Please Come Back {1D}

Amanda er Harrys kæreste. I hvert faldt til at hun slår op med ham. Harry havde - ifølge Amandas mening - været påtrængende og lidt irriterende.
Men når Harry deltager i X-factor, og kommer med i One Direction, ændre livet sig ikke kun for Harry - men også Amanda, som bliver mere og mere grebet af jalousi til de mange milioner af piger, som beundrer Harry alt imens, Harry stadig har hjertesorger over Amanda og hans brud.

Er det det rigtige valg Amanda har truffet ved at slå op med Harry?
Især da Harry begynder at date igen?

Det er altså meget fiction, bare så i ikke begynder at blive sure, eller klage.

3Likes
4Kommentarer
536Visninger
AA

3. X Factor

Et par dage senere..

 

Det var koldt. Alt for koldt. Og det var Mandag. Urgh.. 

Jeg fik slynget min krop ud af sengen, og luntede hen mod mit skab for at finde noget tøj. Der var ikke ret meget tilbage efterhånden, så jeg smuttede bare i en kongeblå hættetrøje, og mine røde jeans. 

Da jeg var på vej ud, kastede jeg et blik over på mit spejl. Adr.. Jeg skyndte mig at sætte håret op i en høj hestehale, og gad ikke at tage noget makeup på, da jeg ikke havde fede gule bumser nogle steder. Succes! :) Jeg plejede faktisk at have min. en gul bums hver anden dag, mindst. Mig og mine spisevaner. Hov :) 

Nede i køkkenet, var min mor igang med at smørre min sandwich. Hun så op fra sit arbejde, og smilede til mig. 
"Godmorgen skønhed!" Smilede hun, og rakte mig en skål til mine daglige cornflakes. Jeg smilede tilbage. Mor var altid i godt humør. Jeg ønskede at kunne det samme.. Altså at være i godt humør hele tiden, for det var jeg den værste til. 
"morgen". Smilede jeg tilbage, mens jeg fandt mælk, og sukker frem. Derefter, satte jeg mig ned ved bordet, og begyndte at spise. 
"Det er fredag idag!" Smilede Mor, mens hun satte sig ned overfor mig.  Jeg rynkede panden.
"Og?" Mor grinede kort. Det var åbenbart sjovt. 
"Der kommer en ny sæson X-Factor i aften. Inviterer du ikke en veninde over, og så kan i se det sammen?" Smilede Mor. 
God ide .. Jeg havde alligevel låst mig inde de sidste par dage, så det ville være godt for mig at komme ud. 

 

Klokken ringede. Folk strømmede ud af dørene. Jeg flød med i mængden af mennesker, da jeg pludselig så Annie - min bedste veninde. Hun var stemplet som den kønneste pige, på skolen.
"Hey Ann!" Smilede jeg til hende. Hun strøg sit lange mørke hår til side, og smilede til mig. 
"Hey Amanda" Smilede hun tilbage. Ja - ingen kælenavn til mig. 
"Jeg tænkte på om du ville over til mig, og se X factor i aften." Jeg strøg, mit ejet røde hår tilbage

Bare lige for at sige det. Jeg var ikke Ginger. Mit naturlíge hår, var blondt, og siden at mine øjne var blå - jah.. Så blev jeg tit drillet for at være blondine. En dag blev jeg så træt af det, at jeg farvede det helt rødt. Altså ikke ginger rødt. Helt telefonboks rødt. 

Annie grinte. "Ja! Jeg kommer bare klokken syv. Så tager jeg chips med!" Smilede hun, og trak op i sin taske. "Vi ses der!" Smilede hun, og løb videre. 
Jeg smilede tilbage til hende. Yay! Pigeaften i aften!

 

Harry's POV. 

