Stjernestøv og englesang

Et Fantastisk familien juleventyr! <3

0Likes
0Kommentarer
389Visninger
AA

3. engle sang juleaften

 

Den hang i både røde og hvide bånd, den kæmpe krans var som lige så stor som et møllehjul.  Albert var manden i huset, efter deres far gik bort sidste vinter på grund af lang tids sygdom. Det tog rigtig hårdt på deres mor og derfor snakker de aldrig om ham fordi at det gør ondt på deres mor.  Albert havde derfor overtaget alle pligterne på gården med hjælp fra byens andre mænd, Ulrikke klemte hårdere fat om hendes lommetørklæde i lomme på hendes forklæde, de tænkte begge tilbage på deres sidste vinter med deres far. Begge deres ansigter viste at det var hårdt at se laden blive pyntet op igen, uden at have muligheden for, at gå ind til deres far og fortælle om hvor smukt det er blevet.  Deres mor Alma kaldte igennem den sne fyldte gård på Ulrikke, både Albert og Ulrikke smilede et smertefyldt smil men kiggede rundt i laden og kunne mærke den stærke julestemning i hele rummet og så forsatte Albert med at færdiggøre laden og Ulrikke gik ud af skydedørene igen. 

Alma var godt i gang med at pynte døren med den fineste grankrans som var formet som et hjerte, Ulrikke kom løbende igennem det ankel høje sne og skyndte sig ind i det varme hus. Døren blev lukket og Alma kom ind i stuen hvor Ulrikke var i gang i med, at lune hende små røde kolde fødder henne ved ilden i pejsen.  Alma satte sig ned ved siden af Ulrikke, Ulrikkes blik var fastfrossen på de levende flammer i pejsen og Alma så ildens flammer spejle sig i Ulrikkes små enkle tåre der var undsluppet hendes øjenkrog.  Ulrikke snøftede et par gange men fjernede aldrig blikket fra flammerne, Alma lod Ulrikke tænke så kunne hun forklarer når hun blev klar til det. De sad i lang tid hvor de bare iaktog flammerne, efter flere minutters stilhed rømmede Ulrikke sig og kiggede med hendes glade mens sorgfyldte ansigt over på hendes mor og spurgte ” tror du far kigger på os?” hun snøftede igen og ventede på et svar.  Alma lagde begge hendes hænder omkring Ulrikkes og kiggede smilende ind i hendes forventnings fulde blå øjne, hvorefter hun svarede ”jeg ved at han holder øje med jer alle og, at han er stolt af dig og de andre!” hun lænede sig over i mod Ulrikke og kyssede hende blidt på hendes lille pande.  

Alma holdte hende tæt ind til sig og de sad der i et stykke tid, sneen begyndte at falde igen uden for vinduet og da besluttede de sig for at komme i gang med den store julemiddag.  Den dejlige duft af flæskesteg, kartofler, og mange andre herlige juledufte fyldte det store stuehus, og sneen faldt blidt udenfor, fnug for fnug lagde snefnuggene sig ovenpå hinanden og gjorde den frosne jord hvid igen.  Bornholmeruret ringede seks da alle drengene og Annemarie kom stormene igennem døren, de blev taget godt imod af den dejligste julemadsduft og de hjalp alle sammen til for at få det sidste af den fantastiske mad færdig. Albert skar kødet for som deres far plejede, at gøre, tvillingerne tog sig af kartoflerne, Magnus lagde kødet over på deres bedstemors gamle sølvfad, Jasper og Gustav tog sig af, at gøre rødkålen færdig, mens Annemarie og deres mor Alma dækkede bordet pænt oppe i spisestuen. De lagde den traditionelle røde juledug med juletræer på det store bord. Mens resten af familien var i gang med, at gøre maden og bordet færdigt, var Ulrikke bag lukkede dobbeltdøre gået i gang med, at tænde lys for lys på det store pyntede grantræ inde i stuen.  Alle lysene var blevet tændt og oplyste hele stuen, Ulrikke kiggede ud af vinduet og nød synet af den stille faldne sne hun synets, at det lignede smukt stjernestøv som var sent fra himlen på denne helligeaften.  

De spiste den dejlige julemad inde i spisestuen, Alma Borg kiggede langs hele bordet og så ind i øjnene på hendes egne små engle. Efter den store middag samlede hele familien Borg sig foran de to dobbeltdøre ind til stuen, og bag ved de to døre stod det smukkeste juletræ og alle børnene kunne næste ikke vente. Ulrikke tog fat om de to håndtag og åbnede efter lang tids spænding dørene og hele familien samlede sig omkring det store træ.

De tog alle hinanden i hænderne og så lød den smukkeste englesang, da de alle stille gik rundt om det perfekte træ og sang den hellige sang ” Et barn er født i Betlehem”.  Efter at have sunget sange, hørt juleevangeliet, fået en lille pakke af deres mor gik hele familien over i laden.  Hele byen var i den store lade hvor de nød denne hellige aften sammen med resten af byen, Albert tændte alle de fire lys i adventskransen og alles blik var vendt imod den store krans.  De sang igen en sang og rummet blev fyldt af engle sang mens stjernestøv dryssede ned udenfor laden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...