What you didn't tell me.

Melody lever livet i sus og dus. Hun har rige forældre, som bruger tiden på arbejde, og gemmer en lille del til Melody, som er en kæmpe sum penge, hver måned. Men er Melody lykkelig, eller en ensom, rig pige? Og hvad sker der når hun begynder at rode sig ud i ting hun ikke burde rode sig ud i? Hvad sker der når forelskelser bliver alt for forbudte, og Melody må gemme hendes følelser langt væk, fordi verden lige pludselig bestemmer sig for at gå under?

2Likes
2Kommentarer
699Visninger
AA

7. Scared.

Melodys synsvinkel.

Baby dont cry over nothing.
Baby why not smile?
Baby im just sad -
Cant feel anything.

Det der med at ligge på en bænk. Jeg er så kedelig! Jeg er jo den sjove, og melodiske Melody! Ikke en kedelig, grædende, sovende på en bænk, ulykkelig Melody.
Jeg sad lå på en bænk. Klokken var halv elleve om aftenen. Alt var mørkt, og jeg var et nemt offer for en eller anden morder. Jeg var ligeglad.
Hvorfor skulle jeg bekymre mig?

Jo... Du har et liv, og du er fucking nice, men neeeej nej, du vil hellere dø!

Sådan er jeg ikke!

Jo du er!

NEJ!

JO!

Drop det pis!

Why dont you just die?

Well det er jo lige hvad der sikker sker omlidt!

Ok.

Se! Jeg har sådan nogen underlige, inderlige, uvirkelige samtaler med mig selv! Som om jeg har en bitch som samvittighed. Og hør mit sprog!

"Bitch", mumlede jeg, uden at vide noget, om hvorfor.

"Ok", mumlede en mandlig, dyb, og gammel stemme.

Jeg sukkede bare, og lod et hulk slippe ud af mine læber.

"Alle hader mig", hviskede jeg, imellem hulkene.

"Så så, lille pige", sagde stemmen.

Jeg fik et chok. Sad jeg og nærmest betroede alle mine hemmeligheder med en morder, eller voldtægts mand?

Jeg farede op fra bænken, med et gisp ud af mine læber.

"Rolig Mels", hviskede jeg, og tog en dyb indånding. Jeg kunne se en skikkelse komme tættere, og tætter på. Ville jeg dø nu.

Ej for helvede!

"Jeg - jeg kan selvforsvar", sagde jeg truende. Desværre lød jeg mere som en bange, lille, pige. Sådan noget mordere elsker!

En latter fyldte stilheden, og borede sig dybt ind i mine ørere. Jeg gispede lydløst, og knugede min ene hånd. Jeg prøvede at samle al den mod, jeg havde samlet på, de sidste par år. Intet kom frem.
Jeg lukkede mine øjne, og lod et hulk forlade mine læber. Latteren blev højere. Endnu et hulk slap ud, og det gjorde bare latteren højere. Jeg åbnede øjnene, og så på mande. Han var en meter væk fra mig. Havde en sort læder jakke på, en kasket, og en par beskidte cowboy bukser på. Hans mund var åben, og ud af den kom den latter der fyldte mine ører.

Jeg rejste mig lydløst op, og overvejde hvad jeg skulle gøre.

Skulle jeg stikke af?

Skulle jeg slå ham?

Latteren stoppede, og manden sukkede. "Lad mig da følje dig hjem, lille askepot", sagde manden, grådigt. Jeg huskede noget jeg havde lært i idræt. Noget med selvforsvar. Cody kom til at sparke en af drengene i skrittet, og drengen kunne slet ikke stå op.

Et smil dannede sig på mine læber.

Dårlig timing...

Jeg mærkede efter mit ben, om det kunne holde til at sparke, som en hest.

"Er det en politi bil?", sagde jeg overrasket, og pegede et eller andet sted hen. Manden drejede hovedet tøvende, og jeg slog til.

Jeg hoppede over til ham, og sparkede ham hårdt, LIGE DER! I ved hvor...

"Aurcthiuav!", sagde manden, og tig sig til skrittet. Jeg begyndte at løbe, men kunne nå at se manden, falde på knæene.

"Møgunge!", råbte mande efter mig, men jeg løb bare. Jeg kunne ikke andet. Jeg havde ikke en spydig kommentar. Ingen ord. Ingen tanker. Intet. Jeg havde intet.

Et hulk slap mine læber, efterfulgt en masse andre. Jeg nev mig selv i armen, og satte farten op. Hvorfor fanden havde jeg forelsket mig? Og så i den forkerte!

Det var der jeg fandt ud af hvad jeg skulle gøre. Min far var skyld i alt det her! Han var skyld i alt! Nu skulle han bøde! Og bøden skulle være ubetagelig! Selv med hans millioner, ville han skylde! Jeg ville hævne mig som aldrig før! Ligeglad om jeg lyder som en bitch! Mine forældre var hjemme 40 dage om året, resten af dagene rejste de, den eneste ærlighed jeg får, er penge, og min far fucking betalte en dreng, for af være min kæreste, uden jeg vidste noget om det!

Næsten ligesom i Mean girls 2.

Tag dig sammen Melody!

LØB!

***

Ethans synsvinkel:

Fuck, fuck, fuck, fuck, fuck!!!

Hun skred forhelvede!

Så kommer vi op og skændes!

Og nu ved hun alt om at jeg blev betalt af hendes far!

Jeg havde stærkt brug for pengene, og manden betalte godt!

RIGTIG GODT!

Jeg kunne jo ikke lide Melody! Hun var alt for naiv, og underlig! Hvem fanden hader rigdom? Hun er så underlig! Jeg er alt for god til hende...

Jeg er så god til at spille, så hun faktisk hoppede på at jeg kunne lide hende!

Hun troede endda også, at mine øjne var brune! Bitch, det var kontakt linser!

_________________________________________________________________________________

Uh uh uh!

Hvad synes i om den hævntørstige Melody?
Og hvem var ham manden?
Og hvad synes i om den virkelige Ethan?
Behøver jeg at spørge?;)

Xxx.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...