En enkelt rejse

Emma vågner op en lørdag morgen, og forbereder sig til en helt almindelig dag. Men det bliver det bare ikke. Emma er helt vild med Sci-Fi, og da hun bliver hevet ombord på et rumskib, starter hendes livs rejse.

Historien er ikke slut endnu, og jeg vil skrive videre så snart jeg kan :D

2Likes
5Kommentarer
547Visninger

1. Lørdag

"Biiiiiiip!!! Biiiiip!!!" Mit vækkeur hoppede op og ned på mit skrivebord uden at tage hensyn til mig. Hvis det bare ville stoppe af sig selv. Jeg trak puden op over hovedet og prøvede at ignore lyden. Det varede ikke længe før det bliver overdøvet af noget endnu højere. "Emma!! Sluk dog det forbandede ur!!" Min mor, min helt almindelige mor, formåede at overdøve mit forbandede vækkeur. "To sekunder mor" Jeg langede ud med hånden, uden at flytte puden fra mit ansigt, og prøvede desperat at slukke uret. Det lykkedes. Stilhed. "Kan du så komme op din dovne hund, det er ikke lørdag længe hvis du bliver ved med at ligge der!" Er det lørdag?? Det skulle man ellers ikke tro med det postyr. "Mor, bare lad mig være, du kan vel købe juletræ uden mig?" Lørdag den 15 december. Juletræ-dag. "Jamen så tager jeg da bare William med istedet" William, min 3 år yngre bror. "Ja gør det mor" Jeg hørte hende skynde på William istedet. Stakkel. "Jamen så går vi. Farvel Emma, vi er tilbage ved 2-tiden." Jeg hørte dem lukke døren og starte bilen. De er gået. Endelig er jeg alene. Selv om det nok ikke hjælper på denne lørdag. Der sker jo ingenting i den virkelige verden. Jeg kigger i min bogreol, der er fyldt med science fiction, og trækker min yndlings bog ned. The Hitchhikers guide to the galaxy - Douglas Adams. Det mit eksemplar er så slidt, at siderne knap sider sammen. Jeg har læst den tusindvis af gange. Og hver gang jeg læser den, ønsker jeg at mit liv var en lille smule mere Arthur Dent. Det vidste jeg selvfølgelig ikke at det ville blive.

Hej mor og William. Jeg er ude og gå en tur, og er måske ikke kommet hjem når i er. I skal ikke blive nervøse, jeg har min mobil med. Elsker jer, Emma.

Mens jeg gik ned af hovedgaden og gloede på vinduer, spekulerede jeg igen på livet. Jeg gik og gik, og spekulerede og spekulerede. Jeg gik forbi spise-steder, tøjbutikker og en boghandlen. Til sidst var jeg så opslugt af mine tanker, at jeg ikke så den. Jeg har senere spekuleret på, om det var derfor jeg var den eneste der kunne se den. Det endte sådan set med, at jeg gik ind i den. Bogstavlig talt. Det gav et ordenligt "Bonk" Jeg kiggede op, og så ingenting. Jeg var gået ind i noget der ikke var der. Typisk. Men da jeg gik videre, gik jeg endnu en gang ind i noget. Jeg kiggede frustreret op, og gav luften dødsblikket. Efter et par minutter var der ikke sket noget, men jeg kunne stadig ikke gå frem. Til sidst løb mit temperament af med mig. "En eller anden fortæl mig hvad jeg går ind i!" Jeg havde råbt ud i luften, og høstede et par blikke. Jeg vendte rundt for at gå tilbage, da en lyd fik mig til at vende tilbage. Der var en slags låge i luften. Den svævede et par centimeter over jorden, og åbnede sig derefter. Det var meget mørkt, men jeg kunne skimte et rum, inde bag lågen. Jeg kiggede forvirret rundt, for at se om andre havde bemærket noget, men de gik bare videre som altid. Hvad nu?? Skulle jeg gå ind, eller gå min vej. Lige da jeg var ved at gå endnu engang, nåede en stemme mig. Fremartet og dragende, den kom fra lågen. "Der er åbent. Kommer du??" Jeg satte det ene ben foran det andet, og sprang ind gennem lågen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...