A Neverending Christmas Fairytale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2013
  • Status: Færdig
**Har skiftet navn fra Mistletoe til A Neverending Christmas Fairytale** Marilyn Malik er navnet på den verdenskendte Zayn Malik lillesøster, som er sytten år gammel. Marilyn er en indelukket pige, og har svært ved at åbne sig for folk, men ændre det sig mon? Zayn og hende har et tæt søskende forhold, og har dette år tænkt sig at holde jul sammen - dog ikke alene. Resten af One Direction drengene og Zayns kæreste Perrie Edwards, skal holde jul med dem. De har besluttet at tage ud i en hytte og holde jul alle syv. Julegaverne er købt, hytten er klar, og tøjet er pakket, og de er alle klar til at tage afsted og få en uforglemmelig december måned sammen. Men hvad sker der mon når Marilyn en dag står under mistelten sammen med en af de andre drenge? Og hvad sker der når Zayn finder ud af det?
~ Zayn er den eneste med kæreste på i denne Movella. ~
Læsning er på eget ansvar.

322Likes
223Kommentarer
34167Visninger
AA

6. 5. Bake cake. †

3. December.

 

"MARYLIN! VI KØRE OM TI MINUTTER!" råber Nialls velkendte stemme uden foran min dør, og jeg føler mig pludselig helt presset. Jeg står med hovedet inde i mit skab, og er igang med at tage tøj på, og indtilvidere har jeg kun fundet en trøje. 
Jeg har fundet min sweater jeg købte da vi var ude og shoppe, den er grå og så står der 'Geek'. Mine smykker har jeg dog allerede på, og i dag har jeg min sløjfe-ring jeg har fået af Zayn, og love-ringen jeg har fået af mine forældre, og det sædvanlige armbånd. Og i ørene har jeg mine nitte øreringe, og så har jeg som altid min batman navlepiercing i. Den er altså for sej. 

Jeg hiver beslutsomt mine sorte leggins ud med hvide kort hist og pist, som jeg også købte da vi var ude og shoppe. Jeg hiver dem hurtigt på mine ben, og sætter dem ordenligt så de sidder behageligt. Min sweater jeg har købt er ret stor, så den dækker min bagdel. Jeg elsker store sweatere, de er for dejlige og afslappende. Jeg føler også at jeg kan gemme mig i mine store sweatere, som jeg har nævnt. 
Jeg trækker hurtigt mine sorte hyggestrømper på, og løber nærmest over til mit spejl for at frisere mit hår igennem. Jeg frisere mit hår igennem og lader det hænge ned over mine skuldre som altid. Jeg har næsten altid mit hår nede, det er nemlig sådan jeg best kan lide det. 
Jeg tager min sorte Obey cap og placere den på mit hoved, og det ser overraskende godt ud. Min makeup er lagt, og er bare mascara og eyeliner i dag, jeg orkede ikke øjenskygge som jeg plejer. 

Jeg nærmest flyver nedenunder, eller dog ikke, men det kunne være ret sejt, og så vil det passe godt til mig, for jeg er ret sej. Eller noget. 
Mit blik glider rundt i stuen, og over til døren ud til gangen hvor Louis og Niall er igang med at tage overtøj på. Jeg sender resten af drengene og Perrie et smil inden jeg trasker ud til Niall og Louis. 

"Hej til jer" mumler jeg, og trækker mine sorte bamsestøvler på. De griner kort af mig, og lyner deres jakker op, og kort til efter følger jeg deres eksempel. Jeg glæder mig på en måde til at se hvordan de drenge køber ind. Noget siger mig at det kommer til at blive ret så interessant. 
Mit halstørklæde og min hue lader jeg ligge på hylden, og trækker kun mine vanter på mine hænder. Mine vanter er stadig en smule våde fra igår, men det går lige. De er ikke helt vildt våde, kun lidt. 

"Skal vi smutte?" spørger Louis, og tager bilnøglerne i hånden. Jeg nikker på hovedet og sender ham et smil, inden jeg følger Niall ud af hoveddøren. Jeg skal seriøst købe meget cola, ellers kan jeg ikke leve. Cola er et must, i mit liv, og sådan er det bare. Vi havde cola i forgårs og dagen vi ankom, men det blev hurtigt drukket, og så havde vi ikke mere til i går. Så jeg skal købe rigeligt med cola i dag. 

