The Adventures Of Raindance Maggie [1D fanfic]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2012
  • Opdateret: 26 maj 2013
  • Status: Igang
Maggie er en 18-årig pige, født og opvokset i byen Taylorsville, Utah, USA. Maggie's far dør pludseligt i en bilulykke, og ikke længe efter finder Maggie's mor en ny mand. Uheldigvis kommer Maggie og sin stedfar ikke så godt ud af det med hinanden, og Maggie søger råd hos sin bedste veninde Tess, som snakker om hvor fedt det ville være at tage på en roadtrip tværs over USA.
Maggie og Tess tager afsted, og før de ved af det er de på vej ud på et hæsblæsende eventyr, fyldt med udfordringer, nye bekendtskaber og uforglemmelige oplevelser.

8Likes
6Kommentarer
794Visninger
AA

1. Pilot

"Er det den der?!" Spurgte jeg med rynkende pande.
"Ja, det er det" sagde bilforhandleren med en hæs whisky-stemme.
 "Du kan ikke finde en bil bedre end denne til 2500 dollars." sagde han, og bankede let på køleren af den blå bil.
Der lød en skramlen af metal fra motoren af. 
"Ehm... er du sikker på at den kan køre?" spurgte jeg skeptisk.
"Altså det er jo en ældre sag, men jeg lover dig for at den kan køre" sagde han mens han nikkede. 
"Jamen i så fald" sagde jeg med falsk selvsikkerhed, og rakte ham pengene.
Han smilede, tog armen rundt om mig, og styrede mig over mod bilforhandlerens hovedbygning.
"Hvad siger du til at vi ordner papir-arbejdet inde på kontoret?"
"Det lyder fint" sagde jeg, og smilede.


Min mor sad i gyngestolen på verandaen da jeg kom hjem, men rejste sig hurtigt, da jeg kørte ind i indkørslen i den raslende bil. Jeg åbnede bildøren og hoppede ubesværet ud af bilen og ned på den varme cementindkørsel.

"Maggie, hvad er det her" Sagde min mor og pegede på den gamle bil.
"Det er min nye bil" sagde jeg med mit bedste "gavtyve-smil".
"Hvorfor har du købt en bil? Du har jo slet ikke brug for sådan en!"
"Jeg har jo sagt at jeg gerne vil have mulighed for at besøge bedste noget mere...
Desuden er jeg jo ved hende hele sommerferien alligevel" sagde jeg henkastet. 
"Nå, og det mente du ikke var nødvendigt at fortælle mig? Eller hvad?".
Min mor lød irriteret.
"Det har jeg sagt jo sagt til dig" løj jeg. 
"Nå, så siger vi det" vrissede hun.
"Hvem havde du så tænkt dig skulle passe på Fred?" sagde hun med en smøret stemme.
"Det gør jeg da. Du tror da vel ikke at jeg lader Fred blive her hos jer?" sagde jeg léende.

Fred er min hund, han er er en Border Collie, og følger mig i tykt og tyndt. Jeg fik ham da jeg var omkring de 15 år, det var lidt efter min far døde. Jeg fik ham faktisk da min mor begyndte at date Todd - min stedfar. Jeg tror at hun gav mig Fred af bare skyldfølelse. Hende og Todd blev gift kun 7 måneder efter min fars ulykke - lige tidligt nok efter min smag, og derfor blev jeg ret vred på hende, ikke fordi jeg ikke ville have at hun skulle være glad, men fordi det virkede som om hun allerede havde glemt min far, hvilket jeg bestemt ikke brød mig om.
 Nå, men tilbage til historien.

 

"Nu skal du ikke være næsvis, Maggie, det klæder dig ikke" sagde min mor surt.
"Slap af, jeg driller bare" sagde jeg med et smil der emmede af sarkasme.
Min mor opfattede tydeligvis ikke sarkasmen i min stemme - og mit smil, og svarede:
"Ok ok, husk nu at det er din tur til at lave aftensmad i aften"
"Oh.. fuck... Jeg øhh.. ok" sagde jeg.

Sådan noget pis, det havde jeg helt svedt ud, men jeg skulle jo over til Tess i aften. Fuck.

Tess er forresten min bedste veninde, vi mødtes for første gang i børnehaven, og har været uadskillelige lige siden. Ok, ikke flere afbrydelser... Carry on:

 

"Mor! Har du købt ind til aftensmaden?" råbte jeg efter hende.

