The Adventures Of Raindance Maggie [1D fanfic]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2012
  • Opdateret: 26 maj 2013
  • Status: Igang
Maggie er en 18-årig pige, født og opvokset i byen Taylorsville, Utah, USA. Maggie's far dør pludseligt i en bilulykke, og ikke længe efter finder Maggie's mor en ny mand. Uheldigvis kommer Maggie og sin stedfar ikke så godt ud af det med hinanden, og Maggie søger råd hos sin bedste veninde Tess, som snakker om hvor fedt det ville være at tage på en roadtrip tværs over USA.
Maggie og Tess tager afsted, og før de ved af det er de på vej ud på et hæsblæsende eventyr, fyldt med udfordringer, nye bekendtskaber og uforglemmelige oplevelser.

8Likes
6Kommentarer
798Visninger
AA

3. Awkward Silence

Dagene fløj forbi, og før jeg vidste af det var det sidste skoledag - og for mig og Tess' vedkommende var det tid til afgang, om et par timer vel at mærke. Først skulle vi slæbes igennem et par timer med taler og fællessang på skolens football-bane, og lad os bare sige at det ikke var alle der var lige begejstrede for at skulle sidde i den hede middagssol.
Det havde været en ualmindelig varm sommer, 36 grader og vi var ikke engang kommet ind i juli måned endnu - dette var ikke ligefrem den typiske temperatur i Utah, selv ikke om sommeren.
Jeg havde gjort mit absolut bedste for at undgå Tyler siden den dag jeg gik i stå med bilen, og det var sådan set gået ganske udmærket. Nu skulle jeg bare undgå ham et par timer mere - piece of cake.
Football-banen var nu godt fyldt med studerende, og før jeg vidste af det var Tess forsvundet i den tætte menneskemængde. Jeg kiggede rundt, men hun var ingen steder at se, så jeg besluttede mig for at  spørge en forbipasserende; Jennifer Glenclose - en af de populære typer - om hun havde set hende. Jeg gik helt tæt på hende for at hun kunne høre mig, og bemærkede straks duften af hendes parfume, frisk og ikke for kraftig. Jeg spurgte, men hun rystede på hovedet og lavede en "desværre-jeg-har-ikke-set-din-veninde"-grimasse. Jeg nikkede forstående, og begav mig videre i min søgen efter Tess.
Jeg gik lidt rundt imellem de mange studerende, men det var svært at få et overblik eftersom det var tætpakket med elever, som selv ledte efter sine venner eller som ikke vidste hvor de skulle gøre af sig selv. Pludselig hørte jeg en person sige mit navn, jeg vendte mig om og stod nu lige foran Tyler. Det var som om alt gik i stå omkring os, al larmen forsvandt, og det føltes som om vi stod i vores egen lille boble, bare os to, alene midt i mylderet af mennesker.
"Hey Mags" sagde han og smilede.
"ÅH HEJ!" sagde jeg, lidt for overgearet - og lidt for højt. Fuck! Få styr på dig selv Maggie, lad være med at virke for påtrængende.
"Hvor har du været? Jeg har ikke rigtigt set dig på skolen i et godt stykke tid, er du ok?"
"Øhm... Altså jeg har det fint" sagde jeg og prøvede at undgå at kigge ind i hans øjne, så jeg kiggede ned i jorden i stedet, men du skulle jeg ikke have gjort. Tyler lagde sine hænder på mine skuldre, og dette tvang mig til at kigge ham i øjnene.
"Hvis du har brug for at snakke så er du velkommen til at ringe eller komme forbi en dag" sagde han alvorligt.
"Hør, der er virkelig ikke noget galt, jeg har bare haft... travlt, det er alt" sagde jeg så overbevisende jeg kunne. 
"Ok, men vil du love mig at du ringer hvis der er noget galt?"
"Øh ja, jeg skal nok øh.. ringe" Sagde jeg smilende - bare for at virke mere overbevisende.
Tyler smilede tilbage, og sagde så:
"Ok" 
Han nikkede, og nu opstod der en dybt pinlig tavshed. Jeg prøvede desperat at finde på noget at sige, men min hjerne fungerede slet ikke ordentligt når jeg snakkede med Tyler, og specielt ikke lige nu hvor det var så varmt. Jeg lagde nu mærke til en dunkende hovedpine der bankede i mit hoved, og jeg var egentlig også ret svimmel. Måske jeg skulle sætte mig ned lidt, eller måske... Alt blev sort.