"HELLE FOR AT SIDDE FORAN!" skriger jeg hurtigt før at Niall når at sige noget, og Louis bryder ud i grin bag mig. Jeg sender Niall et hånligt smil, og han ruller med øjnene af mig og ser fornærmet på mig. Jeg fniser lavt for mig selv, inden jeg åbner døren til forsædet, og sætter mig ind. 
Jeg vender mig om og ser på Niall som sætter sig ind bag i. Jeg rækker tunge af ham, og klikker min sele i. "Jeg vil sidde på vej hjem så" - "Aldrig" siger jeg, og ser på Louis der sætter sig ind bag rettet. 
Louis lukker sin dør, og sætter nøglen i bilen, og starter så for den brummende motor. Han tænder hurtigt for varmen i bilen, da bilen faktisk er ret kold. Men selvfølgelig er den det, den har stået ude i kulden uden at blive brugt. 

"Louis, Marylin siger at jeg ikke må sidde foran på vejen hjem" jamre Niall barnligt, og stikker underlæben ud. Jeg ser bedende på Louis, og stikker også underlæben ud, da jeg vil have ham til at sige at det er mig der skal sidde foran både på vej derhen og tilbage. "Det finder vi ud af, børn" siger han med en faderlig stemme, og vi bryder derefter alle tre ud i grin. Det her er anden gang jeg griner, og jeg må sige at det føles godt. De er faktisk overraskende sjove, mere sjove end de har været. 

"Tænd musikken" siger Niall, og ser afventende på Louis, som hurtigt tænder musikken efter Nialls ordre. De er altså ret skøre, men de er stadig irriterende. Musikken spiller i radioen, og en velkendt sang bliver spillet, og jeg genkender hurtigt melodien.
"You can't go to bed, without a cup of tea, and maybe that's the reason, that you talk in your sleep" spiller det i radioen, og jeg kan med det samme høre at det er Louis' solo i Little Thing. Jeg fniser, og skruer højt op. "Niall, din solo er min ynglings i denne her" siger jeg til ham, og han smiler stort og stolt til mig. Louis derimod ser fornærmet på mig, og laver et underligt fnys, og kigger derefter koncentreret på vejen igen, hvilket måske er en god idé, da jeg ikke vil ende i en bilulykke. 

Little things spiller, og er ved at nærme sig Nialls solo, så Niall og jeg kigger på hinanden og griner kort, inden vi begge begynder at synge med på hans solo. "You'll never love yourself half as much as I love you, you'll never treat yourself right, darlin', but I wan't you to. If I let you know I'm here, for you, maybe you'll love yourself, like I love you, oh" synger Niall og jeg i kor, imens Louis fniser af os og ruller med øjnene imens han koncentreret holder øje med trafikken, selvom der næsten ikke er nogle biler, men whatever. "Du synger godt" siger Niall og sender mig et stort smil, som afsløre hans bøjle på tænderne, som jeg ikke har lagt mærke til før nu. "DET VAR DET JEG SAGDE" skriger Louis op, og peger på mig. Jeg ryster grinende på hovedet af ham, og kigger derefter ud på vejen hvor jeg kan se et stort skilt, hvor der står Sainsbury's. Skiltet er hvidt med orange bogstaver, og jeg synes selv at det er forfærdeligt grimt. Haha. Men det er et godt sted at handle, da de har alt. Og når jeg siger alt, så siger jeg alt.

Louis parkere tæt ved indgangen, da næsten alle pladser er ledige, da det også er ret tidelig om morgnen. De fortalte at det nok var en god at idé at vi tog herhen så tidelig som muligt, for så vil der ikke være så mange mennesker til at genkende dem. Alligevel har de begge en smule forklædning på. Louis har en beanie og et par solbriller, og jo, solen skinner faktisk. Niall har en cap på, og en par solbriller, og jeg har også bare en cap på. Jeg er jo på en måde også kendt, men ikke på samme måde. Jeg er kendt som Zayn Maliks lillesøster, ikke andet. 

"Let's go" siger Louis inden han stiger ud af bilen, efter at havet slukket motoren og tager nøglerne ud. Niall og jeg følger hurtigt hans eksempel og smækker vores døre i, og Louis låser bilen. 
Vi går alle hen imod indgangen, "tag lige en vogn Niall" siger Louis, og peger på en vogn ved siden af Niall. Niall tager tøvende en vogn ud af rækken, og køre den efter os ind i selve butikken. 

