Please Come Back {1D}

Amanda er Harrys kæreste. I hvert faldt til at hun slår op med ham. Harry havde - ifølge Amandas mening - været påtrængende og lidt irriterende.
Men når Harry deltager i X-factor, og kommer med i One Direction, ændre livet sig ikke kun for Harry - men også Amanda, som bliver mere og mere grebet af jalousi til de mange milioner af piger, som beundrer Harry alt imens, Harry stadig har hjertesorger over Amanda og hans brud.

Er det det rigtige valg Amanda har truffet ved at slå op med Harry?
Især da Harry begynder at date igen?

Det er altså meget fiction, bare så i ikke begynder at blive sure, eller klage.

3Likes
4Kommentarer
532Visninger
AA

4. Zombie

Riiiiing!!

Suk. Så var det hjem. Lektier. Mad. Søvn. Og så i skole, og bagefter den samme rutine igen.

Jeg tog min jakke ud af det mørkeblå skab, som skolen havde gevet mig og smed den over skoleuniformen, mens jeg bare stirrede hjernedødt ud i luften.
Skoleuniformen var forresten også mørkeblå. Mørkeblå nederdel, og mørkeblå blazer. Hvid skjorte, og mørkeblåt slips. Hvide knæstrømter, og valgfrie sko. Jeg gik normalt med et par sneakers, som var lyserøde, neongule eller lysegrønne. 

Jeg smækkede min hat op på hovedet, og slæbte min taske ud af døren. En hånd greb mig på skulderen. Jeg drejede hovedet.

Det var Annie. Annie Annie Annie.. 

Nej undskyld, det er bare den irriterende sorg i maven - som jeg forresten heller ikke havde nogen idé om hvorfor var der.

"Hey Amanda.. Der er fest i aften hjemme hos Sophie. Kommer du?" Smilede hun til mig.
Jeg rynkede panden, og nikkede derefter. Ja. En fest ville være fedt. Jeg havde brug for at få humøret lidt op hvis ikke jeg ville ende som Bella Swan i New Moon.  

"Jeg kommer.. Kan vi følges?" Annie nikkede.
"Jep.. Vi ses kl syv!" Råbte Annie mens hun var på vej ud af døren. Yay. Fest. Lige hvad jeg havde brug for..

 

 *** 

 

I stedet for en lækker kjole og så videre, havde jeg valgt en helt normal neonfarvet top (jep farvepigen her) Og de jeans som jeg altid skulle kæmpe med at få på.  Bukserne mindede mig desværre altid om hvordan det var at være fed. Det var jeg bare ikke. 

Det ringede på døren. Jeg kunne høre fra mit værelse hvordan mors fodtrin løb trippende ud i gangen, og åbnede for døren.

"Nej, gud hej Annie!" Lød mors glade stemme nede fra gangen. Jeg hørte Annies stiletter slå mod gulvet.
"Hej Mrs. Billy." hørte jeg Annie svare.

Jeg løb ud fra mit værelse, for at skåne Annie for at være i en akavet samtale med min mor.

Bare fordi at man kan komme i situationer, hvor man snakker akavet med ens venners forældre.

Annie smilede til mig, da jeg hoppede ned af trappen. Hun havde en alt for nedringet (efter min smag. Jeg er ret gammeldags hvad angår det) og meget rød kjole på, som gik ned til knæene. hvor den så også stoppede. 
Jeg valgte at skjule min mening.

"Hey An.." Sagde jeg, mens jeg tog min lange jakke på.
Jeg mærkede Annie og min mor, give mig elevator blikket, mens jeg trak jakken over den (i forhold til Annie) mega kedelige top som jeg nu havde valgt at tage på.
"Hey Amanda." Grinede Annie. "Vi skal vist snart være hjemme hos Sophie." Hviskede Annie til mig, da hun ikke ville være uhøflig og skynde på min mor.

Jeg så over på mor.
"Hvornår kører vi?" Spurgte jeg hende.
"Nu." Grinede mor, og hoppede ned i hendes clogs og snuppede sine bilnøgler.

 

Man kunne høre musikken spille inde fra Sophies hus. Heldigvis nævnte mor det ikke.
"Jeg henter jer klokken..1" Tøvede mor, da vi åbnede bildøren.
Jeg så tøvende over på Annie, som nikkede.
"Okay, Mrs. Billy.." Smilede Annie, og gik ud af døren.
"Hej hej mor.." råbte jeg, for jeg smækkede bildøren i. Mor begyndte at køre igen, mens hun vinkede til os.
Vi vinkede hurtigt tilbage, før vi vendte os om for at gå ind til festen.

