You're worth it [1D]

Jessica Teasdale, datter af Lou Teasdale, er pige på 16 år, som lider af Anoreksi, og bulimi. Hendes mor prøver desperat at hjælpe hende på flere forskellige måder. Hendes mor har sat sig for en opgave. Hun vil hjælpe sin datter, og hun vil gøre alt for det. Da Lou skal på tourné med det band hun er designer, og make up-artisk for, ved hun ikke hvad hun skal gøre af sig selv. Hun kan ikke svigte sin datter, men heller ikke sit job. Hun beslutter sig derfor for at tage Sine to døtre med. Kan Lou hjælpe sin datter, eller er håbet fortabt. Hvad vil der ske, når Jessica skal med sin mor på en 4 måneders Tourné med One Direction?

16Likes
5Kommentarer
1416Visninger
AA

2. Through this

Mig og Lux var på tur i parken.

Efter lang tid, var vi endelig på tur i parken.

Dog var jeg meget træt, og havde ikke så mange kræfter.

"Gynge!" råbte Lux, og fes hen imod gyngerne.

Hun var for lav til selv at komme op i gyngen, så jeg måtte bære hende.

Lidt forpustet fik jeg hende op.

Det gjorde mig trist, at jeg ikke engang kunne det.

Jeg fik skubbet Lux, som så ud til at elske det.

At se hendes smil, varmede mit hjerte.

Hendes smil, kunne lyse en hel by op.

Da Lux var færdig, skyndte hun sig hen og krammede mig.

"Hvad er der søde?" spurgte jeg hende.

"Vi leger igen!" sagde hun og kiggede glad op på mig.

Jeg strøg hende over kinden og tog hende i hånden.

"Så går vi hjem, du ser også træt ud!" sagde jeg og blinkede.

Hun nikkede og gik lidt klodset med mig.

Da vi kom hjem løb Lux ind i gangen og smed sine støvler af.

Hun skyndte sig ind til mor som sad i stuen og snakkede med far.

"Hvad så, var det sjovt prinsesse?" spurgte far, som omfavnede Lux.

Hun nikkede, og begyndte at fortælle om alt det vi havde lavet sammen.

"Hej skat" sagde mor da hun så mig.

Jeg smilede bare, og satte mig ned i sofaen ved siden af hende.

"Godt at se at du har lidt kræfter igen" hviskede mor i mit øre, og kyssede mig på panden.

Lux var stadigvæk meget optaget af at fortælle far om hvad vi havde lavet på legepladsen, som bare sad og nikkede.

Jeg gik ud i køkkenet og tog et glas vand.

Da jeg fik øje på køleskabet, fik det sat en masse tanker i gang.

Jeg ville så gerne bevise over for mor at jeg kunne.

Jeg kunne godt spise!

Jeg var nødt til det.

Jeg fandt noget yoghurt frem, og hældte det ned i en lille skål.

Jeg satte mig ved bordet og kiggede ned i skålen.

Jeg besluttede mig for at gå hen og kigge på yoghurten, og se hvor mange kalorier der var i.

Jeg kunne ikke se det, og valgte derfor at prøve at spise det alligevel.

Jeg prøvede.

Jeg prøvede virkeligt!

Jeg sukkede tungt, og rodede lidt rundt i yoghurten med min ske.

Pludseligt stod mor ved siden af mig.

Hun satte sig ned over for mig.

"Skat, du kan godt, og hvis det er for meget, finder vi bare på noget andet.." sagde hun, og smilede.

Hun så helt stolt ud hvilket fik mig til at smile.

Jeg tog mig sammen til at få en teske fuld yoghurt ned.

Det smagte ikke godt, men jeg gjorde det.

Mor smilede, mere en nogensinde.

"Det er så flot skat!" sagde hun, og fik jule lys i øjnene.

Jeg spiste lidt mere, og da jeg havde spist halvdelen, kunne jeg ikke mere.

Jeg stalte skålen hen i vasken.

Jeg kiggede hen på mor som sad og kiggede ind i stuen. 

Hun mimede et eller andet til far.

Hun kom hen til mig og krammede mig.

"Vi skal nok klare det.." sagde hun, og kyssede mig.

Jeg besluttede mig for at gå ind på mit værelse.

Jeg følte mig fed.

Jeg gik hen og kiggede mig i spejlet.

Det lignede at jeg mindst havde taget 2 kilo på.

Jeg lukkede øjnene, men da jeg åbnede dem igen, så jeg stadigvæk fed ud.

Jeg kunne mærke tårene presse sig på.

Jeg kiggede stadigvæk ind i spejlet.

Nogle stemmer i mit hoved, fortalte mig at jeg var nødt til at få det ud.

Jeg var tyk.

Jeg løb ud på toilettet, fandt et bælte, og tog det rundt om min mave.

Jeg stramte det så hårdt ind, at alt min mad kom ud igen.

Imens flød tårene ud af mine øjne.

Og da jeg hørte fars stemme ude for døren, gjorde det det ikke bedre.

"Skat? er du ok?".

Jeg låste døren op, og omfavnede ham.

Jeg kunne ikke holde det inde.

Jeg græd.

Jeg tudede.

Og Lux stod ved siden af far.

"Hjælp mig far" hviskede jeg i hans øre.

Han nikkede og tog sine hænder på mine kinder.

"Vi lover at gøre alt" hviskede han tilbage.

Jeg kiggede hen på mor, som stod med et skuffet blik i øjnene.

Hun prøvede at fange mine øjne, men jeg undgik dem.

Jeg havde ikke lyst til at se min familie blive ødelagt på den her måde.

Jeg fik også øje på lux, som stod med sin sut i munden, og kiggede trist hen på mig.

Far fulgte mig ind på værelset, hvor jeg lagde mig i sengen og tog dynen over mig.

Han satte sig på kanten af sengen, og kiggede på mig.

"Skat, det skal nok gå, men vi skal igennem det sammen, det går frem ad, og vi ved at vi nok skal komme igennem det, hvil dig lidt skat" sagde han, kyssede mig på panden, og gik ud ad døren.

 

******

Hej venner! Jeg springer de næste 2 uger over, altså, næste gang jeg skriver, skriver jeg fra den dag de skal rejse.

Håber i kan lide kapitlet. 

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...