"Nårh, vi skal have ting til at bage, og en masse cola" siger jeg, og gnider hænderne mod hinanden inden jeg kigger lige frem for mig, hvor Louis går. Niall og jeg går få meter bag ham, og jeg ser hurtigt muligheden til at hoppe op Louis' ryg. Spørg mig ikke hvorfor jeg har lyst til de, men jeg er i ubeskriveligt godt humør i dag, og intet kan ødelægge det. 

Jeg tager chancen, og begynder at løbe op mod Louis. 
Jeg placere en hånd på hver sin skulder på Louis, sætter af med fødderne, og hopper derefter op på hans ryg. Louis kommer med et overrakset hvin, inden han bryder ud i grin, og tager fat i mine ben for at holde mig oppe, og jeg kan høre Nialls grin i baggrunden. "Wow du er let Marilyn, hvad vejer du lige?" spørger han overrasket, inden han laver et lille hop, for at få mig til at sidde ordenligt på hans ryg. Jeg fniser lavt inden jeg tænker lidt over det. "Hmm.." ryger det ud af min mund, så han ved at jeg tænker over det. Jeg kan ikke helt huske det, så jeg må tænke lidt tilbage. "Cirka fem og fyrre" siger jeg, og vikler slapt mine hænder omkring hans hals. Han laver en lyd som lyder som en lidt overrakset lyd, hvilket får mig til at fnise. Jeg er en meget lav person, så jeg vejer heller ikke så meget. "Det var ikke meget" mumler han, inden han går imod afdelingen med med og sukker og alt det der. 

Et pludseligt brag lyder bag os, og Louis vender os om, og vi får straks øje på Niall som har væltet en masse æsker med færdigbag, hvilket får mig til at sprutte af grin. Det ser vildt sjovt ud. Niall er løbet ind i hylden med vognen, hvor der står en masse æsker med færdigbag, og næsten alle æskerne er væltet ned. Niall står bare og kigger chokeret på æskerne der er landet på gulvet, "kom nu Niall, løb" griner jeg, og Niall gør hurtigt som jeg siger, og løber hen til os med vognen, men fortsætter dog med at løbe, da han nok ikke vil opdages. En glad følelse ligger sig tungt i min mave, og på grund af den, kan jeg ikke lade være med at grine.

At grine er en overraskende rar følelse. Jeg griner jo ikke så tit, så nogle gange glemmer jeg helt hvordan det føles, og det føles fantastisk. Jeg føler mig vildt glad, men det er drengenes skyld. De er blevet så sjove, og de er blevet søde mod mig, og jeg er begyndt at synes om dem. Jeg ved godt at det er gået hurtigt, men jeg ved ikke hvordan det er gået til. Det er vel bare den effekt drengene har på mig. 

Louis ryster let, hvilket tyder på at han også griner. Jeg smiler lidt for mig selv, og Louis begynder at gå efter Niall, hvor han nu end er løbet hen. "DER! SUKKER" skriger jeg, da vi går forbi de pakker med sukker i. Når nu vi går forbi, kan vi da ligeså godt tage det med. 
Louis griner af mig, og tager fat i en pakke med sukker, og går derefter videre. Jeg smiler stolt af mig selv, og mit pludselige råb om sukker. Jeg er da stolt over at jeg lige så det. Haha. 

Niall kommer pludselig løbende hen imod os, men denne gang har han nogle ting i vognen. Louis kaster pakken med sukker ned i vognen, og jeg lader mit blik køre rundt på de varer Niall har puttet i vognen. 
Der ligger smør, mælk, mel, æg, en masse chokolade, og når jeg siger en masse, så mener jeg det! Der er en masse plader mørk chokolade! "Niall.. hvorfor alt den chokolade?" spørger jeg og løfter mit ene øjenbryn. Niall smiler uskyldigt, og ser sultent ned på alle de plader mørk chokolade, "Vi skal jo have nok, og nogle af dem skal bruges til at bage" siger han uskyldigt og trækker på skulderende og begynder at gå videre. "Hvor mange af de plader der, skal bruges til kagen?" spørger jeg efter ham og ser underligt efter ham. Han stopper brat op, og drejer hovedet imod os, inden han klasker det uskyldige smil på læberne igen, "én" siger han, inden han hurtigt går videre. Den glade følelse ligger sig igen tungt i min mave, før et grin undslipper mine let adskillede læber. Louis laver et lille hop, for at få mig til at sidde ordenligt, da jeg var ved at falde ned. Louis begynder grinende at gå efter Niall, og jeg kigger efter ting vi skal have. 

