You're worth it [1D]

Jessica Teasdale, datter af Lou Teasdale, er pige på 16 år, som lider af Anoreksi, og bulimi. Hendes mor prøver desperat at hjælpe hende på flere forskellige måder. Hendes mor har sat sig for en opgave. Hun vil hjælpe sin datter, og hun vil gøre alt for det. Da Lou skal på tourné med det band hun er designer, og make up-artisk for, ved hun ikke hvad hun skal gøre af sig selv. Hun kan ikke svigte sin datter, men heller ikke sit job. Hun beslutter sig derfor for at tage Sine to døtre med. Kan Lou hjælpe sin datter, eller er håbet fortabt. Hvad vil der ske, når Jessica skal med sin mor på en 4 måneders Tourné med One Direction?

15Likes
5Kommentarer
1338Visninger
AA

5. Things are moving forward.

Mor var ved at smutte ned til lægen for at bede om en seng som kunne stå ved siden af min.

Drengene sad stadigvæk inde på stuen med mig og snakkede.

"Hey Jess, har du hørt om vores band før?" spurgte Zayn.

Jeg rystede på hovedet, "syng en sang" sagde jeg.

De andre drenge fnes, "seriøst?" spurgte Louis, hvilket fik mig til at nikke.

De kiggede et kort øjeblik på hinanden inden Zayn begyndte at synge.

"Your hand fits in mine like it's made just for me
but bear this mind it was meant to be
and i'm joining up the dots with the freckles on your cheeks
and it all makes sense to me"os

osv.

Det var en virkelig god sang, og jeg forstod godt at de var kendte.

Da de var færdige smilede de alle sammen til mig, hvilket jeg gengældte så godt som muligt.

Jeg klappede men blev afbrudt af 5-6 piger der kom skrigende ind på stuen.

"FUCK HVOR VILDT, DET ER JER"

jeg tog mine hænder til hovedet, da da deres skrig gav mig en voldsom hovedpine.

En mande sygeplejerske kom ind, og så ret sur ud.

"Kan i så komme ud, nu har i vækket hele etagen, og her er en patient herinde!" sagde han vredt.

"Åh gud, vi er nødt til at få et billede, please?" sagde en af pigerne og begyndte at græde.

Men sygeplejersken fik hurtigt taget dem ud, inden at de fik sagt noget.

"Wow" mumlede Louis, hvilket fik mig til at fnise.

"De var godt nok vilde efter at møde jer..." mumlede jeg.

Jeg tænkte lidt, det var jo deres største drøm, som faktisk blev.. knust?

Lidt sjov drøm, men man skal jo følge sin drøm, og det gjorde de, bare lidt... overdrevet?

"Ja deet... nogle gange tager det bare overhånd.." mumlede Niall.Je

Jeg nikkede.

"Så er der seng!" råbte mor, som kom kørende ind med en stor sygehus seng i, hvor Lux allerede sad, hvilket fik os andre til at fnise.

Mor stalte sengene ved siden af min, og satte sig op i den sammen med Lux.

Lidt efter kom en sygeplejerske igen og gav mig noget nyt sondemad.

"Jessica, om ca en uge får du lov til at tage hjem, men hvis du ikke fortsat spiser skal du til psykolog, og have sondemad i 2 ½ måned, om du vil eller ej, så der er både gode og dårlige nyheder" sagde hun med et lidt bestemt blik.

Jeg nikkede. Jeg vidste at mor skulle hjælpe mig med at komme igennem det her, også drengene.

Mors mobil ringede lidt efter.

"Hej skat, ja hun er lige her" sagde mor, og rakte sin mobil til mig.

Jeg kunne høre far i røret der lød meget nervøs.

"Åh skat, hvordan har du det, mor har fortalt mig det, og jeg gad ønske jeg kunne komme, men jeg har rigtigt travlt på jobbet, men du kan jo ringe når som helst skat" sagde far i den anden ende i røret, med en usikker stemme.

"Det ved jeg far, jeg har det meget godt lige nu, du skal ikke være nervøs" prøvede jeg lidt opmuntrende.

