+13 Heartbreaker -1D

Emily er 17 år, lever sit liv i luksus, og hendes selvtillid er i top. Hendes hverdag består af at hænge ud med veninderne, fester og shopping. Men da hendes bedste veninde Allison, bliver dumpet af Liam Payne, fra det verdens kendte boybandt One Direction, udtænker Emily og Allison en plan. Den plan, går ud på at knuse Liams hjerte. Men kan Emily holde sin facade, når alting bliver vendt på hovedet, og Emily får ukendte følelser for Liam? Og vil hun i sidste ende kunne knuse Liams hjerte, og vende tilbage til sin hverdag, som den hun var engang? *Læses på eget ansvar, da der kan forekomme stødende scener og sprog.*

8Likes
1Kommentarer
910Visninger
AA

3. kapitel 2

 

Jeg vågnede ved at min mobil ringede højt. Forvirret satte jeg mig op i sengen, og tog min mobil op til mit øre. 

"Det er Emily?" mumlede jeg træt. Jeg kunne høre et lille snøft og et voldsomt blæsevejr i baggrunden, hvilket fik mig til at rette mig ordenligt  op i sengen. 

"Kan jeg komme over?" Jeg genkendte stemmen med det samme, Allison. 

"Ja selvfølgelig" Jeg var rimelig forvirret lige nu. Allison burde være hjemme hos Liam nu, ikke udenfor og  græde midt om natten. Jeg rejste mig op med et suk, og begyndte at tage noget tilfældigt tøj på, som lå hen over min stol.

Efter at jeg var kommet hjem, fra Allis om min shoppe tur, var jeg taget ned i fitness centret. Det var et stykke tid siden at jeg havde været der og jeg følte at jeg trængte til det. Jeg måtte indrømme at det var noget, som jeg havde savnet. Jeg elskede at træne og at holde min krop i form. Da jeg kom hjem, havde jeg taget et langt varmt bad, hvilket jeg var ret glad for. Jeg elskede at stå under det varme vand. Det var som om, at det varme vand løsenede mine muskler op hvilket fik mig til at slappe af. Det var også derfor, at jeg blev så irriteret hvis nogle forstyrrede mig. Resten af dagen gik ellers bare med at flyde ud på sofaen og se tv. Hvilket vil betyde Gossip Gril, seriøst det var den bedste serie ever. Jeg var gået i seng da klokken var omkring halv elve, og havde simpelhen ikke orket at tage nattøj på. Men lidt doven har man vel lov til at være engang imellem ikke?

Jeg gik ud i den tomme mørke gang, mens jeg tændte lys på min vej. Min far og mor var blevet skilt for cirka fire år siden. Jeg havde valgt at blive i London med min far, da min mor rejste til USA. Det betød at jeg ikke havde set hende i tre år. Det var simpel hen for svært at se hende. Jeg var så vred, over at hun rejste da jeg havde mest brug for hende. Hun svigtede mig. Jo hun havde inviteret mig over til hende et par gange, men jeg havde hver gang afvist. Det var ikke fordi at jeg ikke savnede hende, for det gjorde jeg. Som tiden gik, blev det bare svære og svære, og nu følte jeg mig ikke klar. Min rejste meget med sin arbejde, hvilket betød at jeg ofte var alene hjemme. Jeg savnede ham meget, når han var væk, men så var jeg for det meste hos Allison.  

Jeg satte farten op, da en banken på hoveddøren begyndte. Bekymringen for Allison voksede i mig, da jeg så hende. Tåre trillede ned af hendes kinder, og hendes mascara hang ned af hendes kinder. Hun var iført en sort kjole som gik til midten af hendes lår, der var helt gennemblødt. Gåsehuden på hendes arme afslørede at hun var kold, og hvad været uden for et stykke tid.  

Jeg lod hende komme ind af døren, for bagefter at trække hende ind i et kram. Hun rystede, men jeg var i tvivl om det kun var af kulde. Vi stod i lang tid, bare og holdt om hinanden. Jeg var vred på Liam, selvom jeg ikke vidste hvad der var sket. Man sender sku da ikke sin kæreste hjem, alene midt om natten. Hvad fanden tænker han på? Han burde i det mindste have kørt hende hjem. 

Jeg trak mig væk fra Allison, da det gik op for mig, at  hun ville blive syg hvis hun ikke fik varmen. 

"Tag et bad, så kan du fortælle mig hvad der er sket." Sagde jeg og skubbede hende i retning af badeværelset. Jeg havde aller mest lyst til, at hive  hende over i sofaen, og høre på hende. Men jeg vidste, at hun havde brug for at få varmen. Jeg vendte mig om mod køkkenet, for at lave noget varmt til os. Da du nok var lige hvad hun havde brug for.