"Hey, vi skal sgu da have til pandekager" siger jeg, og lyder nærmest stolt over min idé. Niall vender sig hurtigt mod mig, og nikker ivrigt på hovedet, inden han begynder at hive ting ned fra hylderne som han mener vi skal bruge. "Og småkager" siger han ivrigt, og tager en pakke kakao ned i vognen. "Og kage" siger Louis derefter, og vi begynder alle tre at grine. Vi har vist noget tilfælles, omkring at være usunde. 
Jeg har fundet ud af at jeg faktisk har ret meget tilfælles med dem, også ved drenge ting, for jeg er jo ret drenget, som i har fået beviser på. - Gamer, drengetøj, drengesko, drengeting osv. Men jeg kan lide det. 

"Vi skal også have gulerødder" kommer det fra Louis, hvilket får mig til at svagt løfte mine øjenbryn. Jeg gør mine til at komme ned fra hans ryg, så han giver let slip på mig, og lader mig glide ned af han ryg. Da jeg kan mærke gulvet under mine fødder, stiller jeg mig hen foran Louis og ser chokeret på ham. "Gulerødder? Are you serious man?" spørger jeg skeptisk, og laver et vift med mine arme, og ser seriøst på ham. Han ser lidt chokeret på mig, da han nok ikke havde regnet med den reaktion, og har svagt løftet det ene øjenbryn. "Ja, jeg elsker gulerødder" siger han, og smiler stort til mig. Jeg ryster skuffet på hovedet af ham, inden jeg vender mig om og sender Niall et opgivende blik, som han med det samme griner af. Jeg ser skuffet tilbage på Louis, "jeg troede at du var sejere" mumler jeg skuffet, og går over mod Niall som er færdig af grin. 

Jeg tager min arm under Nialls og sender ham et stort smil, "lad taberen tage vognen" siger jeg, og ser tilbage på Louis, som står og ser fornærmet på mig. Niall giver slip på vognen, og gør tegn til Louis, da han skal tage vognen. Jeg smiler stort til Niall, inden jeg begynder at gå med ham igennem butikken, men min arm under hans. Hans grin runger i mine øre, og en varm følelse ligger sig tungt i min mave, før et smil glider på mine læber.

Niall har en god og glad effekt på mig, og jeg er faktisk på kanten til at godkende ham. Han får mig til at smile, og så er han heletiden så glad, og så griner han også hele tiden, hvilket får et smil på mine læber. Niall er noget helt specielt, og jeg tror ikke jeg nogensinde har mødt en så madglad, og så glad før. Han har dog ikke den samme effekt som Louis har på mig, da den effekt Louis har på mig, er meget ukendt, hvilket denne ikke er. 

"EJ! Hør lige" siger Niall pludselig og stopper op. Han ser meget koncentreret ud, da han står og lytter, hvilket jeg også begynder på. Jeg prøver at opfange lyden, og det går op for mig at det er sangen i højtalerene der har fanget hans opmærksomhed. One Direction spiller nok meget på radiokanalerne, for lige nu spiller Kiss You her i butikken. Ja, jeg kender selvfølgelig deres sange, og jeg høre dem heletiden, men det er mest fordi min storebror er med. Jeg synes at de er ret gode, og jeg kan alle fra deres nye album uden ad, allerede. 

"Oh I just wanna take you anywhere that you like 
We can go out any day any night
Baby I'll take you there take you there

Baby I'll take you there, yeah"

Spiller det i højtalerene, og jeg genkender hurtigt min storebrors stemme. Et smil breder sig på mine læber, inden jeg ser over på Niall, som er godt igang med at synge med. En glad følelse breder sig i min krop, før jeg lystigt begynder at synge med.
Niall sender mig et stort smil, da han ser jeg synger med, og vi begynder at gå arm-i-arm rundt i butikken, og synger højt med på Kiss You. 

"So tell me girl if every time we touch
You get this kinda rush.
Let me say yeah yeah yeah yeah yeah
If you don't wanna take this slow
If you just wanna take me home
Let me say yeah yeah yeah yeah yeah

And let me kiss you
"

Synger vi højt med, før vi bryder ud i grin. Et rush af glæde køre rundt i min krop, inden jeg glad trækker min arm ud fra Nialls og går hen til Louis der går med vognen og ser underligt på os. "Hej taber, jeg er glad" ryger det ud af mig, og jeg laver hurtigt store øjne af mig selv, da jeg ikke lige havde regnet med at det ville ryge ud af min mund. Louis bryder med det samme ud i grin, og smiler derefter stort til mig. En varm følelse ligger sig tungt i min mave, før et smil glider på mine let adskillede læber. "Det kan jeg se" siger Louis, og blinker til mig, og jeg har lyst til at slå ham ned med en pakke kiks som ligger øverst i vores vogn. 