 

Klokken nærmede sig otte. Det var blevet mørkt udenfor, og jeg sad viklet ind i min dyne, og så fjernsyn på mit værelse. Der kom snart X-factor, hvor jeg havde deltaget. Det var faktisk en drøm, som jeg aldrig fik udlevet. Min mor bankede på døren.
"Hey du.. Ehm.." Hun gik i stå. "Du vil ikke med ned i stuen?" Hun sendte mig et opmundrene smil, som ikke rigtigt havde nogen effekt på mit humør. 
"Nej.." Sagde jeg, og lagde mig ned på sengen. Mor kom hen til mig, og satte sig på min seng.
"Du kan ikke blive ved med at gemme dig væk." Sagde hun og hev dynen væk fra mit ansigt. 
Jeg sukkede. 
"Jeg ved det godt.. Men." TV'et afbrød mig, med X factor titel melodien. Min opmærksomhed fløj over på fjernsynet, og mor rejste sig for at gå ud. Endelig fred. Bortset fra min telefon som ringede.

 

Lort.

 

Amanda's POV.

 

Annie bankede på døren. Klokken var 7 på slaget. Typisk Annie. Hverken for tidligt eller for sent. Altid lige på slaget. Jeg rejste mig fra sofa'en og åbnede døren, så Annie kunne komme ind. Hun havde sat sit hår op i en rodet knold. Hun grinede til mig, og gik ind i stuen. Jeg hjalp hende med dyne og puder.

Efter et stykke tid havde vi fået dækket ordentligt op. Der var to store dyner i min sofa, og på sofabordet var der en stor skål barbecue chips og to dunke diet coke. Selv kunne jeg bedst lide normal cola, men Annie skulle også lige holde vægten. Jeg var faktisk ret ligeglad.

"Skal vi tænde TV'et eller hvaad?!" Råber Annie og holder sine arme over hovedet, mens hun slynger sig ned på sin dyne. Jeg griner, og tænder tv'et.
"Heeeeeeeell YEAAAAHH!!" råber jeg tilbage, idet min mor kommer ind. Hun griner - som altid.
"Amen altså!" Smiler hun. "Må jeg ikke se med?" Spørger hun.
Jeg kiggede nervøst over mod Annie, som nikkede. Jeg gjordte det samme, og mor satte sig ned i sofaen sammen med os.

Der var gået en halv time inde i showet, og der var lige gået en grim mand ud.
"Hvilken nørd kommer nu ind på scenen?" Stønner Annie, da hun hadede den grimme mand, som lige gik ned. Jeg grinte af hende. Altså lige til den næste gik på scenen.
"Er det Harry!?" Råbte jeg lidt for højt.
Mor og Annie's ansigter var også helt chokerede.

Jeg greb ud efter min telefon, og skyndte mig at ringe til Harry.

"Hey.." Sagde Harry's trætte stemme i telefonen.

Det gik op for mig at han faktisk lød ret sexet.

Nej.

"Hej Harry - er der et eller andet, som der har ændret sig i dit liv som du ligesom havde glemt at fortælle mig?"

Harry rømmede sig. Det var faktisk den første samtale vi havde haft siden vi slog op. Det viste Harry selvfølgelig godt.

"Ehm.. Ja det ved jeg - men Amanda. Hvordan har du det? og sådan.. Alt det der."

"Jeg har det fint.. Jeg s.. Nej ehm.. Du er med i xfactor?! Hvorfor havde du ikke sagt det til mig." Jeg prøvede at lyde vred, men min stemme blev ved med at knække over.

"Amanda.. Er du okay?" Spurte Harry. Jeg begyndte at blive irriteret på mig selv.

"Jeg har det fint okay!" Jeg råbte unødvendigt. "Bare.." Tårende trillede ned af mine kinder. "Jeg ved det ikke!" Røret blev smækket på, og jeg begyndte at græde, som jeg faktisk ikke gad. Hvorfor kunne jeg ikke bare glemme Harry? Det var jo det rigtige valg at slå op med ham. Så der var ingen grund til at tude.

Jeg løb op på mit værelse, og smækkede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...