Cirka tyve minutter sener, kom Allison ud noget af mit joggingtøj, som jeg havde lagt frem til hende på mig seng. Hendes øjne var røde, og hun så bare tavst ud i luften, da hun sig ned i sofaen ved siden af mig. Jeg kiggede bekymret på hende, og skubbede stille et tæppe hen til hende. Der var stilhed i et stykke, da ingen af os sagde noget. 

"Hvorfor er du ikke hos Liam?" Spørgsmålet røg bare ud af mig, uden at jeg tænkte ordenligt over det. Det var ikke meningen, at det skulle være blevet formuleret sådan, så det lød som om jeg ikke ville havde, at hun var her.

"Liam, slog op med." Allisons blik var stadig rettet ned mod hendes hænder, som om at hun holdt noget dyrebart.

Jeg fik det helt dårlig over at have spurgt. sårbarheden i hendes stemme, gjorde ondt på mig. Jeg havde virkelig lyst til at sige noget, men jeg vidste ikke hvad. Jeg havde aldrig set hende sådan her før. Hun havde aldrig lukket mig ude på denne her måde. Det var sjældent at hun vidste sine sårbare sider, så det her havde jeg svært ved at takle. Jeg var vred, vred på Liam og ked af det på Allisons vegne. Jeg havde lyst til at køre over til ham, og fortælle ham hvilken nar han var. Allison var min bedste veninde, og jeg hade at se hende såret. Hun var der jo altid for mig, og hun var min støtte. 

"Det er jeg virkelig ked af Alli." 

Hun rystede på hovedet. "Jeg forstår det bare ikke. Jeg troede at alt var okay." Hendes knækkede over og tåre trillede igen, ned at hendes kinder.

"Sagde han hvorfor?" 

Allisons ansigt så med et forpint ud, og så kiggede hun på mig. "Han sagde, at han ikke længere havde følelser for mig.  At gnisten var væk. Det er sikkert fordi, at han synes at jeg ikke er god nok til ham længere, fordi at han er blevet så kendt." Hendes stemme lød nu pludselig vred. 

"Sagde han det?" spurgte jeg overrasket. Hun rystede på hovedet. 

"Det behøvede han ikke engang, Em. Jeg kunne se det på ham." 

En voldsom vrede, skød op i mig med det samme. Det var ikke en grund at slå op med hende fordi, at hun ikke var kendt. Fuck hvor var han latterlig. Liam fortjente overhovedet ikke Allison. 

"Em, jeg tror ikke, at du forstår hvor lille og ynkelig og følte mig. Jeg følte, at jeg bare var en som han havde brugt, og kunne smide væk når det passede ham. Jeg ville ønske at jeg kunne give igen, på en eller anden måde." Jeg forstod hende udmærket godt. følelsen af, at blive trådt på, var noget jeg kendte alt for godt til der hjemme fra. Jeg havde lyst til, at give Liam sin egen medicin præcis lige som Alli havde. Det fortjente han. Han skulle føle det sammen, som han havde havde fået hende til at føle smerte og at blive ydmyget, ikke at føle sig værdig og brugt. Det var der jeg fik ideen.

"Det tror jeg også at du kan få" sagde jeg og smilede ubevidst.   

"Vi tager hævn, Alli." Hun kiggede undrede på mig.

"Vi knuser hans hjerte , ligesom han knuste dit." Et lille smil spillede på hendes læber, da hun forstod hvad jeg mente. Hendes ellers så triste ansigt, lyste op i tanken om hævn.

 

 

 

Klokken var tre om natten, og vi var i fuld gang med at planlægge vores plan.

Allison havde insisteret på, at jeg skulle være den som gjorde det. I starten havde jeg ikke rigtigt haft lyst, men Allison, havde sagt, at jeg var den eneste som hun stolede nok på til at lade mig have den kontakt med ham, som jeg skulle for, at det ville virke troværdiget. Jeg var blevet glad over, at hun havde sagt det. Det beviste også bare, hvor stærkt vores venskab var. For hvis en trådte på Allison, så trådte man også på mig. Så nu glædede jeg mig faktisk. Altså ikke at være tæt på ham og nusse og sådan, men at lege med ham. Præcis som han havde gjort med Allison. 

 

_____________________________________________________________________________________________

 

Hvad synes i om Allison og Emilys plan om, at knuse Liams hjerte? 

Undskyld for ventetiden, men har haft ret travlt i denne her uge.

PS. Kapitlet er ikke rettet igennem.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...