Louis ved godt - tror jeg - at han har en eller anden underligt effekt på mig, og det ser ud til at han udnytter den godt og grundigt. Da han blinker til mig, spredes med det samme den røde effekt i kinderne på mig, hvilket får mig til at se flovt ned i gulvet, før hans hæse grin runger i mine øre. 
Louis ligger hurtigt en arm omkring mig, og begynder at gå fremad hen til Niall, som står med et stort kækt smil placeret på læberne. Den arm Louis har lagt om mig, hjælper ikke ligefrem på den røde farve i mine kinder, hvilket igen får mig til at se ned i gulvet, som jeg pludselig finder meget interessant. 

"Du ret sød når du rødmer" mumler Louis lige ud fra mit øre, og jeg får pludselig trang til virkelig at slå ham ned med den kikspakke. Jeg bider mig ukontroleret i læben, og denne gang har jeg lyst til at slå mig selv med den kikspakke der. At bide sig i læben, er nok det dummeste man kan gøre i min situation, og alligevel gør jeg det. Doh. 

Louis hæse grin runger endnu engang i mine øre, og jeg giver ham en blid albue i siden. Hans grin bliver med det samme højere, og Niall er hurtig til at bakke ham op, og det går op for mig at Niall har fuldt med  i vores "samtale". Louis trækker mig lidt ind til sig, så vi går tæt op ad hinanden med vognen, og jeg får pludselig virkelig trang til at tage den kikspakke og lamme ham en, sådan, for real!

"Louis, lad være med det der, eller jeg lammer dig en med den kikspakke" mumler jeg irriteret, og ligger mine hænder på stangen der sidder på vognen. - Stangen, haha. 
Louis slår endnu et grin op, og en glad følelse bruser rundt i mig, før et smil glider over mine læber. "Skub" mumler jeg, efter jeg er hoppet op den den jernstang der er nede ved hjulene. - For lige at forklare det, så står jeg på den der jernstang, og holder fast i håndtaget, så jeg "står" på vognen, på en måde. Forstået?

Louis sætter en arm på hver sin side af mig på stangen - Haha - så jeg står imellem hans arme, og jeg kan svagt mærke hans bryst mod min ryg. Louis begynder at skubbe mig, og vognen selvfølgelig, og Niall går og griner højt ved siden af mig. Mit smil breder sig, og jeg har det pludselig som om at jeg flyver, eller vi på en måde leger titanic. Kikset - jeg ved det. Men sådan har jeg det altså.

 

 

"Det skal vi også bruge" siger Perrie og rækker ud efter melposen i Nialls hånd. Niall sukker irriteret, men giver alligevel Perrie pakken med mel.

Vi er godt igang med at bage, allesammen, og det er mega hyggeligt. Harry er igang med at lave, sine åbenbart berømte, pandekager - og det dufter helt vildt. Jeg glæder mig til at smage dem, da jeg jo har hørt fra drengene, at de skal være mega gode, og det håber jeg, for det var min idé med pandekager, og jeg elsker pandekager. 

Zayn og Liam er igang med brunkager, Perrie og Niall er igang med nogle andre småkager, som dufter helt sindsygt at chokolade. Men de har også brugt en plade chokolade, og en hel masse kakao. Det er åbenbart nogle hardcore chokolade jule-småkager, som Niall har sagt, men jeg tror ham ikke. Jeg tror bare at han vil have mere chokolade end der egentlig skal i, fordi han elsker det. Men det gør jeg også, så det gør ikke så meget. 

Louis og jeg er igang med at bage kage, hvilket faktisk går overraskende godt. Vi skal snart til at hælde mel i vores skål, men vi venter på at Niall og Perrie er færdig med melet, og de tager sig god tid, mere end nødvendigt. Men de diskutere også en del, og det ser faktisk ret sjovt ud. To blondiner, der diskutere helt sindsygt, det er faktisk ret sjovt. 

