Please Come Back {1D}

Amanda er Harrys kæreste. I hvert faldt til at hun slår op med ham. Harry havde - ifølge Amandas mening - været påtrængende og lidt irriterende.
Men når Harry deltager i X-factor, og kommer med i One Direction, ændre livet sig ikke kun for Harry - men også Amanda, som bliver mere og mere grebet af jalousi til de mange milioner af piger, som beundrer Harry alt imens, Harry stadig har hjertesorger over Amanda og hans brud.

Er det det rigtige valg Amanda har truffet ved at slå op med Harry?
Især da Harry begynder at date igen?

Det er altså meget fiction, bare så i ikke begynder at blive sure, eller klage.

3Likes
4Kommentarer
522Visninger
AA

1. Farvel

Det bankede på døren. Jeg sukkede, da jeg godt vidste hvem det var. Jeg åbnede tøvende døren, og smurte mit falske smil på. Det var Harry.
"Hey!" Smilede han og så mig. 
Suk.. Han så så lykkelig ud. Hvorfor skulle gud gøre det så svært at slå op med Harry?
"Hey.." Smilede jeg tilbage. 
Harry havde taget en lyseblå hætte trøje på. Der stod nogle hvide bogstaver på den, som jeg ikke nåede at læse, før Harry gav mig et kram. Jeg gengældte jeg hurtigt. Han gav mig et sødt tandsmil. Igen... Hvorfor skulle det være så svært at slå op med ham.
"Jeg tænkte at vi kunne hænge lidt ud sammen idag.." Startede han samtalen, og smed sig i min sofa. 
Jeg sukkede lidt.
"jah... Jeg havde entelig andre planer.." Svarede jeg ham, og bed mig selv alt for hårdt i læben. 
Harry så ned. Han trak mig med ned i sofaen, og så mig dybt i øjnene.
"Er der noget i vejen?" Spurgte han mig langsomt. 
Jeg ville have blevet charmeret, hvis jeg ikke havde datet ham i et år nu. I starten var vi sammen hele tiden, og det er vi så stadig. Og det er det som irriterede mig. Harry kunne være så påtrængende, og til tider irriterende. Vi havde været sammen 5 dage i denne uge - og nu kom han igen. På det seneste havde jeg bare prøvet at slippe fra ham så meget jeg kunne. Derfor ville jeg slå op med ham. Og det blev desværre nu.
"Harry. Dette kommer nok som et chok for dig.." Jeg gik i stå.
Harry trak mig ind i sine arme. 
"Du ved godt at du kan fortælle mig alt.." Hviskede han. 
Jeg elskede at være i hans arme... Nej jeg blev nødt til at slå op med ham.. Jeg havde aldrig tid til mine veninder. Mere. Jeg vred mig ud af hans arme.
"Nej.. Harry.. Jeg tror ikke vi skal være sammen mere." Startede jeg. 
Ordene slog som en hammer i mit ejet ansigt. Ikke engang jeg kunne fatte at jeg lige havde sagt det. Og det kunne Harry vist heller ikke.
Han sad som stivnet. Stirrede ud i luften. Altså ikke på mig, for han havde drejet sig lidt, og kiggede nu hen mod vinduet. Jeg så på afstand at hans øjne fyldtes med tårer. Han blinkede dem væk, men der kom hele tiden flere. Efter en lang smertefuld pause fik Harry fremstammet noget.
"S.. Slår du op med mig?" Spurgte han langsomt. Han kiggede ikke engang på mig. 
Hvordan kunne det ramme ham så hårdt?
Jeg kunne ikke få nogle ord ud af min mund.
"Hvorfor?" Spurgte Harry mig så. Han så over på mig. Tårene løb ned af kinderne på ham. 
"J.." Jeg kunne bare ikke sige noget. 
"Nå.. Men jeg går!" Råbte Harry næsten og løb ud af døren, og smækkede den efter sig.
Alle de tårer jeg havde holdt inde løb nu ned af kinderne på mig.

 

***

 

Næste morgen var søndag. Mor og Far var ude hele weekenden. Perfekt dag til at komme videre. 

Jeg havde læst noget i et blad, om hvordan du kommer videre efter et brud. Jeg begyndte at lede efter det. Jeg smed mig på min seng, og begyndte at læse:

Skal du videre efter et brud? Så har vi guiden til dig!
Alle har det svært efter et brud. 

Der stod at jeg skulle smide ham lidt ud. Altså jeg skulle måske smide hans gaver ud - selvom det kunne være hårdt ville det være det rigtige.
Så skulle jeg slette billederne af ham på min telefon, eller PC. Igen kunne dette trin være svært. 
Til sidst skulle jeg ikke se mig tilbage - altså tage mere eller mindre afstand fra ham. 

Det kunne vel ikke være så svært tænkte jeg, mens jeg samlede alle bamserne og de små nipsting som Harry havde givet mig op. Jeg fik fundet en stor papkasse, som jeg smed det hele ned i.

Først da jeg var på vej op på loftet med kassen gik det op for mig, at man skulle smide det ud. Altså helt ud.. Min mave snurrede sig en smule sammen. Jeg kunne ikke rigtigt. Det var jo Harry ting her - dem kunne man jo ikke bare smide væk. Jeg smed alligevel kassen op på loftet, men gik stadig med bagtanken i hovedet. Jeg fik det dårligt. Tanken om at jeg ikke ville se så meget til Harry mere gnavede sig ind i min hjerne, og tanken gjorde mig ked af det. En lille tåre løb ned af min kind, men jeg blinkede den væk, og tørrede mig under øjnene.

Jeg gik videre til telefonen, og fandt det ældste billede med Harry. Der var faktisk ret mange efterhånden. Jeg fandt slet knappen, og.. Nej. Jeg trykkede ikke på den. 
Billedet var taget på den første date vi havde. Det var faktisk ret romantisk.. 
Der var levende lys på bordet i restauranten. Eller.. Det var faktisk mere en grillbar, men Harry havde sat det vildt flot op. Der kom næsten ikke nogen så vi havde stedet næsten for os selv. Han havde dækket det fint op med levende lys, violinmusik i radioen, og en enkelt rose i vasen. Jeg fik en dobbelt Bacon chease burger. Ja - jeg er en lille grovæder. Måske er jeg heller ikke den tyndeste lille 'sild', men jeg havde et højt selvværd, og det var jo en positiv ting.. 

Alt i alt fik jeg ikke rigtigt slettet noget, eller smidt noget ud. Harry var ikke en person man smed væk. Og heller ikke det forhold vi havde.

 

Okay dette er min første movella, så jeg har lavet et lidt kort kapitel? Undskyld :) Håber det var godt nok. :)  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...