When You're Gone (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2013
  • Opdateret: 2 dec. 2014
  • Status: Igang
Isabelle og hendes tvillingesøster havde en gang et meget tæt forhold. Det blev dog ødelagt da en bil kørte dem ned. Isabelle overlevede, men det gjorde Isabella ikke.

Nu, to år efter ulykken,er Isabelle stadig knust. Så knust at hendes forældre sender hende til England.
Det hele går fuldstændig galt for hende, og hun gør det hun hat haft lyst til at gøre i alt for lang tid. Selvmord.
Men nogle drenge redder hende i sidste øjeblik, og hun hader dem for det. Hvorfor kunne de ikke bare lade hende dø? Det ville havde gjort hende meget mere lykkelig.
Men hvad nu hvis de drenge så er hendes døde søsters idoler? Og hvis de ikke vil lade hende være i fred?

49Likes
91Kommentarer
4777Visninger
AA

2. Prolog

 

Det havde lige ringet ud, vi havde fri. Det betød at mig og Isabella skulle ind i byen og købe fars fødselsdagsgave. Jeg kiggede over på Isabella for at se om hun var klar til at gå.

Vi fik øjenkontakt og jeg sendte hende et smil, som hun hurtigt gengældte. Hendes øjne strålede, det gjorde mine sikkert også. Vi havde de samme øjne, vi var faktisk helt ens, udover vores tøj.

"Er du klar?" Spurgte hun mig glad. "Selvfølgelig!" Vi skyndte os ud af klasseværelset. Vi havde travlt, hvis vi skulle nå at købe det hele til far.

Vi gik ad af skolen med hinanden under armen. Folk smilede til når vi gik forbi dem. For dem var vi de søde tvillinger, der var venner med alle. Og det var vi jo også, vores liv var fantastik. 

**

Vi var næsten færdige med at købe gaverne, og nu skulle vi bare over til busstoppestedet.  Det var lige på den anden side af vejen. Vi hørte musik imens vi gik. Det gjorde vi tit.

Noget af det eneste der ikke var ens ved os, var vores musiksmag. Hun var blevet en kæmpe fan af det der boyband. De hed vidst nok One Direction, eller noget i den stil. Jeg var mere til pop/rock, og sådan noget.

Men One Direction lavede da noget okay godt musik. Det var bare ikke lige min stil, det var derfor vi gik med hver vores Mp3- afspiller. 

Vi var på vej over vejen. Jeg kiggede over med Isabella, og fik øje på en bil. Det hele gik lige pludselig i slow-motion.

Isabella kiggede på mig med et stort smil, og da jeg bare rystede skræmt på hovedet kiggede hun bag sig, og skreg. Det gjorde jeg også. 

Bilen ramte Isabella, som fløj ind i mig, mens bilen ramte mig. Isabella kiggede mig i øjne. Det var tydeligt at hun var bange, det var jeg også. Det var det sidste jeg så inden alt blev sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...