Vi gik faktisk igang med at bage, og alt det der, da Louis, Niall og jeg, lige var kommet hjem. Vores mad-shopping-tur, var gået overraskende godt. Vi har fået alt hvad vi skal bruge, men det tog sin tid, da vi gik rundt og fjollede en del. Da vi havde fundet alle tingene og vi skulle op og betale, fjollede vi alt for meget på vejen, så vi faktisk blev stoppet af en der arbejdede der. Medarbejderen, der faktisk hed Christian, bad os om at forlade butikken, da han havde set alt vores fjolleri i alt den tid vi havde været der, men så fortalte vi at vi faktisk var på vej til at betale, så lod han os så gå. Det var så sjovt, og vi fik det største grineflip da vi kom ud fra butikken. 

"Mel" siger Louis, og rækker ud efter melposen i Perries hånd, og Perrie er hurtig til at række ham den. Louis sender et stort smil til Perrie, og vender sig stolt imod mig med melposen i hånden, hvilket får et fnis til at undslippe mine læber. 
Han begynder at hælde mel op, og jeg er hurtig til at hjælpe med, da det ser ret underligt ud, den måde han hælder op på. En varm følelse ligger sig tungt i min mave, før et smil glider over mine læber, da Louis sender mig et varmt smil. Jeg bliver hurtigt fanget af hans øjne, og jeg har det som om at jeg bliver suget ind i de blå-grå øjne, som lyser op som julelys. 

Jeg vender hurtigt tilbage til virkeligheden, da Niall kaster et stykke chokolade i baghovedet på mig, og jeg vender mig hurtigt imod ham, og sender ham et irriteret blik. Han rækker barnligt tunge af mig, inden jeg fanger ham i at køre et stykke chokolade ind i munden. Jeg samler det mørke lille stykke chokolade op, som han har kastet på mig, og kaster det tilbage på ham, og rammer ham, til mit held, lige på kinden. Han ser med det samme ondt på mig, og jeg sender ham et kækt smil.

"Stop i to, inden det går galt" siger Liam fornuftigt, da han har lagt sin opmærksomhed imod os. Jeg ruller med øjnene, inden jeg vender opmærksomheden mod Louis, som har hældt den rigtige mængde mel op i den røde plastikskål, som står placeret på den metalgrå vægt.

Et pludselig kast med chokolade stykket fra før, der endnu engang rammer mig i baghovedet, får mig til at kigge surt på Niall som står med et stort irriterende smil klasket på sine læber, som afsløre hans næsten usynlige hvide bøjle. 
"Oh no, you didn't" siger jeg vredt, og Niall siger pludselig skræmt på mig, og sætter med det samme i løb ud af køkkenet. Jeg følger hurtigt hans eksempel, og løber efter ham ind i stuen. 
Til mit hæld fjernede det bløde gulvtæppe benene under ham, og han lander med et bump på gulvet, efterfulgt af et grin der undslipper hans læber. 

Jeg smiler frydende, og løber med det samme over til ham, og sætter mig med et bump på mig, så han udstøder en lyd, der lyder som når man taber pusten, hvilket han nok gjorde. 
"Stopper du så med at kaste chokolade på mig?" spørger jeg alvorligt, dog med et frydende smil om mine læber. Mine hænder har jeg omkring hans håndled, som jeg presser mod gulvet så han ikke kan bevæge sig. Han udstøder et grin, inden han på en sjov måde, nikker på hovedet. 

"Godt" mumler jeg, inden jeg rejser mig op. Og lige da jeg tager de to første skridt, vikler en hånd sig omkring min ankel, hvilket får mig til at sætte kurs mod gulvet. Det er som om at det hele går i slowmotion, og først da jeg kan mærke det hårde gulv under mig, og en lille smerte skyde igennem min krop, går det op for mig at jeg er landet på gulvet. 

"Niall, dit store svin" råber jeg op, og sparker ivrigt med benene, da han har fået viklet begge sine hænder om hver sin ankel. Jeg hader simpelten når folk har fat om mine ankler, og i det hele taget ben. Det er bare så ubehageligt, og jeg ender altid med at falde direkte i gulvet. 

En masse stemmer og en masse trampen, bliver tydeligere og tydeligere, og det går langsomt op for mig, at det er drengene og Perrie som er løbet ind til os. "Vi hørte et ordenlig bump - faktisk to - og så et råb, hvad sker-" mere nåede Perries ivrige stemme ikke at sige, før hun får øje på os på gulvet, og udstøder med det samme en høj fin klokkelatter, som de andre drenge er hurtig til at bakke op, med deres drengegrin. 

