Please leave me|Justin Bieber (13+)

Trich er en selvkritisk person, der føler hun aldrig kan gøre noget rigtigt. Lige meget hvad hun gør, og lige meget hvad andre siger, syntes hun selv, at hun ikke kan finde ud af det. Men da den verdenskendte sanger Justin Bieber dukker op, forandres hendes liv. Justin ønsker at være sammen med hende, men Trich afslår. Justin bliver så vred, at han prøver at bruge andre midler og farligere metoder, der ikke altid er lige artige.. (Læsning på eget ansvar!)

2Likes
3Kommentarer
344Visninger

2. Kapitel 1

Jeg så ned på mit maleri, jeg havde smidt på bordet foran mig, som Picasso, ifølge en masse andre folk, ikke ville kunne gøre efter. Jeg sukkede, og smed det på bordet foran mig. Jeg gjorde aldrig noget rigtigt, og jeg hadede det. Pludselig gik døren op, og min mor kom forsigtigt ind. ,,Trich? Skal du have aftensmad?" Hun smilede let, og jeg tydede hurtigt i hendes ansigt, at hun var bekymret for mig. ,,Nej.. Ellers tak, ikke lige nu" Jeg smilede ikke tilbage. ,,Er du sikker?" Hun rynkede trist, bekymret, panden og så på mig med store øjne. Jeg nikkede, og tvang et falsk smil frem på mine tynde læber. ,,Ja.." Hun nikkede, og lukkede forsigtigt døren efter mig. Jeg bed mig i læben, tvang mig til ikke at skrige af irritation. Min mor og far var ekstremt bekymrede for mig, og det var kun fordi jeg næsten aldrig bevægede mig uden for mit værelse, og jeg havde ikke engang forsøgt at finde mig et job, selvom jeg var 18 år. Pludselig hørte jeg en høj, skinger latter, og jeg sukkede og himlede med øjnene. Haven brasede ind, skraldgrinende. ,,Du skulle fandme ha' set det, Trich! Mason smadrede en vase for øjnene af far!" Hun afbrød sin snak og skreg af grin igen. Jeg nød at se, at hun var glad, men jeg ville desværre ikke kunne meddele, at jeg tog del i hendes glæde. ,,Helt ærligt, Trich. Du er sgu da også bare sur hele tiden" Hun så på mig, og spidsede  læberne, mens hun gjorde sine øjne store og søde. Et trick, der virkede på mig før i tiden. Men nu har det bare ingen virkning. Haven, min lalleglade lillesøster, min evigt glade lillesøster, der elskede mig så højt selvom hun vidste det ikke var helt gengældt. Og jeg sad bare og gloede på hende, uden et smil på læberne. ,,Hvorfor er du det, Trich? Kan du ikke bare være glad ind imellem?" Haven sukkede, og kiggede ned i gulvet. Selvom hun var 13, blev hun stadig vildt trist når jeg var det - Og det var ret så tit jeg var det. Haven sukkede endnu engang, før hun så ud på Nikolaj, min pisseirriterende storebror, der ikke var moden nok til at flytte hjemmefra, ifølge mig. Han skulle nok snart, og på trods af at han var fucking irriterende, ville jeg komme til at savne ham. Jeg hørte døren klappe i, og jeg kiggede på det sted, Haven havde stået, og en tåre trillede langsomt ned af min kind.

Jeg så ud af vinduet, der var dugget helt til. Regnen silede ned udenfor. Jeg åbnede vinduet, og mærkede med det samme min arm prikke af kulde, og vandet silede ned af den. Jeg lukkede vinduet igen, sekundet før jeg trak armen til mig. Blikket blev rettet mod mine vægge, mit loft, mit gulv, og alt andet der befandt sig inde på mit trange værelse. Pludselig fik jeg kvalme. Bare lige, sådan. Stilheden trykkede mod mine ører, og jeg kneb øjnene i da smerten skød igennem mit hoved. Derfor åbnede jeg vinduet, og kravlede hurtigt ud af det. 

,,Hey.. Hvad skal du?" Jeg vendte mig om, og kiggede ind i en pæn drengs ansigt. Eller rettere, Justin Biebers ansigt! ,,Ha' luft" Mumlede jeg, og vendte mig om for at gå igen. Justin grinede let, og greb fat om min skulder. ,,Hvorfor nu? Det er pissedårligt vejr" Han skævede op mod himlen, og jeg trak på skuldrene. ,,Hvorfor er dú herude?" Mumlede jeg, og vendte mig om for at gå; Men selvfølgelig fulgte han efter mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...