Jeg vågnede op inde i et køligt rum. Man kunne høre en kæmpe menneskemængde synge:

"Utah! With its Mountains and valleys.
Utah! with its canyons and streams.
You can go anywhere.
But there's none that compare.
This is the place!


Lyden kom udefra, den var meget dæmpet, men man kunne stadigvæk høre hvad der blev sunget. Lidt ligesom hvis man smider en dyne over en radio - hvorfor man skulle gøre det ved jeg ikke, men jeg kunne forstille mig at det var sådan det lød. Jeg opdagede at jeg stadigvæk lå med mine øjne lukkede, og blev nu usikker på om jeg skulle åbne dem; hvad nu hvis det var nogle andre i rummet? Nogen der sad og kiggede på mig lige nu? Ej, det var da en tosset tanke... pfft, awkward penguin much? Jeg var sikker på at min hjerne var brændt helt af, for altså helt ærligt - hvem bekymrer sig om sådan noget?! 
Jeg valgte dog at åbne mine øjne, og bemærkede nu noget der bevægede sig i øjenkrogen. Jeg satte mig hurtigt op og svingede mine ben ud over kanten af briksen jeg havde ligget på. Foran mig sad Tyler og Tess i hver sin stol ved siden af hinanden, og stirrede på mig med store øjne. Af hvad jeg kunne tolke ud fra deres ansigtsudtryk havde jeg måske sat mig op lidt for hurtigt, og været lidt for opfarende. Jeg fik prikker for øjnene og kunne mærke at jeg langsomt faldt bagover. Nogen - eller noget, greb mig dog inden jeg faldt ned på den anden side af den hårde briks. Det var skolesygeplejersken. 
"Hey hey hey, rolig nu, ikke så hurtigt" sagde hun.
Jeg genvandt lidt efter lidt min balance, og kunne nu sidde op selv.
"Hvordan har du det?" spurgte sygeplejersken og rodede lidt rundt inde i et skab. 
"Fint, selvom jeg er lidt svimmel" sagde jeg og smågrinede.
"Det er der ikke noget at sige til min ven, du virker til at være lettere dehydreret" sagde hun og hev et par plastikkrus frem fra skabet. Hun gik over til en vanddispenser og fyldte et af krusene op, og så stillede hun de resterende krus på et bord ved siden af. Hun rakte kruset frem mod mig og sagde:
"Drik det her, så burde du få det bedre om et par minutter"
"Tak" sagde jeg og drak al vandet der var i glasset i et par mundfulde.

Tess åbnede munden og sagde så:
"Maggie, Maggie, Maggie... har jeg ikke sagt til dig mindst tre tusind gange at du skal huske at drikke masser af væske når der er så varmt?"
Jeg smilede bare, fnyste af hende og rystede opgivende på hovedet.
"Jo mor" sagde jeg og grinede.
Tess satte sig ved siden af mig på briksen og sagde:
"Er du klar til den store køretur?"
"HELT KLART!" sagde jeg begejstret.
"Hvilken stor køretur?" Sagde Tyler
"Mig og Maggie skal på roadtrip" Sagde Tess glad - og havde tydeligvis ikke tænkt på at ingen burde vide noget om den roadtrip. 
"Roadtrip? Sig mig er det ikke ret farligt? Altså man har jo hørt historier i ved..." sagde Tyler, og så bekymret ud.
"Alt er jo relativt" sagde Tess drilsk. "Ik' os Mags?" Hun gav mig en albue i siden.
"Jo, jo det er det vel" sagde jeg.
 

Der blev pinligt stille.

Jeg sad lidt og tænkte, og besluttede mig for at det var på tide at vi skulle af sted.

"Trorduikke vi skalafstedTess?" Sagde jeg hurtigt, og hoppede ned fra briksen.
"øh, jo, jo det kunne da godt være" Sagde Tess forvirret.
Jeg greb hendes hånd og trak hende mod udgangen, jeg stoppede foran døren, vendte mig om og sagde:
"Vi skal gå nu Tyler, men øh god sommer" 
"HEJ HEJ TYLER!" råbte Tess ude fra gangen. 
"Øh god sommer" sagde han og smilede. Urgh det smil, det er så flot at det gør helt ondt.

Vi løb mod bilen der stod på parkeringspladsen, ligeglade med fællessang på skolens football-bane, ligeglade med skolen i det hele taget, og ligeglade med Tyler. Nej, det passede ikke. Jeg var ikke ligeglad med ham, men jeg vidste at den eneste måde jeg kunne komme ud af byen på var ved at flygte fra ham, ikke fordi jeg ikke kunne lide ham, men det her eventyr var Tess' og mit, ikke vores.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...