"Årh skat, jeg håber de er søde ved dig alle sammen"

"Ja.. Ja det er de far, de er rigtigt flinke, men hav det godt far, jeg elsker dig" sagde jeg og lagde på.

Da jeg kiggede hen ved sengen var mor og Lux smuttet.

"Hvor er de henne?" spurgte jeg drengene.

"De skulle ned og købe noget i kiosken" sagde Niall, og gabte.

"I ser trætte ud, skal i ikke sove?" spurgte jeg og smilede skævt.

"Mhm, vi vil gerne være her og hjælpe til, men du har også ret, vi er meget trætte og skal tidligt op i morgen, vi går snart hen på patient hotellet" sagde Niall.

Lidt efter kom Lux højrystet ind med et blad i hånden.

"Jessica du er i Hello kitty" sagde Lux, hvilket fik mig til at fnise.

Mor kom forpustet løbende efter Lux.

"Lux du må ikke bare tage bladene, man skal betale!" sagde mor, og sukkede.

"Godt jeg nåede at betale før vi blev smidt ud!" sagde mor igen.

"Lux det dér er ikke Hello kity, det er hedder Star Magazine" sagde jeg og fnes.

"Mhm men se du er der"

sagde Lux og viste mig bladet.

#One Direction hjælper deres Designers datter#

Stod der på forsiden ved de lidt mindre historier.

Jeg skyndte mig at bladre op på siden hvor der var billede af mig og drengene spille Uno, man kunne tydeligt se at billedet var taget ved et vindue.

Jeg tog mine hænder til hovedet og sukkede.

"Må jeg se" sagde Harry og tog bladet.

"Louis ring til Mick" sagde Harry.

"Er det så slemt?" spurgte han, og kiggede med ned i bladet.

"Det skal ikke gå ud over Jessica, her står at hun har kræft og alt muligt, ring nu bare" sagde han og sukkede.

"Hvem er mick?" spurgte jeg.

"En af vores agenter, vi ringer til ham hvis der er problemer, så vi håber at han ringer til redaktionen af magasinet, og får dem til at skrive at det var en fejl, han har gjort det før" sagde Harry og smilede.

Jeg nikkede.

Louis gik derefter ud af stuen for at snakke med ham manden.

"Vi må også hellere smutte" udbrød Liam, og smilede, hvilket fik mig til at nikke.

"Klokken er også snart 10" sagde jeg.

Efter at have sagt farvel til alle drengene bestemte jeg mig for selv at prøve at hvile.

Men jeg blev afbrudt.

"Skat hvad stod der egentligt om dig i bladet?" spurgte mor, hvilket fik mig til at sukke.

"At jeg havde noget kræft eller et eller andet, mor jeg skal altså sove.." sagde jeg og gabte.

"Åh, så godnat mus" sagde hun.

****

Da jeg vågnede sad kun Niall på en stol ved siden af min seng.

Og noget sagde mig at det ikke var en drøm.

"Hvor er de alle sammen  henne?" spurgte jeg og gned mig i øjnene, hvorefter jeg satte mig op i sengen.

"De var nødt til at tage hen til tour-bussen og arbejde, det kunne tage noget tid, så vi blev enige om at det var bedst hvis en blev hos dig.." sagde han og smilede.

Jeg tog en hånd igennem mit hår.

"Har jeg noget tøj her?" spurgte jeg, og kiggede rundt.

"Hmm, to sekunder" sagde han, og gik over for at kigge i nogle skabe.

"Lidt efter kastede han mine grimmeste joggin-bukse, og en over-size t-shirt hen til mig.

"Wow, du er godt nok fancy i din stil.." sagde jeg og fnes.

"Helt bestemt" sagde han og smilede.

"Mhm, jeg går hen og skifter" sagde jeg, og gik ud på toilettet.

Da jeg stod ude på toilettet kunne jeg ikke finde ud af at låse døren men tænkte ikke mere over det.

Da jeg stod i kun bh og trusser, åbnede døren sig, og jeg troede det var en sygeplejerske så jeg vendte mig ikke om.

"Skal jeg have taget prøver?" spurgte jeg, og koncentrerede mig om at få mine bukser op.

"Ej undskyld Jessica.." lød der ved døren.