"Din mor er bare så sød!" Grinede Annie. Jeg hævede et øjenbryn.
"Jah.. Det er hun vel.." Jeg åbnede døren, og kiggede ind i Sophies stue.
Der var pyntet mega fedt op, og der stod også instrumenter ovre i det ene hjørne. Der var bare ingen som spillede. I stedet for at lyset var tændt, blinkede en hel masse cykellygter, og en disko kugle snurrede rundt. En gruppe mennesker stod midt på dansegulvet og dansede til musik anlæget, som spillede alt for højt.
Sophie gik over til os, mens hun rettede på sit smukke blonde hår.

"Hey Annie! Hey Amanda!" Smilede Sophie, mens hun prøvede at overdøve musikken fra anlægget. "Der er snacks derovre, og så senere kommer der et band!" sagde hun, og pegede rundt i stuen.
"Hvem spiller?" Spurgte Annie interesseret.
Sophie så spændt på hende.
"White Eskimoes. De er seriøst gode! Forsangeren er lige kommet med i X-factor!" Sagde Sophie.

Idiot. tænkte jeg.  De hedder White Eskimo, ikke Eskimoes.  

Mit hjerte hoppede et slag over et enkelt slag. Kun et enkelt, så det var ikke særlig meget. Skulle Harry spille her?! Hvorfor? Men.. Der var jo sygt mange mennesker her. Han ville jo ikke komme til at snakke med mig, hvis han kun skulle spille. Nej. No worries. Helt rolig.

Jeg havde danset i en time eller noget, da en mikrofon sagde noget i højtalerne. Jeg vendte mig om for at kigge hen mod scenen.

Fuuck..

White Eskimo havde stillet op, og var nu klar til at spille. Harry stod ved siden af Sophie, som præsenterede dem. 

Jeg gik hen for at tage noget at spise, for ligesom at undgå at blive set af Harry. Det hjalp så bare ikke at gå væk fra mængden, for alle var i den, så jeg ville faktisk skille mig ud, hvis jeg ikke var i mængden.

Ligemeget. 

Jeg gik hen for at se om der var noget koldt at drikke, eftersom jeg havde det helt vildt varmt. Jeg tog et papkrus med lilla stjerner, og fyldte det med cola. Jeg snuppede også en håndfuld chips med, inden jeg gik hen og satte mig på en stol, som stod alene i hjørnet.

Efter noget der svarede til to timer, hørte jeg Harry takke for alt det der man nu gør, før man går a scenen. Jeg drejede hovedet efter at have stirret ud i luften i alt for lang tid, og så Harry og hans venner gå af scenen. 

Endelig.

Jeg gik hen for at finde Annie, selvom hun slet ikke var til at se nogen steder. For fanden. Hvorfor skulle hun også lige være sådan en festabe, når jeg var sur?
En eller anden stødte ind i mig.
"Se dig dog for din.." Jeg nåede ikke at færdiggøre setningen, før jeg så at det var Harry jeg stødte ind i. 
Selvfølgelig. 
"Undskyld Amanda." Sagde han. 
Jeg så forvirret ned i gulvet, og skyndte mig væk fra ham, da mine tårer begyndte at vise sig i mine øjne.

Hvorfor skete der hele tiden det? Når man hørte hans navn, hørte hans stemme. Så hans ansigt.. Så kom der en klump i halsen. 
Men hvorfor? Jeg var jo færdig med ham. Slut - the end - done.

Annie fandt mig, i modsætning til at jeg ledte efter hende. Hun havde glimmer i håret, og helt klart halvfuld. 
"Annie, vi skal hjem nu.." Sagde jeg, mens jeg trak hende over i et stille hjørne. 
"Neej.. Amanda vi skal festeee!!" Grinede hun, mens hun så over på nogle drenge. 
Jeg fangede hendes opmærksomhed igen. 
"Amanda.. Min mor er derude nu, og du kommer ikke hjem hvis vi ikke kører nu." 
Annie så ned i jorden, og prøvede at forstå at vi skulle hjem nu. 
"Okay.." Mumlede hun, og gik hen mod døren.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...