Is It You? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2012
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
Diana var for 2 år siden kærester med kendisen Zayn Malik. Hans berømmelse fik ham til at glemme Diana, og hun valgte at slå op. Kun 1 måned efter de slog op, fandt hun ud af at hun var gravid. Gravid med Zayns barn. Hun ville ikke sige noget, for hun nægtede at få en abort, og det var hun bange for at Zayns ville have hende til.
Skulle hun have sagt det til Zayn? Hvad sker der når hun en dag møder Niall i parken? Hun havde helt glemt Niall, og hans udsende.

FØRSTE DEL AF MOVELLAEN ER SKREVET FOR OVER ET ÅR SIDEN, HVILKET VIL SIGE AT DET DER KOMMER NU, ER MEGET BEDRE SKREVET OG FORMULERET. SÅ UNDSKYLD DEN DÅRLIGE GRAMMATIK OSV. I STARTEN AF MOVELLAEN.

61Likes
63Kommentarer
6234Visninger
AA

13. Everything's gonna be alright?



Jeg vågnede langsomt, og et øjeblik vidste jeg slet ikke hvor jeg var. Jeg kiggede til min side, og så det mest fredfyldte ansigt. Faktisk var der to. Matty og Diana lå ved min side. Jeg ved ikke hvornår Matty var kommet herind, men sødt var det. Jeg rejste mig, og besluttede mig for at gå ud og lave morgenmad til dem. Jeg tog et kort blik på min telefon inden, og så 10 ubesvarede opkald fra Perrie, 7 fra Liam og 4 fra Niall. Jeg gik ud i køkkenet og tog noget mel og sådan ud fra skabet. Jeg begyndte at blande en pandekage dej sammen og nynnede i mens. Det ringede på døren, og uden at tænke over det, gik jeg ud og åbnede. En krøllet dreng kom frem, og jeg kunne tydeligt genkende ham. ”Hvad laver du her?”, sagde Harry surt. Han så ned af mig, og det valgte jeg også at gøre selv. Jeg stod i kun boxers, og utrolig rodet hår. ”Harry.. ikke nu.” Harry var rasende. ”Jo nu!” Han tog fat i mig og skubbede til mig. Jeg valgte ikke at gøre modstand. Han var sur.. Jeg var sammen med hans kæreste. ”SVAR MIG!”, råbte han og jeg tyssede på ham. ”Harry.. De sover.” Harrys blik ændrede sig og han begyndte at grine. ”Ja MIN kæreste sover! Hvad fanden tror du at du har gang i? Går rigtig og spiller en god far? Zayn? Du er den værste far man kunne tænke sig frem til! Du har spildt din chance, okay? Stop med at spille helten, når du ikke er det!”, råbte Harry. Wow, det gjorde ondt. ”Harry…” Han strammede sit greb om min hals. ”Jeg spiller ikke helt, jeg prøver bare at være der for min søns mor. Det er ikke fordi at hun ikke kyssede igen?” Harrys øjne blev nærmest sorte. ”Hold din fucking kæft!” Det næste jeg kunne hører, var Diana kom løbende, og jeg blev slået lige i ansigtet og derefter gled ned af væggen. Jeg kunne mærke blodet løbe ned af mit ansigt, men så blev alt sort.
 


 