"iiih!" mumlede jeg.

Han stod stadigvæk i døren, hvilket fik mig til at kigge på ham.

"Hvad er der?" spurgte jeg.

"Jeg kan ikke forstå at du syntes du er tyk, du er så.. perfekt" sagde han, hvilket fik mig til at rødme.

Jeg prøvede at dække mine kinder, men mislykkedes.

Han gik over til mig, hvilket fik mig til at spænde i kroppen.

Han tog en finger under min hage, og løftede den op så jeg kiggede ham direkte i øjnene.

"Du er perfekt, jeg er ikke typen der lyver" sagde han hvilket fik mig til at smile.

Og uden at tænke over hvad jeg havde gang i , pressede jeg hans læber imod mine, og han gjorde ikke ligefrem modstand.

Han tog sin hånd hen på min ryg, hvilket gav mig kyldegysninger.

"Hvad er der?" spurgte han, og kiggede trist på mig.

"Din hånd er kold" sagde jeg.

"Når ja, undskyld" sagde han og fnes.

Da han var gået ud, tog jeg mit tøj på og gik ind på stuen igen hvor Niall sad med sin mobil.

"Hi" udbrød han smilene.

"Hey" sagde jeg, og lagde mig ned i sengen.

"Du ser dårlig ud.. " sagde han og rynkede på panden.

"Mhm, en smule kvalme.." sagde jeg.

Han gjorde det igen.

Han kiggede mig dybt ind i øjnene.

Og jeg rødmede sikkert igen.

Vi blev afbrudt lidt efter af Louis der virkede meget glad.

Lige bag ham fulgte en meget køn pige med, og jeg gættede på at de var kærester.

Eh, de holdte nu også i hånd.

"Hey guys, Lou og drengene arbejder endnu, så Eleanor kom på besøg, og vi besluttede os for at tage herop" sagde Louis, og kiggede forelsket på pigen.

Lidt efter kom hen hen til mig.

"Hej jeg har hørt en masse om dig, jeg er Eleanor" sagde hun og smilede stort, og hvis det ikke var fordi jeg lå med slanger på mig, og havde små støtte-træmmer rundt om min seng, ville hun sikkert også give mig hånden.

"Hej, jeg er Jessica" sagde jeg, og gengældte smilet.

Hun nikkede og gik derefter hen til Niall.

"Nialler" sagde hun, og krammede ham.

"El!" sagde han, og krammede igen.

Louis kom lidt efter hen med en ekstra stol som hende Elenea eller noget, skulle side på.

Okay hendes navn var svært, jeg indrømmer.

Da alle stolene var på plads satte de sig ned, og begyndte at snakke om en masse.

Jeg deltog ikke så meget i samtalen da jeg følte mig rigtigt træt.

Bagefter kom mor og alle de andre drenge ind.

Og Liam så godt sur ud på Harry.

"Stop nu med det pis, dit liv er sværere end du tror, enten eller!" sagde han hviskende, men højt nok til at jeg hørte det.

"Er du misundelig? bare fordi du har det svært med Danielle!" hviskede han igen tvært tilbage, og det så ud som om at Liam blev ret ramt af den kommentar, og man kunne også se at Harry fortrød.

"Ej Liam, det var ikke ment på d..". - "Det fint nok, jeg forstår" sagde Liam koldt.

Lidt efter kom mor hen til mig og kyssede mig.

"Hej skat, du ser træt ud" 

Jeg nikkede lidt.

Lux kom farende hen til mig og op i sengen.

"Jessi, mor gav mig en slikke pind, og jeg købte en til dig, se den er lyserød!" sagde hun og hev en slikkepind frem.

Synet af en stor klump sukker bombe, gav mig kvalme.

"Mmmh, den ser lækker ud, jeg lover at spise den senere!" sagde jeg og smilede, hvilket fik hende til at se en smule skuffet ud.

Jeg kunne se at Louis kæreste kiggede trist på Lux, hvilket gav mig en klump i halsen.

"Kom herned skat, din søster er træt" sagde mor, hvilket fik Lux til at kysse mig, og hoppe ned, hvorefter hun satte sig på mors skød.

Lidt efter kom en sygeplejerske  ind med et stort smil.