"Hvad sker der her?" griner Zayn og ser forvirret på os, hvilket får mig til at rulle med øjnene. Er det ikke tydeligt, eller er han bage fuldkommen idiot? Zayn har altid været så dum til at spørge, at det næsten er helt ulovligt. "Er det ikke tydeligt? Din fine ven, Niall, skvattede i gulvtæppet, og da jeg skulle til at gå, tager han fat i min ankel og hiver mig på gulvet. Og her ligger jeg så, som en flad pandekage, og prøver at få Niall til at give slip på mine ankler" siger jeg irriteret, og sparker endnu en gang ivrigt med mine ben, får at få ham til at give slip, og denne gang virker det faktisk. 

Jeg sender Niall et irriteret blik, inden jeg kommer op og sidde. Jeg kigger håbløst op på drengene og Perrie, som står og griner af mig uden at hjælpe. Tak for det. 
"En hånd tak" siger jeg og rækker en hånd frem. Louis ser håbløst på mig, inden han trasker frem imod mig, men tager ikke min hånd. Han ligger stille sin arm om livet på mig, og den anden under min ben, og pludselig kan jeg ikke længere mærke gulvet under mig, og det går op for mig at Louis løfter mig op som en baby, eller et barn. Jeg ser lidt små-chokeret på ham, da han får mig op så let som ingenting, og fordi at han bare bære mig, når jeg alligevel bare skal op og stå. 

Louis begynder stille at gå med mig, ud af stuen, og hen imod køkkenet. Mine arme er placeret på hans bryst, da jeg ikke lige ved hvor jeg ellers skal gøre af dem. Jeg prøver at dreje mit hoved mod de andre bag os, og jeg får med det samme øje på en irriteret Zayn, hvilket giver et stik i mig. Jeg vil ikke have at han skal være irriteret eller sur, det kan jeg virkelig ikke lide. 

Mit blik køre dog vide på de andre, og jeg får hurtigt øje på på Harry som har en grinende Niall på ryggen. En glad følelse ligger sig tungt i min krop, før et stort smil glider over mine læber. De drenge har en vildt positiv effekt på mig, og den er ret rar. Jeg havde aldrig troet at de ville få mig til at føle mig så glad, og levende, men det er virkelig lykkedes dem. De har ændret sig meget på deres væremåde, og det er kun positivt. 

Jeg bliver pludselig sat ned foran bordet, hvor den røde plastikskål stadig står placeret, og Louis står hurtigt ved siden af mig. "Det behøvede du ikke" mumler jeg, og ser nærmest flovt på ham. Han sender mig et varmt smil, før han stille køre en hånd igennem hans perfekt satte hår, "jeg ville gerne" lyder hans svar, inden han begynder at måle noget sukker op der skal i kagen. 

Et stort smil breder sig på mine læber, før jeg svagt ryster på hovedet af ham, og begynder at hælde noget kakaopulver i kagen. Vi laver en art af en chokoladekage, men det er ikke helt et chokolade kage, hvis i forstår?

"DET ER FOR MEGET - men lige meget" skriger jeg pludselig, da Louis har hældt for meget sukker i, men det skader vel ikke? Eller noget. En smule ekstra sukker, kan vel ikke skade så meget, så det er lige meget. 
Louis slår et hvin op, da det går op for ham hvad jeg lige har skreget, men trækker derefter lidt på skulderende, som om at det er lige meget, hvilket det også er. Jeg slår et minimalt grin op, og hælder derefter en smule mere kakao i, inden jeg sætter kakaopakken fra mig, og ser på Louis som lige har sat sukkerpakken fra sig, og hans øjne fanger straks mine.

I think I know, what the unknown effect is...

 

†††

 

Undskyld at kapitlet blev ret kort, men jeg ville ikke lade jer vente længere. I må altså undskylde at det blev så kort, og udeltaljeret, men som sagt, synes jeg ikke i skal vente mere. 

Næste kapitel bliver nok længere, og muligvis mere detaljeret, og jeg regner med at det næste kapitel kommer imorgen, eller en anden dag. 

Tak for de allerede 61 favoritlister, det er helt sindsygt. Mange tusinde tak.

I må meget gerne sætte den på favorit, like den, og smide en kommentar. Det vil betyde en del. 

Elsker jer.

Annesophie xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...