Jeg vågnede og kunne hører noget larme ude i gangen. Jeg gik træt derud, og kunne så høre Harrys stemme råbe: ”SVAR MIG”. Jeg løb ud til dem og nåede lige at se Harry slå Zayn og han derefter gled ned af væggen og besvimede. ”ZAYN!”, min stemme var utrolig skrøbelig. Jeg løb hen til ham og tog hans hovede i mine hænder. ”Vågn op Zayn, please..” Jeg vendte mit blik mod Harry. ”Ring dog efter hjælp!”, skreg jeg. Mine øjne blev fyldt med vand da jeg så Harry gå, uden at hjælpe. Jeg fik fumlet min telefon op fra lommen og ringet. Der kom et hallo fra telefonen, og jeg brød sammen. Jeg svarede på deres spørgsmål om hvor det var, og de sagde de var på vej. Jeg lagde min pande mod Zayns, og lukkede øjnene. ”Vågn min skat..” En af mine tårer landede på hans kind. ”Mor? Hvad sker der..” Jeg kiggede til siden, og så Matty stå med en bamse i hans hånd. Det her skulle han ikke opleve. Jeg bad ham lige hurtigt gå ind i stuen, så ville jeg være der om lidt. Det bankede hårdt på døren, og et øjeblik var jeg bange for at det var Harry. Jeg åbnede døren og så en ambulance mand, stå med en båre. Zayn blev lagt på den, og de gik afsted med ham. Jeg gik ind til Matty og så på ham. ”Nu ringer vi efter Amanda, så hun kan komme og passe dig, okay?” Matty rystede på hovedet. ”Jeg vil med dig mor.. Hvis du skal hen til far.” Jeg kiggede i hans øjne, og nikkede så. ”Okay..”
Jeg  gav Matty tøj på hurtigt, og tog selv bare nogle jeans og en hvid bluse på. Jeg gav ham over tøj på og tog mit eget på selv. Vi gik ud af døren og ned på gaden. Jeg holdte Mattys hånd, og nussede den blidt. Jeg kiggede rundt efter en taxa og fik prajet en. Den kom kørende mod os og stoppede. Vi gik ind og jeg sagde hvor den skulle køre hen.

 

 

Hospitalet var fyldt med paparazzier. Vi fik mast os ind, og der blev taget et par billeder. Jeg gik hen til den der hospitals reception, eller hvad det er og sagde jeg skulle besøge Zayn Malik. Jeg fik at vide at han var på værelse 23, så det var der vi gik hen. Jeg åbnede døren og så Zayn ligge med øjnene lukket. Vi gik hen til ham og jeg satte mig på kanten af hans seng. ”Zayn?” Min stemme var svag.

Hans øjnene åbnede stille og Matty kom hen til ham. ”Far!” Zayn smilede. ”Fars dreng.. Kom herop.” Zayns stemme var svag. Matty kravlede op i hans hospitalsseng. Jeg smilede bare af at kigge på dem. ”Min lille dreng, og min smukke pige. Det er alt jeg behøver.” Døren gik op og de andre drenge kom ind. Alle undtaget Harry. ”Zayn..”, mumlede Liam da han kom ind. ”Du ser forfærdelig ud”, sagde Niall. ”Tak Niall, det sætter jeg pris på at du synes”, grinte Zayn. ”Harry er rigtig ked af det..” Zayn nikkede. ”Jeg ved det. Jeg kender ham.” Drengene kiggede på hinanden. ”Vi må nok hellere gå, så i kan få noget tid alene.. God bedring.”, mumlede Liam. De alle forlod rummet, og det var kun mig, Zayn og Matty tilbage. ”Undskyld Zayn…”, hviskede jeg. Jeg kunne mærke tårerne trille ned af mine kinder.  ”Hey prinsesse.. ikke græd! Intet af det er din skyld, okay? Jeg vil gøre alt for at være sammen med dig.. Med jer.. I er min familie.” Zayns ord rørte mig. Det gjorde de virkelig. Vi er en familie. ”Vi kan ikke bare leve i en perfekt verden os tre. Hvad med Harry? Perrie? Din karrierer? Der er så meget, Zayn.. Det er der virkelig..”, sagde jeg lavt. ”Et step ad gangen. Lad vær med at tænke så meget over det. Vi finder ud af det. Jeg slår op med Perrie.” Jeg kiggede ham i øjnene. ”Gør du?” Mit syn blev slørret af tårerne. ”Alt jeg vil er bare at være sammen med jer. Jeg ønsker ikke andet.”
Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Jeg lænede mig ind over ham og plantede mine læber mod hans. ”Må jeg få en lillesøster?” Vi begge trak os, og kiggede hen på Matty. Derefter kiggede vi på hinanden og brød ud i latter. 

 


 

OMG UNDSKYLD UNDSKYLD UNDSKYLD!
Jeg har virkelig ikke fået skrevet på den her movella! Jeg er virkelig ked af det! Det er sommerferie, og jeg er gået i gang igen. Denne her gang LOVER jeg at der kommer mere! 
Undskyld for det korte kapitel, i fortjener det! Undskyld igen! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...