"Wow Jessica, der er virkeligt store fremskridt på bare disse 3 dage" sagde sygeplejersken.

Jeg smilede, og nikkede.

"Du har taget 1 ½ kilo på, og du har fået en masse vitaminer i kroppen, som tydeligvis hjælper på dine kræfter, de dårlige nyheder er dog at dine jern-piller har slemme bivirkninger, de kan gøre dig træt, men det vil kun være de første tre dage, og hvis alt bliver som vi håber, kan du komme hjem i morgen, stadigvæk med opsyn af sygehuset, og du skal tage herud hver anden måned, så vi kan holde øje med din vægt, ellers rigtigt flot Jessica!"

Da lægen fortalte de gode nyheder var det som om at en sten lettede fra mit hjerte.

Jeg kiggede hen på mor som stod med det største smil på munden.

De andre drenge blev tydeligvis også påvirket af mor som virkede meget gladere, og sad også med store smil på munden.

"Men!" sagde Lægen, hvilket fik mig til at synke sammen, hvilken anden dårlighed kom nu..

"Du skal vise os at du kan spise to rugbrød med smør, og et stykke pålæg, uden at det kommer retur, hvis du kan det, så kan vi give lov til at du tager hjem i morgen"

Igen samlede en klump sig i min hals, men jeg nikkede, jeg hadede at være på hospitaler.

"Og en specialist i spise forstyrelser kommer om lidt, hun skal tale med dig i ene rum, hvilket vil sige at i andre er nødt til at opholde jer et andet sted, i er velkommende til at gå hen i opholdsstuen hvor der er gratis drikkevarer" sagde hun, og gik ud af rummet.

Og så sandt som sygeplejersken sagde, kom hende specialisten lidt efter, og de andre gik ud ad rummet.

Hun satte ned ved en stol ved siden af min seng og kiggede hen på mig.

Hun kiggede et øjeblik ned i en sort mappe, og tog en kuglepind frem, hvorefter hun igen kiggede hen på mig.

"Jessica Teasdale, vi skal snakke om din spiseforstyrelse i dag" sagde hun rimeligt koldt.

Jeg nikkede.

Hun klikkede sin kuglepind ned, hvilket lød rigtigt højt, da det var det eneste som gav en lyd fra sig i rummet.

"Så, hvor gammel var du da du udviklede en spiseforstyrelse?"

"Jeg var 15" sagde jeg, og kiggede hen på hende.

Hun begyndte derefter at tage notatet.

"Jessica, kan du fortælle mig hvad du ser, når du kigger dig i spejlet?" spurgte hun, og kiggede alvorligt på mig.

"Altså.. jeg ser en usikker pige, som har fedt forkerte steder, og jeg ser en pige som.. ikke er meget værd" sagde jeg, og rystede lidt i min stemme.

Hun nikkede.

"Men Jessica ved du at du selv er for tynd?"

Jeg nikkede.

"Jo det ved jeg også godt, men når jeg ser mig i spejlet er jeg i tvivl"

Hun nikkede.

"Jessica jeg har et spejl her, og jeg vil have at du kigger dig i det, læg alle bekymringerne fra dig, og tænk inderst inde, er du virkelig tyk?"

Jeg nikkede bare og tog imod det lille spejl hun havde.

Da jeg kiggede mig i det, så det ud som altid.

Stemmerne i mit hoved sagde til mig at jeg ikke skulle tro hvad hun sagde.

"Ja jeg kan godt se det" sagde jeg, og smilede falskt.

Hun kiggede mig i øjnene.

"Eller, en smule ihvertfald.." sagde jeg og prøvede at kigge hende i øjnene.

"Jessica vi skal have de her samtaler hver 14 dag, og når vi skal snakke sammen, skal du være 100 % ærlig" sagde hun, og skrev notater ned i sin mappe.

"Men det her var en lille smagsprøve, og næste gang skal vi snakke sammen i en time" sagde hun, lukkede mappen og smilede.

 

 

*** 

Halløj! Husk at like, please.

Er glad for jer der læser historien, og håber i ser fremskridt. Håber at jeg gør glæde hos nogle.

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...