Hun var på vej op ad trappen til verandaen, men da hun hørte min stemme drejede hun rundt på stedet og svarede:

"Nej, selvfølgelig har jeg ikke det. Du ved udmærket godt at du både skal lave maden OG købe ind til det"
"Ja, men jeg håbede bare lid-" Jeg holdt op med at snakke, da jeg så at min mor allerede var gået videre op ad trappen, og var på vej til at sætte sig ned i den gamle knirkende gyngestol igen.
"Typisk" mumlede jeg.

Jeg luntede op ad trappen forbi min mor - der nu sad med et ugeblad i skødet og et glas limonade i hånden - og gik videre ind i det kølige hus. Jeg gik ud i køkkenet og så husholdningspengene ligge på bordet ligesom de plejede at gøre hver evig eneste torsdag. Jeg tog pengene puttede dem i min baglomme, og gik ud til min "nye" bil. I forbifarten kastede jeg et blik på min mor, hun sad i præcis samme stilling som da jeg gik forbi hende første gang. Hun måtte være meget opslugt af hvad hun læste, for hun ikke så meget som kiggede op da jeg trådte ud på verandaen. 

"Jeg smutter nu" sagde jeg.
"Mhhmm" sagde hun - stadig uden at kigge op.
"Ses senere" prøvede jeg igen.
"Vi ses" sagde hun, og jeg sværger hun ikke så meget som blinkede. Jeg opgav evred, og smuttede hurtigt ned ad trappen og ud i den gamle skrammelkasse af en bil.
Åh gud, havde jeg virkelig købt den? Jeg sukkede og tænkte: "hvorfor ventede jeg ikke bare den ene uge, så ville jeg blive 18, og jeg kunne få udbetalt de penge min far efterlod mig, og så ville jeg have muligheden for at købe en bedre bil". Fordi jeg var ung og naiv, derfor. Desuden var jeg kommet til den konklusion at jeg bare måtte væk fra Taylorsville - og min familie, hurtigst muligt, ellers ville jeg bare blive sindsyg og ende på den lukkede. 
Jeg drejede nøglen. Bilen gav en skrattende lyd fra sig, men startede dog uden større problemer.
Tess og jeg havde været på udkig efter den helt rigtige bil i flere uger, den skulle være helt perfekt til den road-trip vi skulle på om et par uger. Den road-trip som ingen af os havde fået lov til at tage ud på, men vi gjorde det alligevel - det hørte jo med til at være ung og naiv, så vi var i vores fulde ret til at gøre det, eller... det var i hvert fald hvad vi bildte os selv ind.
Efter lang tids søgen fandt vi endelig den helt rigtige bil, en bil der var selvskrevet til road-trips. Et folkevognsrugbrød fra 60'erne, bedre blev det altså ikke. Og så fandt vi endda en til en rimelig pris, dog ret gammel og rusten, og den havde klart brug for en kærlig hånd. Heldigvis er Tess' bror, Chris uddannet mekaniker, og han var mere end villig til at hjælpe os med vores lille "bil-projekt". Planen var at jeg skulle overlade bilen til Chris i dag, og så havde vi ellers 2 uger til at få den i stand, deadline var torsdag inden ferien - altså om lige præcis 2 uger.
Tess og jeg havde timet det meget nøje. Min mor har altid nattevagt på hospitalet fra torsdag til fredag, og hun kommer som regel først hjem kl. 8 om morgenen, og så sover hun ellers til langt op ad dagen - i hvert fald længe nok til at jeg kan få hentet Fred uden at hun er vågnet, og længe nok til at jeg helt kan undgå hende, så hun ikke begynder at stille spørgsmål. Hun skulle helst ikke opdage at jeg var på vej til at køre alene (sammen med Fred og Tess) ud i den store verden (USA). Min stedfar er på forretningsrejse hele den uge, så ingen problemer der. Min største bekymring er hvis de begynder at stille spørgsmålstegn ved min lille hvide løgn. "Hvorfor skal du være hos bedste hele sommeren? Hvad skal du lave der? eller endnu værre, hvis de beslutter sig for at komme og besøge mig. Bare tanken gør mig dårligt tilpas.
Tess' forældre derimod, er skilt, og snakker ikke med hinanden, derfor var det let for hende. Hun fortalte bare sin far at hun var hos sin mor hele sommeren - og omvendt. Det var måske ikke en helt skudsikker plan, men helt ærligt, hvad var det værste der kunne ske?  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...