begyndte jeg at drikke af den. Jeg skulle væk fra det her levende mareridt, - og det skulle være lige nu. Jeg kørte en helt masse shots indenbors, og før jeg vidste af det kørte det hele rundt i mit hoved.

Harry kom gående hen til mig, han havde sikkert holdt øje med hvordan jeg havde belleret alkohol.

"Er du okay Blair?" spurgte han imens jeg bare smilede og nikkede ivrigt. "Ja, hvad med dig Harry Styles?" sagde jeg og lage tryk på 'Styles'. 

"Er du si-" "Skal vi ikke danse?!" Udbrød jeg før jeg rejste mig og tog Harry i hånden og trak ham ud på dansegulvet.

"Det er min yndlings sang!" Udbrød jeg og tog fat i begge hans hænder og skrålede med på sangen. "Iiiiiii'm gonna swing, from the chandelier," sang jeg imens Harry bare dansede med. Jeg tror også han var ved at være godt fuld.

Sangen skiftede, og en lidt mere stille og romantisk sang begyndte at spille. Vi dansede mere roligt, og før jeg vidste af det havde jeg lænet mig hen til ham, og kysset ham på munden. Kysset varede i cirka fem sekunder og derefter trak jeg mig fra ham og kiggede mig omkring. Jeg fik øje på Niall som kiggede sårende på mig hvilket fik mig til at styrte hen til ham.

"Niall?" Sagde jeg men han rystede bare på hovedet. "Niall, stop nu," sagde jeg og gik i totalt forsvars position. "Hvad vil du have mig til at stoppe med, Blair? Det er dig der lige har kysset en af mine bedste venner," sagde han før en tåre løb ned langs hans kind. Men det gjorde mig ikke noget lige nu. Jeg var meget fuld, og selv rigtig såret. Såret over at Niall havde danset så tæt på en anden pige, og efter kysset med Demi blev det for meget. Så det var nok en slags hævn jeg tog mod Niall. Selvom jeg egentlig ikke kunne være det bekendt, og jeg havde med garenti heller ikke gjort det hvis jeg var ædru.

"Hvad fanden skal jeg så sige, Niall? Du kyssede med Demi, og nu danser du tæt med en eller anden fremmede?" vrissede jeg surt hvilket jeg kunne se kom lidt bag på Niall. Men som i nok kunne høre var jeg overhovedet ikke mig selv lige nu. Den fulde, men ulykkelige Blair havde taget over.

"Det troede jeg vi havde snakket igennem.." Sagde han mens hans øjne blev fyldt med vand. "Det laver ikke om på det du har gjort. Og at du så står og gentager det hele igen," min stemme var stadig hård, - faktisk så hård at det kom en smule bag på mig. Jeg kunne bare ikke styre min vrede og sorg lige nu.

"Men jeg-" "Stop nu bare Niall. Stop med at forsvar dig selv og tag dog forhelvede de ting jeg siger, til dig!" Udbrød jeg før jeg vendte mig om for at gå. "Blair, stop! Vi bliver nød til at snakke det her igennem," råbte Niall bag mig hvilket trak nogle af de andre i klubbens opmærksomhed. "Du er den sidste jeg gider at snakke med lige nu," sagde jeg vredt og gik ud af døren.

Den kolde luft overtog hurtigt min krop og fik mig til at holde mine arme rundt om mig. Hvor var alt dog bare uretfærdigt. Jeg sukkede tungt og koncentrerede mig ihærdigt om at gå i mine stiletter, da det hele snurrede rundt.

"Hey, er det ikke dig fra i sidste uge?" Råbte en stemme foran mig hvilket fik mig til at kigge op. Manden som havde overfaldt mig stod lige foran mig. Jeg blev rædsenslagende og gik i fuldstændig panik. "Hjælp!"  Råbte jeg og vendte mig om for at løbe, men jeg faldt sammen lige på stedet. En smerte gik igennem mine knæ som var landt direkte ned på fliserne. 

Han kom hen til mig imens jeg bare vadede rundt. "Du kommer med mig," sagde han og kiggede ondskabsfuldt på mig, før jeg skreg. Han lage hurtigt en hånd over min mund og trak mig op. "Hold din kæft," sagde han hårdt hvilket fik tårene til at presse sig på. Det var præcist det her jeg havde frygtet.

"Slip hende eller jeg ringer til politiet!" Råbte en bekendt stemme bag mig. Og rigtigt nok, der kom Niall løbende. Manden gav hurtigt slip, før han satte i løb, væk.

Jeg faldt sammen på jorden før tårene begyndte at falde, - én efter en. Det havde været en helt igennem lorte aften. Først tankerne i baren, så skænderiet med Niall og nu kom ham manden tilbage? Hvad nu? Kunne jeg nu ikke gå i byen uden at han skulle prøve på alt muligt? Og hvorfor mig? Jeg havde ikke gjort ham noget som helst.

Et hulk forlod min mund før Niall fik mig rejst op og trukket mig ind i et kram. "Jeg er her," hviskede han ind i mit øre hvilket gav en hvis ro. Det var som om at alt vreden fra før nu blev erstattet med sorg. Jeg var slet ikke sur på Niall lige nu. Jeg var nærmere glad, - glad for at han var der for mig. Det var som om at episoden inde fra klubben af, et kort øjeblik var glemt.

"Skal vi tage hjem til mig?" Hviskede han igen og kyssede mig blidt på øret. Jeg nikkede grådkvalt.

 

Vi fik bestilt en taxa, og fortalt drengene at vi tog hjem. Lidt efter kom taxa'en og kørte os hjem til Niall, hvorefter vi gik direkte ind i hans seng. 

"Vi får snakket det hele igennem imorgen, okay skat?" sagde Niall og lage en arm rundt om mig. Det gav mig en hvis tryghed. "Okay," min stemme var lille og skrøbelig, og Niall lage sig derfor lidt tættere på mig så vi lå i ske. Jeg var pisse sur på ham, - som sagt, og det var han nok også på mig. Men lige nu var jeg ligeglad. Lige nu var jeg så såret at jeg ikke magtede at gøre modstand. Og så gjorde dét det nok heller ikke bedre af at jeg havde drukket en masse.

Jeg lukkede øjnene så alt blev sort, og om lidt ville jeg være i drømmeverdenen, - langt væk fra hverdagens svære udfordringer.

--------------------------------------------------------------------

Tak til alle jer, som stadig læser med! :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...